![]() | ![]() | Puls |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() Selvom sirenerne mishandler øregangene Selvom lugten ikke er lavendelpotpourri Selvom DSB ikke kan overholde deres aftaler Selvom slagsmål bliver mere og mere normalt Vil jeg allerhelst trække vejret her Snurre op ad Nørrebrogade, hilse på de venlige baristaer Cykle langs Vesterbrogade, smile til barnet i klapvognen og manden der taler i mobiltelefon Spille Backgammon i Kongens Have, på mine yndlings caféer og barer Drikke en Latté og en Brandbil for meget samme sted Selvom trafikken er heftig og støjende Selvom stress ofte er definerende Selvom røverier bliver mere slemme og mere morbide Selvom der spares alt for meget på børne-og ungdomsområdet Vil jeg allerhelst færdes her Løbe rundt om Peblingesøen, imens jeg dør en smule Betræde hver en brosten i Nyhavn og tømme min pung og kigge i havet Danse med Rundetårn og Krystalgade og Strøget i juletiden Indtage koldskål på en fortovsrestaurant på Gråbrødre Torv Selvom der er alt for mange sadelløse cykler Selvom den offentlige transport er alt for dyr Selvom Rådhuset ikke hører efter demonstranterne Selvom vejarbejdet ødelægger stemningen Vil jeg allerhelst leve her Kysse hvert eneste neonlysende reklameskilt i natten, blinke til lampeskæret i vandet Indfange Østre Gasværk og Teater Grob’s vanvittige forestillinger i min sjæl Acceptere de florerende Taxier alle steder og benytte mig af dem på sene tidspunkter Elske hver eneste dag i nærheden af alt der summer af dét |

![]() | svalerne | 2010-12-22 09:41:32 |
Dejlig enkel kærlighedserklæring til byen. Minder mig om Dan Turells forelskede bybilleder. Og sjovt at læse for en inkarneret landbo. bedste hilsner

![]() | NannaLA | 2010-12-22 11:55:52 |
Hej Svalerne,
Det glæder mig du beskriver digtet som en kærlighedserklæring - for det er lige netop det det er, en kærlighedserklæring på trods.
Mvh Nanna
Det glæder mig du beskriver digtet som en kærlighedserklæring - for det er lige netop det det er, en kærlighedserklæring på trods.
Mvh Nanna

![]() | Robert Mørk | 2010-12-22 13:40:24 |
Som forhenværende Københavner kan jeg kun elske dette digt.
Det emmer af kærlighed til byen. Ih hvor er det dejligt.
Jeg har kun to små punkter med lidt brok:
Når nu du bruger en del kommaer her, så mangler der et efter "Spille Backgammon" for caféer og barer ligger jo ikke i Kongens have.
Og så her:
"Løbe rundt om Peblingesøen og Søerne, imens jeg dør en smule" (forøvrigt meget lækkert)
"Peblingesøen og Søerne" lyder forkert, Piblingesøen er jo en sø. (Måske bare "rundt om søerne" eller blot "rundt om Peblingesøen" :)
Tak for et lækkert, lækkert, lækkert digt.
/robert

![]() | Obscurum | 2010-12-22 17:58:58 |
Jeg kan godt lide det her, trods dets uopvejelige optimisme. Måske er jeg også lidt sortsynet selv af og til. Ligesom Svalerne kommer jeg også til at tænke på adskillige af de gamle gyldne bybeskrivelser af Onkel Danny (i øvrigt mit litterære forbillede over alle). Kærlighed til en by er noget specielt og meget dejligt. Keep on strong :)

![]() | Obscurum | 2010-12-22 18:01:29 |
Og i øvrigt elsker elsker elsker elsker elsker jeg at du har kaldt det "Puls". Det har altid forekommet mig at byer er enorme levende væsener, kæmper der trækker vejret og som har et hjerte og en puls. Somme tider smelter al byens liv bare sammen til én stor organisme; i hvert fald i mine øjne... Godt ramt dér!

![]() | NannaLA | 2010-12-23 12:08:29 |
Kære Robert,
Hvor er det dejligt du deler min kærlighed til denne uopnåelige by.
Mht. Backgammon så er det jeg vil vise at jeg spiller Backgammon i Kongens Have, på caféer og på barer - jeg gør det alle tre steder :-)
Det med søerne kan jeg godt se - det kigger jeg på med det samme.

![]() | NannaLA | 2010-12-23 12:12:19 |
Hej Jakob,
Kærlighed til en by er noget ganske særligt og som du selv siger, så er byer (særligt storbyer) store væsener som trækker vejret gennem dens indbyggere og bygninger - så der er en evig mulighed for at fortælle en bys fortælling, da den altid ånder. Det er fantastisk!
"Puls"-titlen faldt mig ind allerede under opsejlingen til dette digt!

![]() | haleløs | 2011-05-21 00:10:47 |
DU har da fået København 'i blodet'! Det' i dén grad lykkedes dig at videreformidle din kærlighed til denne altfavnende atmosfære - fra 'backgammon'ro til myldretidsstress til søernes spejlblanke, urolige tidløshed - i eet omfattende favntag.
Tag digtet her med i dine lyrik-oplæsninger - var det ikke på onsdage? - og ku' du ikke osse snart ta' og indlæse og uploade det er på siden?
venligst ...
Tag digtet her med i dine lyrik-oplæsninger - var det ikke på onsdage? - og ku' du ikke osse snart ta' og indlæse og uploade det er på siden?
venligst ...

![]() | haleløs | 2011-05-21 12:00:50 |
Kære Nanna; spørg Jesper 'Forfatter In Spe' hvordan man gør; måske kan du opfordre ham til at skrive en lille, let-tilgængelig-manual til os? Det' særdeles vigtigt at du - allerede NU - får nogen øvelse i at præsentere dine egne ting MUNDTLIGT for et større publikum!!!
venligst ...
venligst ...
NannaLA | 2011-05-22 14:29:55 |
Du har nemlig helt ret, for lige meget hvad folk siger, så er det altså ikke det samme at læse op for sine venner/veninder og for 'fremmede'. Jeg kan læse op, men ikke for folk jeg ikke kender - det vil jeg gerne arbejde mere med og på. Så det vil jeg da begive mig i kamp med. Tak.
Mvh Nanna
Mvh Nanna

![]() | haleløs | 2011-05-22 15:57:14 |
Nanna; slå op under 'hjælp/info' og vælg 'Tilføj en lydfil til din tekst - og lad andre høre, hvordan den skal læses'. Jesper har allerede skrevet en anvisning på, hvorledes man gør.
JO; det ER absolut vigtigt at du øver dig i at præsentere dine egne ting ... for et større publikum!!!
Når du så går til Opdigtet Onsdag og andre af den slags sammenkomster SKAL du osse huske at ha' dine egne ting med ... så du ER forberedt i tilfælde af, at muligheden skulle opstå - dét sker faktisk! - OG så være parat til at 'gribe øjeblikket' ...
Nanna; ingen digter er nogensinde blevet kendt på at holde sig i baggrunden og holde mund; og det er mit umiddelbare indtryk at DU allerede ER et - endog særdeles lysende - talent.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Hvor er det dejligt at København strømmer ud til jer, så er jeg glad.
Jeg læser desværre ikke op endnu - heller ikke til Opdigtet Onsdag (det er kun professionelle forfattere) - men det kan være det sker en dag ;-)
Jeg arbejder i hvert fald på det.
Mht. indlæsning og uploadning af lydfil, så har jeg ikke den fjerneste idé om hvordan alt det tekniske fungerer. Desværre. Jeg skriver bare :-)