Forfattersiden.dk : Marcus A. L. S. : han har forfulgt mig i årevis, 2008, urettet, stream of consciousness

		han har forfulgt mig i årevis, 2008, urettet, stream of consciousness

Forfatter:

Marcus A. L. S.

Skrevet:

2012-03-21 23:30:59

Version:

1.0

Anbefal:

Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning

Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg

Han har forfulgt mig i årevis. Ofte er han få meter bag mig, til tider helt tæt på. Jeg ved ikke hvem han er, for jeg har aldrig set hans ansigt, kun hans mørke øjne der hele tiden kigger på mig. Han følger mig uafbrudt i ugevis, men til tider ser jeg ham ikke i timer, dage, uger, måneder. Jeg ved ikke hvor han bliver af, men jeg ved han ikke lide når jeg griner og snakker med dem omkring mig. Når det sker, går han. Jeg tænker ikke på ham når han forsvinder, jeg kan være mig selv, men før jeg ved af det dukker han op igen og hans kølige selvfølge rammer mig. jeg er ikke bange når Han er væk, men jeg er dødsens angst når han kommer. Jeg er med et sikker på at der intet godt findes og at jeg aldrig bliver lykkelig igen. Jeg ved godt der er godt i verden, men jeg preller af på den gode verden og sidder tilbage i hans selskab, i et selskabslokale under frysepunktet og under den personmæssige brandsikkerhedsgrænse.
Han er der mest når jeg er alene, men han dukker også op midt i kærlighed, lykkelige og hyggelige stunder. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg stopper som om hans kulde fryser mig til is. Når det sker siger folk ofte ”vågn op!”, ”Fuck du stener” eller ” Er du okay?” jeg føjer spørgsmålene med at jeg er træt eller syg. Det bliver godtaget og sådan skal det også helst forblive, for hvis de finder ud af han er efter mig, må jeg flygte fra ham og hans ondskab. Et liv på flugt eller i et sted hvor han ikke kan trænge ind til mig og hvor jeg ikke kan komme ud er langt mere frygteligt end det han udsætter mig for normalt.
Lige nu kigger han mere indtrængende på mig end han plejer. Han ved jeg fortalte dem om ham, jeg kunne ikke tie længere og han nærmer sig roligt mit usle individ. Ondskaben er malet i hans øjne, som glæden er i børns øjne op til jul. Jeg kan ikke løbe fra ham, der er ingen steder at løbe hen. Jeg kan ikke råbe om hjælp. Jeg har ingen stemme. Jeg kan ikke forsvare mig. Jeg har ingen arme. Han slår mig. Han bliver ved med at slå mig.
Jeg kan mærke han ikke har i sinde at stoppe. Jeg skal dø og han skal dræbe. Hans kolde knoer rammer mit ansigt som sten mod ruder. Mine knogler brækker, han er ligeglad. Han kigger roligt på mig mens han ødelægger mig. Mine smilehuller sprækker. Jeg dør på jorden. Jeg vil gå i et med jorden, men som så mange gange før frastøder den mig. Han flår min strube op og opkast vælter ud af mit svælg. Han får intet på sig. Blodet og brækket er alle andre steder end på ham og jorden. Han er helt ren mens han slår sine hænder mod mit ansigt.
Han forlader min krop og fortsætter sig ind på et offentligt toilet. Han stiller sig foran håndvasken, mens en lampe i loftet stille nynner en ukendt melodi. Hans øjne er lukkede. Han sætter hænder på siderne af håndvasken, slår øjnene op og kigger ned i håndvasken. Den lille runde rist i midten af den hvide vask er beskidt og rusten. Han løfter sin højre hånd op til hovedet og hiver sin maske af. Han stirrer ind i spejlet over vasken og kigger mig i øjnene. En tåre forlader hans øje og begiver sig ned af min kind. Blodet fra det indre flyder ud fra tårens hjem, ud fra vores mund, vores øre, vores næse. Som den månedlige foster udskillelse fra kvinder, udskiller min sjæl sig fra os, mens han falder på knæ på gulvet og hulker mit navn.

	Camilla	2012-03-21 23:39:38

Jeg mangler ord, men har lyst at fortælle dig at du er set. Jeg har set dig, i denne meget stærke tekst, som gør stort indtryk!

	R.Kier	2012-03-22 12:22:08

Fy for py for en stærk tekst....Man skal lede længe efter et sted hvor ens egen usikkerhed bliver personificeret som den er her...(for sådan tolker jeg teksten)
sproget er stærkt og malende - og jeg kunne genkende "ham" fra egne situationer i mine yngre dage - heldigvis er han væk nu - jeg vandt:)
Dog var han helt oppe og ringe på døren igen under et stressforløb jeg var igennem, men han blev tilbagevist.
Det er ikke til at sige om beskrivelsen er oplevet eller opdigtet - uanset hvad, så er den erkendelse der ligger i teksten stærk.
Godt arbejde

	haleløs	2012-07-09 08:37:25

overvindelse af egen 'indre dæmon'; selvhad eller fobi ?
Velfortalt - der er ganske vist et par sproglige 'bøffer'; men disse passer udmærket ind i fortællestilen ;)
venligst ...

Marcus A. L. S.

2012-07-21 17:16:36

Godt du kunne lide den Hr. Haleløs ;)
Det med sprogfejlende; jeg ligger næsten kun kladder ind.
Jeg arbejder på mit sprog, men jeg var næsten erklæret ordblind til jeg fyldte 10, så jeg har lidt svært ved selv at rette mine tekster.

Mvh Marcus A. Lehrskov-Schmidt

	haleløs	2012-07-21 20:02:02

" ... næsten erklæret ordblind ... " er du da slet ikke alene om; læs bl.a. om den tilknyttede forfatter Jakob Wilms: (http://www.jakobwilms.dk/om-jakob)
" Når de andre havde fri, skulle jeg ofte til ekstra danskundervisning. Det stod på fra 3. til 9. klasse og gav bestemt ikke et selvtillidsboost"

Hvis du gerne vil slippe for 'korrekturlæsere' foreslår jeg, at du skriver det i din profil - det samme har andre gjort; det er faktisk en stor hjælp for MIG at vide, om jeg skal bemærke evt. sproglige 'bøffer' ... eller blot skøjte hen over dem.
Man kan jo så altid senere annoncere i selve teksten hvis man alligevel ønsker den korrekturlæst ;)
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!