Blod er bedre end vand del 16. - sidste del | ||
|
||||||||||||||
Dette er 16. og sidste del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb. På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien: http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l __________________________________________________________________ _______ Hun savnede sit gamle liv. Hun fandt sin telefon fra tasken og sad længe med batteri og simkort i den ene hånd og mobilen i den anden imens hun lod minderne fosse ind over sig og presse tårer op i hendes øjne. Hun burde have smidt det hele væk, men hun havde ikke kunne få sig selv til det. Det var det sidste led til hendes andet liv og hun havde ikke kunnet bære tanken om at afskaffe det. Med rystende hænder satte hun langsomt simkort og batteri på plads og klikkede bagklappen på. Hun trykkede på ’tænd’ og blev overrasket over at der stadig var strøm på telefonen; hun havde regnet med, og til dels håbet på, at batteriet var helt dødt, så hun ikke havde haft mulighed for at bruge telefonen. Tøvende begyndte hun at trykke Runes nummer ind. For hvert ciffer hun trykkede, prøvede noget i hende at tvinge hende selv til at afbryde og lægge telefonen, men hun kunne ikke. Hun havde brug for at høre hans stemme igen og snart havde hun tastet nummeret færdigt og trykket på det grønne rør. Der blev ringet op. ”Hallo? Inez, er det dig?” lød Runes stemme overrasket og oprevet fra den anden ende af linjen. Hun skulle til at svare da mørket i hende tog over og med et arrigt skrig fik hende til at kaste telefonen fra sig, så den ramte vægen og hoppede et par gange rundt på gulvet før den lagde sig med sin, nu knuste, skærm op. Hun løb hen og trampede på telefonen til den var gået helt ud og derefter fjernede hun for en sikkerheds skyld batteri og simkort igen. Hun sank sammen på gulvet og brød sammen i tårer. ”Jeg vil hjem!” Hulkede hun som om hendes forældre ville komme og tage hende med. Det er for risikabelt. Vi bliver fanget og smidt i spjældet. Hun sprang op og så sig om. ”Jeg er ligeglad, jeg vil se min familie!” Kan du ikke huske hvorfor du forlod dem i første omgang? Du forsøgte at beskytte dem mod mig. ”Jeg skulle have gået til politiet i stedet!” Som om de havde troet på dig, og selv hvis de havde, ville jeg stadig have fundet en måde at slippe ud. ”Det er mit liv! Jeg vil finde en måde at slippe af med dig, så jeg kan få mit liv tilbage!” Jeg er en del af dig. Du kan ikke slippe af med mig. ”Så lærer jeg at styre dig, om jeg så skal lænkes fast som Hannibal Lecter!” Han slap fri og du har ikke kunnet styre mig endnu; hvorfor skulle du kunne nu? ”Jeg finder en måde!” Hun bankede knytnæven ind i den ene væg i frustration. Som du vil”¦ prøv at få dit liv tilbage s唦 Inez mærkede mørket trække sig tilbage og hun følte sig lettere og friere med det samme. Hun så sig om selvom hun vidste, at hun ville være alene, som om hun kunne sikre sig hendes blodtørst har væk. Det virkede for godt til at være sandt, men der var intet spor efter den; kunne hun endelig tage hjem? Hun ville ikke prøve det første stykke tid, hvis det blussede op igen, men hun håbede inderligt det hele endelig var forbi. Der var nu gået en måned og hun havde intet mærket til trangen; hun var heller ikke vågnet op badet i blod eller mystiske steder uden at vide hvordan hun var kommet derhen. Beslutsomt fandt hun sit buskort frem fra bunden af tasken og begyndte at gå mod det stoppested hun var ankommet til. Hun kunne stadig huske hvilken bus hun havde kørt med og hvor hun var stået på, så at komme hjem var intet problem. Hele turen i bussen sad hun og gennemtænkte de forskellige scenarier der kunne udspille sig og planlagde hvad hun ville gøre. Først ville hun besøge Rune, derefter kunne de tage over til hendes forældre og efter et par dage ville hun melde sig til politiet for mordene. Da hun var stået af bussen begyndte hun at gå hjemad efter at have konstateret at hendes cykel, som forventet, var stjålet. Hendes hjerte bankede af glæde, hun kunne ikke vente til hun var hjemme igen og lystigt sparkede hun til en dåse, der trillede ud på vejen, hvor en modkørende lastbil kort efter ville køre den flad. Du kan ikke slippe af med mig! Hendes krop gav et kraftigt ryk da mørket kastede hende ud på vejen lige foran lastbilen. Det havde ret; hun havde tabt og mistet alt. Det var forbi. __________________________________________________________________ _______ Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01. Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 15. |
haleløs | 2014-02-03 14:52:30 | |
"... imens hun lod minderne fosse ind over hende sig ..."
"...før den lagde sig med sin, nu knuste, skærm op+ad"
"Hun sank +hulkende / grædende sammen på gulvetog brød sammen i tårer.
Som altid; du tar bare, hvad du selv finder relevant og ignorerer resten ;)
Indtil videre læst ca. 1/3
venligst ...
"...før den lagde sig med sin, nu knuste, skærm op+ad"
"Hun sank +hulkende / grædende sammen på gulvet
Som altid; du tar bare, hvad du selv finder relevant og ignorerer resten ;)
Indtil videre læst ca. 1/3
venligst ...
haleløs | 2014-02-04 14:26:54 | |
denne sætning:
"Hun så sig om, selvom hun vidste hun ville være alene var det som om hun kunne sikre sig hendes blodtørst har væk."
trænger til en ... aflusning ;)
"... dage ville hun mæ+Elde sig til politiet for mordene."
MESTERLIGT; med en så brat afslutning til allersidst!
Tjaeh; det var nu nok den bedst mulige 'løsning'
Du er en særdeles dygtig plot-mager og krimi-forfatter!
Fortsæt med at sende ind til div. konkurrencer, og kig også på 'Nadia K.' s tråd om ugebladsnoveller.
venligst ...
"Hun så sig om, selvom hun vidste hun ville være alene var det som om hun kunne sikre sig hendes blodtørst har væk."
trænger til en ... aflusning ;)
"... dage ville hun m
MESTERLIGT; med en så brat afslutning til allersidst!
Tjaeh; det var nu nok den bedst mulige 'løsning'
Du er en særdeles dygtig plot-mager og krimi-forfatter!
Fortsæt med at sende ind til div. konkurrencer, og kig også på 'Nadia K.' s tråd om ugebladsnoveller.
venligst ...
Dragonfly | 2014-02-04 16:16:12 |
tak for alt din feedback og rettelser :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!