Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Er du ok?
Er du ok?


Forfattersiden.dk
Forfatter: chilsen
Skrevet: 2014-03-07 13:45:51
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
Der er tilknyttet en lydfil til denne tekst. Tryk her for at høre lydfilen.


Jeg må være i en feministisk periode. Jeg mener altså ikke disse ting om alle mænd. Jeg bliver bare nogle gange vred. Der er også masser af kvinder der er kællinger og udstiller mænd eller sig selv. Just so you know! Jeg elsker jer herinde for altid at give mig god respons, så jeg tør godt dele min vrede med jer..


Er du okay
Altså har du det godt
på trods af tusindvis af
diskrimineringer
Kønsforskyldte forhindringer
og fordomme om seksualitet
Er du ok
med at være et objekt
på grund af dit køn
En ting, en krop
der skal erobres
og så kastes bort igen
Er du okay med at
din mor ikke ser værdi i sig selv
og du har det på samme måde
fordi du bare gerne vil elskes
og piner dig selv igennem ting
du egentlig ikke har lyst til
fordi du har lært
at det er sådan
man får mænd
til at elske sig

Er du okay med at din krop skal være hårløs
og at du skal stå op
hver morgen og lægge maske på dit ansigt
så du kan bære dit påtaget smil med et glimt i øjet
Er det okay
at du tror du skal sige ja
til alt han beder dig om
fordi han viiirkelig ønsker
at gøre det
med dig
Som når han beder om en trekant
fordi han aldrig har set
to piger sammen
i den virkelige verden
og synes det kunne være spændende
Det må da også være spændende
for dig
ikke?

Er du okay med
at din kur aldrig ender
og at billedet af dit køn
tvinger dig ned i spiseforstyrrelser og klaustrofobiske BHer
Er det fint med dig
at han er et manipulerende svin
hvis han sørger for et hjem
og mad på bordet
Sørger for nyt tøj du kan objektificeres i
og udstilles i
så han kan vise dig frem
som et lille trofæ

Er du okay
med at være et objekt for et subjekt
der ikke værdsætter dig
og dræber din værdi
Dine brysters værdi
dine ballers værdi
Er du okay med
at se dit køn
som et ar mellem benene?

Er du okay
når du undskylder til ham
for hans opførsel
og overbeviser dig selv om
at det er din egen skyld
At du har bedt om det
at du måske bare godt kan lide det
Er du okay
med at dine brystvorter
ikke må amme dit barn
men gerne udstilles på Facebook
hvis vi kalder det ’’nudeart’’

Er du okay med
at blive opdraget til
at gå på knæ når han vil have det
At i er færdige når han er kommet
og at kærlighed SKAL gøre ondt
før det er rigtigt
Er du okay med
at din hud er arret
indvendig
fordi du ikke kan leve op til
de billeder der hænger
på busser og skilte
og bygninger
uden at kvæle dig selv
med hans bælte

Er du okay
med at være den ting
der svæver omkring ham
og konstant lægger ham i centrum
fordi du lærte af dine forældre
at du skulle tie stille
når han snakkede
At du skulle tømme hans askebæger
og støvsuge hans kontor
Er du okay
med at det er dig
der skal elske
uden
at få noget igen

Er du okay
med at dit køn
er et ar mellem benene


haleløs2014-03-07 14:00:51

hvorfor er digtet kun indlæst og ikke postet?

Selve digtet med dets indignation over kønskampens åbenlyse fallit og kvindekønnets ubetingede underkastelse fortjener at blive RÅBT UD over hustagene ... til et stort publikum!

Du er USÆDVALIGT DYGTIG - i betragtning af din alder!
venligst ...
chilsen2014-03-07 14:01:32
Jeg har postet det nu. Der gik et eller andet galt. Tusind tak!!!

haleløs2014-03-07 14:01:45

okay; NU kom det så på - mens jeg skrev min kommentar ovenfor ;)

nhuth2014-03-07 14:50:54

Dejligt at du ikke giver op og smider dig på ryggen. Men skriver tekster der rokker, rør og forandrer ældgamle ubrugelige og kønsskadelige mønstre. Jeg er sikker på du vil bevare din attraktive femininitet resten af dit liv. Måske vil (vi) mænd finde inspiration til at finde vej gennem de barrierer, som vi har bygget så sindrigt op af uransagelige grunde.
Kønnenes møde er nok smukkest i modvind, men en stor kvinde er god at ligge i læ af, mens man samler kræfter.
Vh.Nhuth
chilsen2014-03-07 18:11:20
Tusind tak!!!

Lau G.N.2014-03-07 18:04:22

Jeg er glad for din korte prolog til teksten... for havde den ikke været der, så havde vores venskab været slut.
Du beskriver alt det jeg kæmper mod, alt det som jeg prøver at vise folk ikke burde styrer vores liv, som jeg forsøger ikke at trække ned over Shannas hoved... Men som jeg hev hende ud af.

Det er et fandens godt digt, men jeg syntes det er synd, at det gør mænd tilde onde, for jo mænd er nogle svin, men tekster som dem her, rammer mig meget... især da jeg forsøger ikke at være som andre.

Hilsen
NatteRavnen
chilsen2014-03-07 18:11:11
Kære Lau.
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg virkelig synes der stadig er mange problemer i form af diskrimination af kvinder. For mig er det største problem dog, at kvinder er blevet rigtig gode til at udstille sig selv og nedværdige (er det et ord?) sig selv.
Jeg er enormt træt af, at jeg af og til har følt jeg var nødt til at undskylde til en mand, for at han behandlede mig som en ting. Jeg sagde til ham, at det nok var min egen skyld, fordi jeg ikke har vist ham at jeg var andet. Det gør mig så vred!
Når det så er sagt, så er mit største problem med samfundet lige nu, at de der arbejder med ligestilling er begyndt at flytte diskrimineringen. Jeg bliver sur når afskaffelsen af diskrimination af kvinder, går hen og bliver diskrimination af mænd. Jeg bliver sur når de siger der skal være 40% kvinder i et firma: Jeg vil da ansættes for at være den bedst kvalificerede. Ikke den bedst kvalificerede kvinde. Jeg synes det styrker diskriminationen frem for at fjerne den. Jeg ville ønske at alle bare behandlede hinanden godt, og så hinanden som ligeværdige. Jeg vil ikke bedømmes på mit køn, min alder, min hudfarve osv. Jeg vil bedømmes på mine handlinger og meninger. Jeg hader virkelig at være en ting der skal scores fordi det er en udfordring, et spil. Jeg er et menneske med tanker og følelser, og diskriminationen går begge veje, men jeg er jo ikke en mand og kan derfor ikke helt skrive om at blive udsat for det som mænd, jeg ved kun hvordan det er at blive udsat for det som kvinde, og jeg forstår ikke hvordan det stadig er nødvendigt i en verden som denne.

NannaLA2014-03-07 19:37:52

Bliv ved med at udtrykke din vrede, frustration og bekymring. Det giver nogle formidable og særdeles inspirerende skriftlige resultater.
Du er møgdygtig, Cecilie. Og så lige op til kvindernes kampdag; hvor passende :-)
Tak fordi du skriver om og tager fat i stadig relevante emner, som har brug for stemmer!
chilsen2014-03-09 11:10:16
Og tilfældigt med datoen xD tak søde Nanna! Stopper aldrig (::

Ida Sørensin2014-03-09 08:50:30

Godt at vide jeg ikke er den eneste, der går igennem en masse. Om du selv har været igennem dette helvede eller ej, så er det et godt og præcist digt af nogle kvinders virkeligheder.
Der er ikke nogle af tingene jeg ikke var/er igennem. Har været single et år. På nær det med at jeg selv måtte bruge mine egne penge på det tøj og tage hans opvask og få skæld ud for det, men ellers så passer det... lorte ex.

Jeg synes disse digte er vigtige bidrag og burde være en del af skole systemet. Eller at gode manere burde være mere en del af skolelærdommen, så disse digte en dag kunne være overflødige, fordi vi alle behandler hinanden bedre.
Men det er nok ønsketænkning, så vi må skrive videre ikk? :-)

Knus fra Ida :-)
chilsen2014-03-19 13:01:00
Tusind tusind tak! Jeg er ked af at du har haft sådan nogle oplevelser, men jeg er enig med dig. For mange problemer der stadig er en realitet!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk