Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
6. Tråd i 'En amatørforfatterskole'
6. Tråd i 'En amatørforfatterskole'


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-03-06 16:50:01
Version: 1.5
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 





Denne tråd i 'En amatørforfatterskole' handler om intrigen - eller intrigerne - i romanen.
Jeg fremhæver romanen, fordi det er i den, at vi oftest bruger begrebet.
(Folkeviser og lyrik må andre tage sig af).

Faktisk kan jeg ikke komme i tanker om en roman uden intrige?
Intrigen kan starte i det små om hvor vidt toiletbrættet skal slås op eller ned. Og vokse gennem romanen for at blive anledning til mord! Intrigen må i hvert fald aldrig bare ”løbe ud i sandet”.
Jeg forventer ikke, at nogen af læsere af ”tråden” her har skabt intriger i virkeligheden (;-) - og da slet ikke med den hensigt at kunne beskrive intrigen i en roman. Så vi er henvist til andres erfaringer”¦

7. Tråd i 'En amatørforfatterskole'


haleløs2013-03-07 09:06:22

... ikke nødvendigvis 'mord'; i 'Tornfuglene' af Colleen McG... (u-staveligt!) er intrigen den umulige kærlighed mellem den katolske præst og den tyve år yngre Meggie.
I 'Kardinalen' , en amerikansk-katolsk slægstkrønnike af Henry Morton Robinson, er jeg faktisk i tvivl om der overhovedet ER (defineret?) nogen intrige?
venligst ...
nhuth2013-03-07 10:13:37
Nej nej, du har helt ret. Intrigernes mangfoldighed er stor.
Intrigen kan blive løst! Den kan føre til små og store kriser og skilsmisser osv.
At skrive en roman helt uden intrige er sikkert muligt, men usædvanligt.
Min hensigt med mit indlæg er jo kun en lille ting i en "amatørforfatterskole".
Videregående uddannelse må andre tage sig af.
Vh.Nhuth

mille2013-03-08 10:57:01

Nu er jeg helt fortabt, for jeg opfatter plot som værende: hovedlinien i en fortælling - det stemmer godt nok overens med Bjarne Reuters definition: "et omdrejningspunkt, læseren ikke må kunne gætte sig til på forhånd"

Intrige er så i min optik indbygget i hovedlinien.

Ordet intrige har en underlig negativ klang for mig, på saxo tror jeg det kaldes for konflikt - men er slet ikke sikker på der menes det samme.

Om man kan skrive en hel roman uden intrige/konflikt? Det tror jeg sagtens kan lade sig gøre. Så et interview med Helle Helle på DRk i går, hendes roman "Ned til hundene" har, så vidt jeg husker, ingen konflikt, personerne taler hele tiden udenom den (ikke eksisterende) konflikt - modsætning der sikkert altid er mellem mennesker - spørgsmålet er måske mere, hvordan man opfatter dem.
nhuth2013-03-08 11:54:54
Hej, Mille. Jeg er tilbøjelig til at give dig ret i at intrigen er indbygget i hovedlinien (hvad det så end er?). Jeg bruger ordet "intrige" uden at tillægge ordet positiv eller negativ værdi. Lidt på samme måde som, når en retsmedciner foretager obduktion!! Tror jeg.
Men jeg forstår da godt, hvad du mener.
Desværre har jeg ikke læst "Ned til hundene". Måske andre læsere kan bekræfte, at bogen er uden intrige?
Hvis alle personerne "taler udenom" ligger der vel netop her en intrige: Hvad taler de uden om?
Vh.Nhuth

haleløs2013-03-08 16:43:16

intrigen / plottet kan jo også bestå udelukkende i INDRE (skal jeg fortælle hvad jeg véd?) KONFLIKT
venligst ...

mille2013-03-08 17:32:21

Det giver mening for mig at intrige/konflikt/plot er så bred en størrelse.

Selvfølgelig kan en indre konflikt defineres som det haleløs foreslår, jeg tænkte egentlig selv på det, for enhver historie skal vel have et eller andet omdrejningspunkt, en pointe, som bevirker, at læseren gider læse?

Det er bare meget forvirrende, at der er så mange definitioner og udtryk, som farer rundt i amatørforfatter kredse, og som man skal forholde sig til.

Faktisk tror jeg der er mange "skoler" - altså forskellige måder at definere de enkelte udtryk på.

Derfor er det meget svært at kommunikere omkring det.
nhuth2013-03-08 17:55:47
Ja, jeg er da også meget usikker. Disse "fagudtryk" bruges ofte som betegnelser for mange forskellige ting. Fx.:
Vers - strofe - linje ?
Tema - Motiv ?

Men at "plot" skulle være synonym med "intrige"? Det forstår jeg bare ikke. Jeg vil ikke afvise, at der KAN være sammenfald. Men jeg mener, at der generelt er forskel.
Og det ER svært at kommunikere uder de betingelser.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk