 |  | Fortidens fatamorgana |
 |
|
|||||||||||||
|
Han har det samme blik, når han kigger i mine øjne som jeg får, når jeg fanger dit blik Et ungt og friskt pust som jeg formentlig ikke kan håndtere Et smil der gør mine øjne smukkere Øjne, som hverken er åbne eller lukkede En syndig start på dagen efterfulgt af en beroligende sitren Drømmescenarier blæser ud af det åbne vindue Tankestrømmen standses brat af daglige forpligtelser Han tager nervøst min hånd Jeg smiler og mener det Tankerne tvinges til at være hos ham og jeg nyder det for en stund Forvirres af hans ærlige forsøg Hvis bare han var en anden ville det måske gå Tænder en cigaret stjæler et uopmærksomt øjeblik Hans afdæmpede attitude af galante vendinger flossede smil og gådefulde tilnærmelser fastholder min fascination Faresignal der runger for mit indre i heftig diskussion med mit naive verdenssyn På trods af falske advarsler har han set mig og forstået mine drømme Hvorfor er det ikke nok? 1000 finurlige skyggebilleder bag mine øjenlåg Jeg skriver et digt, og hælder ordene ud i vasken Det ender alligevel med, at jeg kysser ham når han beder mig om det | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du skrev også nogle virkelig pæne ting om mit digt "Min afsked til de knitrende lagner". Det sætter jeg virkelig stor pris på! Tusind tak.