 |  | Kære Hjerne. ( tanker fra skuffen ) |
 |
|
|||||||||||||
|
Kære Hjerne Du har fulgt mig hele livet. Fra mit første bevidste øjeblik har du og jeg samarbejdet. Jeg har aldrig tænkt så meget over det, men ved at du fungerer ved elektriske impulser, blod og iltgennemstrømning godt gemt bag min tykke hjerneskal. Du har dine egne veje og gør ikke altid hvad du får besked på. Især her de sidste par år er du blevet en rebel. Jeg tror vi er enige om en handling, og pludselig ombestemmer du dig og lader mig tankeløst fortsætte min færd. Det kan være farligt når vi ikke arbejder sammen, og det kommer næsten altid som lyn fra en klar himmel. Jeg tager dig for givet og tænker sjældent over at du er der overhovedet. Alt hvad jeg er og gør skyldes dig. Jeg glemmer at være taknemmelig. Først når du svigter opdager jeg alt det jeg tager for givet. Evnen til at flytte det ene ben foran det andet, at gå. Jeg går hver dag uden tanke for, at mine ben kun bevæger sig fordi du samarbejder med dem. Når du vælger ikke at samarbejde, opdager jeg det ofte for sent.. Muligvis fordi du også står for den opdagende part, din drillepind. Dette resulterer i konflikt da du lader mig blive i troen indtil den fremadgående bevægelse ender med, ikke benflytning, men fald. Du er også mester for min hukommelse. Hvordan jeg husker, hvad jeg husker og hvor længe. Nogle gange er vi ikke enige om hvilke elementer i informationsstrømmen der skal sorterers fra. Af en eller anden grund har du en indbygget konflikt med tal. Du kan godt lide tal. Tal i systemer der giver mening. Men tal, vilkårlige tal i meningsløse rækker forstår du ikke. Det er som om du falder ud ved telefonnumre, pinkoder og lignende tilfældige nummerrækker. Nogle gange tror jeg at du er overfyldt med tal. For gamle telefonnumre der for længe siden er udløbet og min kode til min barndoms bankbogsopsparing ligger stadig og fylder i hukommelsen. Hvis disse lagre af forældet viden kunne slettes, kunne jeg måske evne at få kontrol over disse diffuse talrækker. Folks ansigter og navne anser du heller ikke for vigtig information. Ofte har du ladet mig i stikken ved mødet af mennesker der tilsyneladende kender mig. selv om de slet ikke indgår i mit erindringsbillede. Der står jeg så og leder efter navn eller i det mindste et tegn på at bare lidt af denne person jeg står over for, har været værd at huske. Utroligt få lette bekendtskaber har denne status hos dig. Oftest svigter du mig og lader mig synke med mit eget skib i søer af kviksand. Her evner du dog et vist gøgleri. Gøgl og unyttig viden, det er du god til. Hvis livet var et forældet trivial pursuitspil, ville du være med hvor det skete. Men det er det ikke, det ville være for let. Der er ingen lette veje gennem livet. Kun lange ture op af bakke og nogle frie fald hvor man bare håber på at lande på benene uden for mange knubs. Lykken ser jeg først i bakspejlet. Få sekundkorte øjeblikke hvor angsten, vreden og skuffelsen over mig selv er skubbet i baggrunden. Glimt af lykke og håb. Disse minder er lagret og er definitionen på hvorfor jeg stadig er her. Sekunder der gør at mit liv ikke har været for ingenting. At jeg har haft en værdi. Du driller mig ofte. Lader mig gå ud i verden fuld af selvtillid og gåpåmod, for så at lade bølger af lavt selvværd fortælle mig, at jeg ikke fungerer som de andre. Du sætter min krop og min mund på autopilot og lader mit ego sidde fængslet bag selvhadet og angsten. Angsten for at blive opdaget. Angsten for at nogen ser mig, den rigtige mig. Hende der ikke engang kan styrer sin hjerne længe nok til at flytte det ene ben foran det andet. Hende der udadtil virker glad og i kontrol som den der altid tør. Tænk hvis de så hvor lille og bange jeg er. Du har magten. Du bestemmer om jeg skal være glad, ked af det, vred eller bange. Du bestemmer over mig og mit liv via elektriske impulser, blod og iltgennemstrømning. Du er min dukkefører, du er chef. Du er mig og jeg er dig. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-07-06 17:37:11 |
Kære Eva. Dejlig tekst. Meget spændende emne/tema, som p.t. optager mig meget. Du kan måske være interesseret i det jeg sidst har lagt ind her på siden (i dag) "skriftprøve med fortsættelse.
En meget langsommelig - men forhåbentlig relevant tekst.
V.h. Nhuth
En meget langsommelig - men forhåbentlig relevant tekst.
V.h. Nhuth
| haleløs | 2012-07-06 17:39:53 |
Sjov, hyggelig kærlighedserklæring til eet drilsk, livsvigtigt organ ... dét, som hus(k)er ALLE numre ... lykkelige såvel som ukurante ;)
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
