 |  | Slut nu |
 |
|
|||||||||||||
|
"Jamen hvad så nu?" "Nu går der noget tid, og så forsvinder jeg." Hun ligger sin venstre hånd oven på hans højre. "Men det kan du da ikke.. Hvad skal jeg så?" Han fjerner sin hånd, og vender sig væk fra hende. "Du skal leve. For en gang skyld, så skal du leve." Hun sætter sig op i sengen. Hun ville inderligt ønske, at hun kunne kramme og knuge ham, sådan rigtigt. "Hold op! Der er ikke noget at leve for, når du ikke er her. Du kan heller ikke bare forsvinde!" Han slår hårdt i bordet. "Du kan ikke bare forlade mig." Han sætter sig på knæ ved sengen, og lægger sit hovede ind til hendes bryst. Hun stryger ham over håret og giver hans skulder et klem. "Jeg forlader dig ikke. Jeg lever videre i dine minder." Hun løfter hans hage og kigger ham dybt i øjnene. "Jeg kan give dig mere! Jeg skylder dig det!" Han bliver ængstelig. Han vil finde en undskyldning for at stoppe hende. -Eller for at holde hende igang. "Ikke længere," Hun fjerner en tårer fra kinden med sin håndflade. "men der var engang." Hun kan mærke, at han ryster. Han prøver at kysse hendes hånd, men han ryster så meget, at han næsten ikke kan røre sig. "Den gang er ikke mere. Det eksisterer ikke længere... Det.. Det er slut nu." | ||||||||||||||
 | chilsen | 2013-01-24 16:59:40 |
Jeg kan godt lide din tekst. Dog synes jeg ikke det er tydeligt hvornår det er ham der snakker og hvornår det er hende. Når du f.eks. skriver ''hun løfter hans hage og kigger ham dybt i øjnene'' ville det for mig være naturligt at det var hende der ville sige noget, fordi det er hende der handler, og derfor leder til det der bliver sagt. Men som sagt, jeg kan rigtig godt lide teksten. Jeg elsker sådan noget her, jeg synes bare det er ærgerligt at jeg flere gange er i tvivl om hvem der siger hvad :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
