 |  | Logbog Kap. 54 Tyveri i Rigsarkivet |
 |
|
|||||||||||||
|
På Politigården kørte de ind i den lille gård i Otto Mønsteds Gade. Han bad portvagten om at sende kufferten til Olsens kontor. - Mener du 'Ga'jolsen, spurgte portneren. Synes du ikke, at han har nok at se til? - Joh, såmænd, det ender nok med, at han får et ridderkors, lo Rønnebæk. Skal jeg hjælpe dig med at slæbe den ind? - Nej, det er ikke passende for en kriminalbetjent; jeg sørger for, at den bliver hentet her og bragt ind til ham. Han har den om ti minutter. - Henny lo, da han fortalte om portnerens reaktion. - Han er bare omsorgsfuld. Han går meget op i at tilbyde meningsfulde opgaver til de to-tre arbejdsløse, som er sat i arbejde i hans afdeling. - Hvad?.... nå, sådan”¦ ja, det er da sikkert udmærket”¦ svarede han. - Lad os køre hjem og se om der er noget tilbage i kantinen. Kristoffersen sad alene ved et bord og kaldte på dem, da de trådte ind. - Hej, jeg har godt nyt. Hent nu jeres mad og kom og slå jer ned her! - En læge har set nærmere på Pumpen og hans tatovering, fortsatte kommissæren. Den består af én ny, ”NE ON”, der sat uden om en anden, ældre tatovering, ”WT”. Begge på højre overarms inderside. Så nu står der NEWTON. - Fornemt, svarede Rønnebæk. Så har vi nok på ham til tre-fire uger. Henny så skeptisk på ham. - Tror du selv på det? - Han har jo selv været med til at sprede rygtet om, at han slog Jimmy Askhøj ihjel. Han har sat sine fingeraftryk på den seddel, der blev smidt ind ad fru Rosenkildes brevsprække og nu forsøger han at bilde os ind, at han ikke er bandemedlem. Er det ikke nok? - Måske. Jeg er ikke sikker, svarede hun. - Jeg støtter din opfattelse, Rønnebæk. Men som bevis, er det ikke nok, sagde Kristoffersen. Jo, besiddelse af falske pas kan være interessant. Det vil afhænge af hans forklaring. Vi bliver jo nok nødt til at isolere ham. Jeg sørger for en dommerkendelse, men I må gerne skrive sigtelsen. Jeg vil ikke have mere bøvl med den advokat. Hvor længe kan de betale ham med hvidvaskede penge? - Det ved du jo godt. Spillebulerne, sexindustrien og momssvindel er kun toppen af isbjerget. Et spadestik længere nede finder vi bolighajerne og spekulanterne. Først derefter støder vi på udbyttedelingen på de bonede gulve. Udbytter, som skabes i det mørkegrå erhvervslivs korridorer og direktioner, beskyttet af en hær af dygtige advokater. - Ja, ja, jeg kender din grundholdning, svarede han opgivende. Men I forventer vel ikke, at jeg skulle have overnaturlig magt over Folketingets lovgivning? - Undskyld, sagde Henny. Det er bare så pisse uretfærdigt, når vi kun knalder de små. - Hvis du ikke bevarer en vis optimisme, bliver du en dårlig kriminalbetjent. Glæd jer dog over de syvmileskridt I har taget her på det seneste. I kan sgu ikke forvente at knalde en hovedrig bagmand hver dag. - Tag en fridag en gang imellem. Ellers bliver det for surt. Henter I kaffe og kage? Så gi’r jeg. Specialenhedens møde var i dag fastsat til klokken 14:00, men efterforskningen gik nu så stærkt, at der knap var tid til at holde møder. Men de vidste alle, at det var strengt nødvendigt hele tiden at være opdateret. Olsen var lidt mopset, da han måtte forlade sit kontor netop, som han havde fået en kuffert indleveret, fyldt med dokumenter. - Hvad har du forestillet dig, at jeg skal stille op med det, du sendte ind i dag? Jeg er ikke tysker! Nu var klokken 14:00 og Bettina Strahm rømmede sig. - Ja, det er rigtigt. Har du ikke en gajol, Olsen? Til Bettina, mener jeg, for halsen”¦ Rønnebæk havde købt en æske gajol i kantinen og fået den listet ned i Olsens jakkelomme. - Det tror jeg ikke, svarede han. - Se nu efter; højre jakkelomme”¦.. Ja der ser du”¦ Så var mødet i gang i den rigtige stemning. Rønnebæk fortalte om dueslaget, Arne Skovhus og dokumenterne i kufferten. Henny tilføjede, at Rigsarkivet sikkert ville være interesseret i dokumenterne. - Ja, uden tvivl, sagde Bettina. Helt aktuelt arbejder jeg med en lille sag om mulige tyverier fra arkivets ellers svært tilgængelige samling om besættelsestiden og retsopgøret. Et trist kapitel, som desværre endnu ikke er slut. Mange glødende nazister søgte tilflugt i Sydamerika, USA og Canada. Derfor er Skovhus alias Woodhouse og Rygård interessant. Rønnebæk så lidt desorienteret fra den ene til den anden. - Tja, nu er han jo død. Men jeg mangler stadigvæk sikkerhed for, at vi kan lukke kapitlet om Rygård. Bettina Strahm besluttede sig til at fortælle lidt mere om sit arbejde. - Interpol forsøger at standse de myrderier, der er fulgt i kølvandet efter kartellernes opgør. Når Cesaro Carrera er placeret i Stammheim, skyldes det, at han har arbejdet for Colombias største narkobaron og reelle diktator, som nu er på flugt. Cesaro har erklæret sig medskyldig i mordet på Jimmy Askhøj. Cesaro ”overtalte” Ventilen til at give Askhøj den dødelige overdosis. - Hvem er denne ”eks-diktator”, spurgte Rønnebæk. - Hans nuværende navn kan jeg ikke oplyse med sikkerhed. Han er søn af Heinrich Haussmann. en nu afdød gammel nazist, som Simon Wiesenthal aldrig fandt, før han selv døde i 2005. Men så sent som i 1996 kunne Wiesenthal fremlægge dokumentation for, at der havde fundet brevveksling sted mellem Haussmann og Arne Woodhouse. Den Herman Hansen, altså sønnen af Martin Herrmann Hansen, der blev direktør under besættelsen var ikke tyskvenlig, men han kendte til, hvorfra faderens formue stammede. Og han vidste, at han ville blive ruineret, hvis sandheden kom frem, sluttede Bettina Strahm. - Han var altså et oplagt mål for pengeafpresning hele sit liv, konkluderede Rønnebæk. - Ja, det tør siges, svarede Bettina; ikke blot et oplagt mål. Men et reelt offer. Det vil måske være forklaringen på ”testamentet” fra Arne Woodhouse. - Brevet er afleveret til oversættelse og teknisk undersøgelse på Politigården, sagde Henny. - Så ender det nok alligevel hos mig, indskød Olsen. Det var ikke så nemt for direktør Clausen at acceptere Helenes betingelse for at have noget med museumsdriften at gøre; hun ville udelukkende figurere som ”daglig leder”; maleren måtte arrangere det praktiske vedrørende udstilling , ophængning og belysning - og Clausen måtte meget gerne involvere sig som en slags personalechef for hele arrangementet! Han hverken ville eller kunne modsætte sig Helenes vilkår. ”Handicaptoilet” skrev han på sin huskeseddel til entreprenøren. Og så havde Helene nævnt kontakt til ”Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark” og Organisationen af Danske Museer”. Dette måtte han også love at tage sig af. Han bankede på ind til Helene. - Forstyrrer jeg? - Nej, naturligvis ikke, svarede hun. Der ligger besked fra Rønnebæk om at han gerne vil ringes op. - Nåh, tak. Nej jeg vil spørge om vi ikke snart kunne afsætte en time eller to til at udarbejde en mere detaljeret køreplan for etablering af museet? - Jo; vi må også have Sandra og Mariam ind over snart. Ja, jeg går ud fra, at du får brug for deres arbejde? - Selvfølgelig. Måske skal vi planlægge et lidt bredere møde, hvor de begge, Andersen, Maleren, du og jeg og fru Holm deltager? Logbog Afsluttet / Indstillet | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
