 |  | Jagt start. |
 |
|
|||||||||||||
|
For et år tilbage er jeg som vanlig oppe før fruen, og næsten med robotagtige bevægelser fanger jeg el kedlen, åbner for vandhanen og fylder op. Sætter den tilbage på pladen og trykker kedelknappen på tændt. Jeg er så småt ved at få øjne, og da de første komponenter er sat ind til et samlet morgenbord skal brødristeren fyldes i de to rum, med et gennemskåret møllehjul fra Fakta. Persiennerne i køkken og stue trækkes op, medens sne og kulde betragtes indtil der høres et klik fra elkedlen. Filter i tragten på kaffekanden og med tre top i kaffefiltret, er det tid til at komme vand på. Altså, hele den faste morgenprocedure kører lige som dagen før dagen før,” men” så kommer der en nuance, da jeg løfter låget på brødkassen til mine daglige to skiver morgen rugbrød? Plastposen om brødet er gnavet i mange stykker og der ligger rugkerner blandet med små lakridslignende kærner nede i hullet i posen. Her begyndte min selvforsvars mekanisme at manifestere sig, og første indskydelse var hvordan den formastelige var kommet ind i brødkassen. Jo, på siden af den sorte plast brødkasse med det flade teaktræs låg, er der et udluftnings hul som kan lukkes ved at dreje inde i kassen og udluftningen stod åben. Under morgen måltidet blev situationen drøftet og kort efter havde jeg på mit lager, hobby rode rum osv. Fundet ikke en, men hele to super gode mussefælder frem. I løbet af ingen tid var fælden spændt op med et lille stykke mellemlagret ost fra Riberhus, presset ned over den tap der er indrettet til formålet på fælden. Forsigtig blev den placeret nede bag ved køkken varmlufts ovnen, glædeligt at på det her tidspunkt er tanken om hævn, og hævn for en hver pris ved at lægge sig, og gå over i en afventende fase, der går på lyden fra et fælde smæk. Over middag kunne jeg ikke vente længere, jeg måtte trække ovnen lidt fra bag væggen og kigge ned. Ups, osten var snuppet og den følelse var næsten ikke til at bære, er den formastelige mus mere snedig end mig.? Forfra og denne gang fik ostestykket et ekstra tryk ned over tappen og jeg kiggede ikke før næste morgen, men det var noget af en lang næse jeg trak op bagved ovnen. For anden gang var ostestykket væk, og nu var gode råd dyre. Hvordan ”den” får listet osten af? når fælden sidder så let at den smækker hvis jeg tænker for meget på ikke at ryste på hånden.” Problemet” blev sendt om i baghovedet til grundig eftertanke og medens jeg fandt fælde to frem, kom ideen. I stedet for at presse ostestykket ned over tappen lagde jeg stykket under tappen og bøjede tappen ned over det lille stykke ost. Tredje gang må være lykkens gang, og det var med selvtilliden helt i top at fælden igen blev placeret bag ovnen. Vi var lige blevet færdige med eftermiddagskaffen og skulle til at forlade bordet, da det forløsende smæk fra fælden lod sig høre helt ind i stuen. Ud med ovnen og, ” banko” Død som en mus lå rugbrøds røveren med munden på osten , taget på fersk gerning. Da det hele var overstået, har jeg siden spekuleret på hvor den trang til at udrydde kom fra. Det er normalt ikke lige min stil snare tværtom, men mekanismen findes åbenbart et sted derinde når noget for alvor kommer for tæt på. Musen er væk for længst, men dræber instinktet sidder stadig som et minde om at der er to sider, af den til tider søvnige morgenbords opdækker. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
