 |  | Efter helligdagene |
 |
|
|||||||||||||
|
Johnny er helt alene nu. I mere end en forstand. For han er ganske rigtig den eneste person i rummet. Men det er til at tage og føle på. Det er langt sværere at føle sig alene i hele verden, og det er netop hvad han gør lige nu. "Fandens til ventetid de holder sig her." Han taler højt til den lukkede dør. "Jeg har sgu da ikke hele dagen." På trods af hans elendige humør, kommer han til at grine lidt af sig selv. For tid har han jo mere end rigeligt af. Det lille rum er hvidt fra gulv til loft. Der er absolut intet at kikke på. Havde der så bare været et vindue, tænker han. Så kunne jeg da slå tiden ihjel med at glo ud på gaden. Han rejser sig op og går lidt frem og tilbage. Fire skridt tæller han fra endevæggen til døren. På den anden led er der højst tre, og så skal det endda være temmelig små skridt. Han sætter sig igen på briksen. Den er skruet fast i gulvet og er rummets eneste møbel. Det er ikke spor nemt at holde tankerne i skak. De presser sig på, insisterende som overtrætte børn. "Her, der er tredive til jer hver" Johnny smider en stak pengesedler hen til Palle. Han sidder i lænestolen, med en smøg i den ene hånd og en øl i den anden. Pengene lander i skødet på ham. Han kikker ned på dem og nikker. Jørgen kommer i det samme ind i stuen. "Hvad fanden render du og laver?" Johnny sender ham et vredt blik. "Jeg har bare været ude og pisse. Bare rolig, der er ingen der har set mig." "Det kan du da ikke være en skid sikker på. Er her ikke en køkkenvask? Så må vi sgu da pisse i den." Han rækker et bundt sedler frem mod Jørgen, som tager imod dem og straks giver sig til at tælle. "Der er tredive tusind og du behøver ikke at tælle efter." Johnny bliver mere og mere irriteret over at han har taget Jørgen med. "Så stop dog, når jeg siger det. Jeg har, fanden tage mig, aldrig snydt en makker." Han rejser sig op og slår pengene ud af hånden på Jørgen. Lyden af skridt afbryder hans tanker. Han kikker forventningsfuldt mod døren. Han holder en hånd bag det ene øre og venter på den genkendelige lyd af en nøgle i låsen. Men der sker ingenting og lyden af slæbt fodtøj fortoner sig langsomt. Stilheden omfavner ham atter. Johnny står ved baren inde på "General Rye" og nyder en whisky. Han er i godt humør. Laila har taget ham til nåde igen. Efter otte dage ’ude i kulden’ er han atter flyttet ind hos hende. Hun kan godt nok blive hysterisk ind imellem. Men han er vant til det. Deres forhold har været ren svingdør de sidste to år. Hans mobil ringer i lommen. Han hiver et bundt pengesedler og nøglen til Lailas hoveddør op og smider dem på bardisken, før han endelig får fat i telefonen. "Ja hallo." "Ja hallo her, det er Jørgen." Johnny kan med det samme hører at idioten er fuld. "Ja, hvad vil du?" "Sig mig lige en gang, har I snydt mig?" "Hvad fanden snakker du om?" Nu bliver han vred. Det er der aldrig før nogen der har turde spørge ham om. "Ja, jeg har hørt fra ’Stikker Ole’ at udbytter var på over 300.000" "Det ved han da ikke en skid om. I avisen står der bare, et ukendt beløb." Johnny mærker varmen brede sig fra nakken til ansigtet. "Jo han gør. Han har det fra en betjent." Jørgens stemme knækkede over af ophidselse. "Okay slap nu af. Få fat i Palle med det samme. Vi mødes i kolonihaven om en time." Johnny slår en knytnæve hårdt i baren så hans glas vælter. Han farer sammen på bænken. En nøgle bliver drejet rundt i låsen og døren går op. En betjent som Johnny ikke har set før står i åbningen. "Hedder du Jørgen Nielsen?" spørg betjenten. "Nej jeg hedder.." Han når ikke at sige mere før døren bliver smækket i med et brag. Nøglen bliver drejet igen og lyden af travle fødder ebber hurtigt ud. For fanden da. Hvad har de gang i. Han rejser sig igen fra briksen og går hen til døren. Står lidt med panden mod det kølige træværk, mens han skiftevis åbner og knytter sine hænder. Hvis han bare havde nået at få fat på ham Ole. Nu aner han jo intet om, hvad strisserne har fundet ud af. Palle og Johnny sidder over for hinanden, ved bordet i Jørgens mors kolonihavehus. Jørgen selv er ikke dukket op. "Han tager ikke sin mobil." Palle lægger sin telefon på bordet og ser afventende over på sin kammerat. "Nå, men den er altså god nok. Jeg har fået bekræftet det fra Lailas fætter. Og jeg ved han har forbindelserne i orden." Johnny holder inde et øjeblik og trækker et stykke papir op af lommen. "Ham chefen fra banken har sgu snydt os. Han bor ude i Risskov, men ham og konen er rejst på ferie. Vi laver et knæk i deres villa i morgen. Du må skaffe en bil. Hvad fanden laver han, ham idioten?" De har taget hans ur, så han aner ikke hvor lang tid der er gået. Han giver sig til at hoppe på stedet, for at få gang i blodomløbet. Han er ved at blive rastløs. Lægger sig ned på gulvet og laver armbøjninger. Billederne begynder at flimre for hans indre blik. Banken, pengene, Laila. De kører rundt som i en diaskarrusel. "Slap nu af for satan!" råber han til sig selv. "Johnny vågn op. Kom nu, de står uden for døren" stemmen forvirrer ham. Den passer slet ikke til drømmen. Han trækker dynen over hovedet og vil vende sig om. "Politiet er her Johnny" der bliver rusket hårdt i ham og med et er han lysvågen. Laila sidder på sengekanten med store bange øjne. "Hvad fanden vil de?" han springer ud på gulvet og griber sine bukser fra stolen. "Ja hvad tror du de vil?" hvisker Laila "De snuppede jo Jørgen i går aftes, og han.." hun holder inde da der bliver banket hårdt på hovedøren. Johnny har sat sig på sengen og er ved at tage sko på. "Hvad vil du gøre?" "Jeg smutter ned af bagtrappen. Det går sgu ikke at de tager mig nu." Han har fået jakken på og lægger armene omkring hende. En tåre har sluppet hendes venstre øjenkrog. Han kysser den væk, mens en høj stemme lyder fra trappeopgangen. "Det er politiet. Luk op!" "Jeg ringer senere skat. Prøv om du kan holde på dem i fem minutter." Han vender sig og går mod køkkenet. I det samme bliver der også buldret på døren til bagtrappen. Endnu en gang bliver han trukket tilbage til nuet, da døren bliver åbnet på ny. Denne gang kender han betjenten som står og smiler til ham. "Nå Johnny. Skal vi gå op og få os en sludder?" Han åbner døren på vid gab og viser vej med en strakt arm. "Jamen I spilder jeres tid på mig." Johnny puster sig op og står med spredte ben og hænderne i siden. "Jeg ved intet, om noget som helst." "Ja ja Johnny. Lad os nu gå op og få os en smøg og en kop kaffe. Så snakker vi om det." | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-11-27 19:41:41 |
Man sku' næsten tro dettteher er flash-back-opgaven ovre fra SAXO?
En velskrevet, sjov, selvstændig fortsættelse af 'FØR helligdagen' ;)
venligst ...
En velskrevet, sjov, selvstændig fortsættelse af 'FØR helligdagen' ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Og ja. Det er de to sidste opgaver fra Saxo. Jeg overvejer at skrive en mere om bandens opgør med bankbestyrer Mikkelsen. Og så evt. skrive det hele sammen til en novelle, hvor røveriet også indgår som flash-back.
Har du en mening om den ide? Så vil jeg godt høre den.
K.h. Robert