mor! | ||
|
||||||||||||||
Alt ændres på et sekund. Din stemme dine øjene, din fornuft. Dine sanser forværres, din glæde fortærres. Du vokser op, måske når du til tops. Imens de andre falder ned. Og så står du der på kanten af helvedet, imens du ryster, skælver, og sveder. De mennesker du holder af forsvinder, du prøver forgæves at fastholde jeres minder. Men de forsvinder sammen med alt det du havde nært. Men en ting vil du aldrig miste. Og det er dit dyrebareste stof. Som du har kæmpet en brag kamp for at vinde og du aldrig ønsker forsvinder. Det du har så tæt ind på livet. Du gav slip på alt det gode. JEG håber satme du er glad nu, min egen kære elskede mor |
haleløs | 2013-02-20 15:04:49 | |
en hyldest til en MOR som ... (bort)prioriterede 'det vigtigste'?
VELKOMMEN herhid!
venligst ...
PS '... en braV (modig) kamp ...'
VELKOMMEN herhid!
venligst ...
PS '... en braV (modig) kamp ...'
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!