 |  | Blind |
 |
|
|||||||||||||
|
Man ser udad men ved ikke hvad man ser Man ser indad og undres endnu mere Er jeg stærk eller slidt? Hvis det føles godt, men føles gammelt, skal jeg da løbe uden at kikke? Kan man løbe fra sig selv? Og hvad hvis ikke? Des længere tid jeg pakkede dem ind, des hurtigere blev de igen nøgne Jo mere jeg så, jo mere jeg ser, jo mere lukkes mine øjne Man er blind hvis man vil Men jeg vil se For intet at vide, er intet at se, er intet at vove, er intet at vinde Alt dette lægger han mig på sinde Man ser alt Man ser intet Man ser væk, og forstår først dér Hvis det ikke var fordi jeg græd, ville jeg grine Det sagde jeg til ham her Forstod så lidt. Smider masken Ser mig selv - Et frø af asken! Af aske er jeg kommet, til aske skal jeg måske blive Men af aske skal jeg igen opstå | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-04-04 17:54:42 |
dét må jeg nok sige; sikke en entré! Du har da et imponerende greb om ... sproget ;)
Og du er slet ikke alene i denne genre, besøg fx Lau G.N. og Chilsen (findes i listen over mest aktive skribenter).
Skulle du få lyst til at indtale dine egne værker kan du læse hvordan under 'HJÆLP/INFO'
venligst ...
PS "Er jeg stærk eller SLIDTt?" hmm; modsætningen til 'stærk' er vel ... 'SVAG' ? (men 'slidt' på bokmål (sliten))
Og du er slet ikke alene i denne genre, besøg fx Lau G.N. og Chilsen (findes i listen over mest aktive skribenter).
Skulle du få lyst til at indtale dine egne værker kan du læse hvordan under 'HJÆLP/INFO'
venligst ...
PS "Er jeg stærk eller SLIDTt?" hmm; modsætningen til 'stærk' er vel ... 'SVAG' ? (men 'slidt' på bokmål (sliten))
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Når jeg siger stærk eller slidt, hentyder jeg til det med, at man ofte siger at folk der har oplevet noget hårdt, er blevet stærke af det. Min overvejelse i digtet går dog ud på, om jeg er blevet stærk af det, eller om det har slidt mig ned i stedet for. :)