 |  | År 2020 overnaturlige ulve |
 |
|
|||||||||||||
|
År 2020 overnaturlige ulve Kapitel 1: Byfesten 7/2 2011 Jeg er lige blevet student, sommerferien er lige begyndt. Jeg kan mærke det bliver en rigtig god sommerferie, jeg skal af sted med familien og senere med vennerne. Man ved aldrig hvad der er i vente, situationen kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. Jeg har ingen planer efter sommerferie sådan rigtig, men det eneste jeg ved, er at jeg brænder for at blive fotograf. Så jeg håber på at jeg kan få taget nogle gode billeder igen i år i ferien, til efterårets store fotokonkurrence. I år tager vi til Schweiz og er der et par dage, derefter videre til Italien. Når man hører ordet eller landet Schweiz kommer jeg til at tænke på et meget koldt sted, men det er det forhåbentlig ikke. Jeg har de sidste tre år haft italiensk, så jeg er fast besluttet på at jeg vil prøve mit italienske sprog af. Jeg tog italiensk på gymnasiet, da min oldemor var italiener og det var en af grundene til jeg valgte netop dette sprog, men også fordi at det er et meget spændende sprog. ”Hvor er det dog koldt” klapre min lillesøster Anna med tænderne, vi har lige sat os ud i bilen, så vi er klar til at tage af sted på ferie. Det er min lillesøster Anna, min far Claus og min mor Lajla jeg skal af sted med. Vi kører om natten så vi undgår alt ferietrafikken og overnatter på et bed and breakfast i Zürich, det er en helt fantastik by, vi ankommer til Zürich sent om aftenen. Zürich er noget helt andet i forhold til Rumænien, hvor Rumænien er meget mere faldefærdig. Zürich ligner meget Paris med de forskellige bygninger, nogle af bygningerne kunne lige så godt være taget ud fra the Phantom of the opera filmen, da der hænger flotte figurer rundt på bygningerne. Det er fuldstændig den samme stil som fra filmen, det er meget elegante hvide statuer, som forestiller mennesker. Derudover er der også små pariserhjul rundt omkring i byen. Næste dag om aftnen er der en stor byfest, jeg må indrømme jeg ved ikke rigtig hvad det er de fejrer, men det skulle eftersigende være en stor fest. Det vrimler med mennesker over det hele, der er både unge og gamle der mødes. Klokken har lige rundet de ni og jeg vil tro at det vil forsætte sådan her til den lysemorgen. Vi går ned langs havnen og der er opstillet med boder, hvor man kan købe mad, drikkelse og til sidst ender man i et slags tivoli. Der bliver derudover også spillet musik, danset osv. Det er virkelig stort, der skulle kommer omkring 2 millioner mennesker og se dette i løbet af et par weekender. Min søster Anna og jeg som der kun er to års forskel på, går lidt rundt sammen og kigger på de spændende ting der er at se på. Jeg er meget forbavset over, hvor mange unge der render rundt med Gucci, Chanel, Louis vittion osv. Det er næsten hver tredje der render rundt med en håndtaske af disse salgs mærker. Derhjemme er det meget sjældent at se og hvis man ser en er det højst sandsynligt en kopitaske. Men Anna og jeg går videre på opdagelse ud i de festlige begivenheder. Pludselig står alle stille og kigger op i luften, det er små fly der drejer rundt i luften og laver forskellige tricks. Det ser helt vildt ud, det ligner de er ved at falde ned hver gang de laver nye tricks. De flyver så tæt på hinanden, så hvis de kommer til at lave en forkert bevægelse flyver de ind hinanden. Vi står og kigger lidt, men går hurtig videre, da det er nemmere at komme igennem menneskemængden når alle står stille. Vi går videre ind imod centrum, vi hører noget musik, men kan ikke rigtig set det da der står en masse mennesker rundt i en cirkel. Vi går derhen for at se hvad det er, vi prøver at myrer os igennem den store flok af mennesker. Musikken lyder meget godt, det er en slags stump, de spiller på gryder, pander, plasticspande og en masse andre køkkenmaterialer. Det er fire unge fyre de er imellem 19 - 25 år, jeg lægger især mærke til en bestemt af de fire fyrer, han har lidt halvt langt hår, men hellere ikke alt for langt, det er brunt og hans øjne er helt chokoladebrune, hans hud er lys men hellere ikke bleg. Pludselig begynder de at hive folk ud fra rundkredsen, for at danse. De hiver Anna og mig med ind, men Anna og jeg stiller os hurtig ud i rundkredsen igen. De fire fyre spiller et sidste nummer, derefter spredes alle menneskerne og fortsætter ud for at se noget andet. Vi bliver stående et kort øjeblik og kigger imens de pakker sammen. Ham som jeg havde lagt meget mere mærke til end de andre går hen til Anna og mig. Han begynder at sige noget på italiensk, jeg prøver at svare igen, ”Ciao, ‘parlo ‘solo un po´di italieno.” Siger jeg men det lyder ikke så godt med min danske accent. Han begynder at grine af det, jeg siger til Anna ”Hvad skal jeg gøre han griner af mig, jeg fatter ikke hvad han siger.” Han siger ”I taler dansk, jeg troede I var italiener siden I har den mørke glød i huden” griner han, ”Jeg hedder Pablo og det her er mine brødre, Magnus, Mads og Marc.” ”De to af navnene lyder ellers meget danske.” Siger Anna ”Ja det er de også, min mor er dansker og min far er italiener.” Siger Pablo. ”Grunden til at vi er lidt mørke er fordi at vores oldemor var italiener, men vi nåede aldrig at lærer hende at kende.” Svarer jeg ”Hvordan kan det være I er i Zürich? Når I er italiener” Siger jeg, Pablo svarer ”Fordi mine brødre og jeg ved at hvert år er der denne store fest, så der er stor mulighed for at tjene lidt penge, men efter denne weekend rejser vi tilbage til Italien. Vi bliver nød til at smutte videre og finde noget at spise, vil i med?” ”Vi må hellere finde vores forældre, men det var hyggeligt at møde jer.” Siger jeg med et smil. Pablo smiler og vi går hver for sig, Anna og jeg finder vores forældre. Næstedag er festen stadig fortsat i gang, Anna og jeg går ud i byen sammen ligesom aftnen før. Vi går hen til stedet hvor de fire fyrer stod og spillede musik, men de var der ikke. Vi tager nogle turer i karrusellerne, da vi skal op og prøve en af de vilde karruseller opdager jeg ikke Pablo i den store mængde af mennesker. Jeg opdager ham første da han sidder ved sidder af mig, ”Hej.” Siger jeg med et stort smil, ”Ciao” Siger han igen med et endnu større smil end mig. ”Jeg var ellers over ved det samme sted som i går, for at se om i spillede igen.” Svarer jeg, ”Vi var nede i den anden ende i dag, jeg håbede på at se dig igen.” Siger han. ”Har du prøvet denne karrusel før?” Siger han, ”Nej det har jeg ikke.” Svarer jeg, ”Så må du hellere holde godt fast, så du ikke falder af.” Han vil sikkert bare prøve at gøre mig bange, men det hjælper ikke. ”Jeg skal nok holde godt fast, du skal ikke bekymrer dig om mig.” Siger jeg med et drillende smil. Man sidder i en slags rundkreds i karrusellen, den begynder at vippe fra side til side og derefter begynder den at dreje rundt. Jeg havde ikke forstillet mig at den ville være så vild, den så slet ikke så slem ud nede fra jorden af. Jeg kigger helt nervøst på Pablo, Anna sidder bare og griner og skriger, hun synes det er sjovt. Pablo kigger på mig og tager forsigtigt min hånd, det føltes ikke forkert, men derimod meget rart som en slags beskytter. Turen var hurtigt overstået, jeg slipper hurtig hans hånd idet karrusellen stopper, jeg følte mig lidt pinligt berørt. Jeg skyndte mig hurtig efter min søster og jeg tror ikke hun nåede at opdage at jeg sad og holdte ham i hånden. Jeg kiggede hurtig over min skulder imens jeg følger efter hende, han står bare og kigger imens jeg forsvinder i menneskemængden. | ||||||||||||||
 | mille | 2011-03-25 11:28:34 |
herligt endelig at finde en tekst, der ikke er på vers.
meget velskrevet af en så ung person, fin rolig indledning til en spændende historie -
så vidt jeg husker fra min skolelærdom, så blev Roms grundlæggere opfostret af en ulv - så jeg glæder mig til at læse videre: måske om Romulus og Remus, der er emigreret til Danmark? - og lever i en sammebragt familie? - undskyld! det er din historie, men kunne ikke dy`mig for at tænke videre.
hilsen mille
-
meget velskrevet af en så ung person, fin rolig indledning til en spændende historie -
så vidt jeg husker fra min skolelærdom, så blev Roms grundlæggere opfostret af en ulv - så jeg glæder mig til at læse videre: måske om Romulus og Remus, der er emigreret til Danmark? - og lever i en sammebragt familie? - undskyld! det er din historie, men kunne ikke dy`mig for at tænke videre.
hilsen mille
-
| Mit Univers | 2011-03-26 13:17:42 |
Mange tak :-) værdsætter virkelig nogen der kommenter min historie. ;-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
