 |  | Gangen er lys i nat |
 |
|
|||||||||||||
|
Gangen er lys i nat 110.000 orangerøde lavalamper. Du snorker ikke, vores verden er rolig eller stille eller kedelig - Eller gennemsigtig og hul? Du er her ikke, et sekund. Er det blevet en sædvane? Væggene hvisker pludselig dit navn, og mine vener fyldes med syre og lyserødt saftvand. Det bruser, som om det bare skal være sådan. Og gangen bliver kvadratisk og lav. Hviskeriet river i mine ører, mine øjne. Mine balanceforstyrrede ben. Og lavalamperne blinker eller morser - det er svært at tyde - går så ud. Imens en natsværmer sætter sig på min håndryg og min vejrtrækning bliver kortere og kortere. Og gennemsigtig. Væggene er af metal. Her er ikke en eneste lyd i mørket. Mere. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-10-03 12:54:58 |
En nærdøds-oplevelse? Og en genforening af to, som har været adskilt ”¦ lææænge?
Yderst realistisk og fængende beskrivelse af flakkende lavalamper og natsværmer!
Metalvægge som på ”¦ krematoriet?
venligst ”¦
pS 'balanceforstyrrede ben' er genialt udtrykt! (balancecentret sidder jo i hjernen)
Yderst realistisk og fængende beskrivelse af flakkende lavalamper og natsværmer!
Metalvægge som på ”¦ krematoriet?
venligst ”¦
pS 'balanceforstyrrede ben' er genialt udtrykt! (balancecentret sidder jo i hjernen)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Egentlig var det overhovedet ikke min hensigt, at få teksten til at indikere en genforening, snarere tværtimod faktisk. Men interessant at den også kan tolkes sådan.
Metalvægge som ... krematiorirum, illusion af robuste rum, indsnørring af lyset der før var i gangen. Osv osv..