 |  | Selvportræt |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg vil have tørrede stedmorblomster liggende i alle mine digtsamlinger. En duft af forfald, der bliver siddende i bogen og en afsmittet lilla, man ikke kan andet end at undres over, når blomsten for længst er fjernet, og bogen er givet videre til en anden. Jeg vil have valmuer på min hovedpude, så jeg altid har duften af sommeren ved mit ansigt, lige inden den bliver fældet. Bløde blade der falder af stilken ved det mindste kys, som bog i efterårsregnen. Jeg vil have smagen af gøgeliljer på min tunge. Også selvom ingen andre mener, den er det værd. Jeg vil fryse liljerne ned og koge vintersuppe på dem, som jeg kan drikke og derved holde fast i smagen af sommer og enge vi aldrig fik lov at kysse i. Jeg vil have hyldeblomster i glaskrukker, der kan skinne mørkerødt i solen helt til det bliver forår igen. Bær der ligger som cirkulære dråber op af glassets kant, og længes efter at komme ud i friheden, ligesom jeg. Men jeg er inde i bøger. Jeg er det frø i skovbunden, der aldrig spirer. Jeg er den plante ingen vil spise. Jeg er spærret inde bag en glasfacade, der ikke kan knuses. Jeg er den der overses, den der pletter og ødelægger. Den der smitter og forfalder. Jeg er intet af det, man vil have. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
