 |  | Forandring |
 |
|
|||||||||||||
|
Her er det. Stedet. Det er noget, jeg ikke kan huske så meget om, og måske derfor prøver jeg at fastholde det vigtigste. Det første jeg lægger mærke til er duften. Salt. Vi er tæt ved havet. Jeg har ikke været her i fire år, og huset er renoveret. Bjælkerne sorte, den store glasrude ikke pudset så godt, som min mor plejede at gøre det, når der var varmest, og jeg gik i klitterne alene. Man havde altid sand mellem fødderne. Sandet var hvidt og fint. Min morfar plejede at finde sten med mig langs kysten ud til vandet, og jeg spurgte, om solen ikke blev træt af at varme. En enkelt gang fandt han et stykke rav, borede et hul gennem det mest kompakte sted på stykket og satte det i en snor om min hals. Jeg ved ikke, hvor det smykke er i dag. Jeg er meget dårlig til det at passe på ting. I dag er jeg her ikke alene, og det er først senere, at jeg går fra min bror og ned til klitterne. Det er forkert at være her, børn er blevet voksne, og voksne er blevet gamle, og havet har ædt en del af landet. Nye folk har ændret det hus, hvor jeg havde mine bedste dage med min bror, min morfar, den familie, der er splittet nu. Af død og konflikter. Af noget så simpelt som tid. Sand mellem tæer føles heller ikke som før. Måske er det fordi, jeg først har været i vand, at tanglopperne sætter sig på mig, at jeg træder i op til flere klatter olie. Olien er varm, og der er farver i den, en sæbe, hinden er ligesom regnbuefarverne i en fed sæbe. Da jeg kommer tilbage til bilen, har min bror sat radioen på standby. Han ved, at jeg har brug for ro, når jeg tænker. Uden at sige et ord kører han os op til caféen lidt længere ude mod vest. Det er ikke til tro, at vi ikke falder ud over en kant, at vi kan tage længere hen i den retning. Motoren slukker med et klik, den er ny. Jeg er den første, der rører græsset, da vi stiger ud; heroppe er vinden ekstra hård. Vi har bestilt. Vi snakker stadig ikke. Til slut spørger jeg damen i caféen om billedet på væggen over os. Hun siger, at kunstneren begik selvmord her i egnen. At han kastede sig ud i havet og simpelthen bare forsvandt i bølgerne. At han kunne være blevet til noget stort med sit talent, kun tredive år gammel. Jeg er også tredive. Vi betaler og går ud og nyder udsigten. Jeg tænker på, hvordan det føles at drukne i det hav i den her forklædning. Tiden er ikke lineær, den er heller ikke evig, den er bevægelse af molekyler og stoffer, der svæver frit rundt i luften og hele tiden forandres. Det hørte jeg en sige i fjernsynet. Jeg ved ikke, om molekylerne en dag går til, jeg ved ikke, hvad man bør håbe på som menneske. Det er havet, der er en del af forandringen, det skyller ind over land og tager ting med sig ud, sluger det og fører det videre til et nyt kontinent. Jeg har set det med mine egne øjne. Jeg tæller mine skridt på vej tilbage til bilen, hvor min bror allerede har sat sig ved rettet. Jeg opfatter, hvordan tiden går fremad, mens jeg tæller de skridt, jeg tager. Tid er noget underligt noget. Engang ejede vi det hus, jeg lige har set tæt ved stranden, det hus var så anderledes i dag. Steder forandres og bliver måske til det samme, som de har været, igen. Måske sker det ikke ved havet. Måske er havet en forandring i sig selv. | ||||||||||||||
 | Obscurum | 2010-12-27 02:24:52 |
Meget spændende og interessant tekst, meget levende, jeg kan se det hele for mig. Når jeg læser dette rammes jeg af en masse indtryk og en masse stemninger og følelser. Din refleksion over tid er også tankevækkende, og jeg giver dig ret - tid er virkelig noget underligt noget...
En rolig og tankevækkende tekst, som jeg nød at læse. Hvor mon huset ender om 30 år..?
Mvh. Jacob
- Obscurum
En rolig og tankevækkende tekst, som jeg nød at læse. Hvor mon huset ender om 30 år..?
Mvh. Jacob
- Obscurum
| Robert Mørk | 2010-12-27 07:33:03 |
Hej Cathrine
Det er en stærk fortælling om at vende tilbage til det kendte, og dog så fremmede.
Du skriver dragende og jeg er med hele vejen.
Det er tilsyneladende ren idyl, huset er renoveret, minderne om turene langs stranden med morfar. Man fornemmer dog at det ikke er helt godt det hele "Jeg er meget dårlig til det at passe på ting" resonerer hun.
I 3. afsnit åbnes teksten så "Det er forkert at være her" og utrygheden sniger sig ind. Familien er splittet, sandet føles ikke rigtigt mellem tæerne. Et selvmord har sat en brat stopper for et liv og et talent.
Hun nyder udsigten, men tænker dog på, "hvordan det føles at drukne i det hav i den her forklædning"
Her skifter du så over til at filosoferer over tiden. Det er også spændende. Men jeg vælger dog at læse din tekst igen, uden de to sidste afsnit, for så står den meget stærkere i mine øjne.
Tak, og jeg glæder mig til at læse mere fra dig.
K.h. Robert
Det er en stærk fortælling om at vende tilbage til det kendte, og dog så fremmede.
Du skriver dragende og jeg er med hele vejen.
Det er tilsyneladende ren idyl, huset er renoveret, minderne om turene langs stranden med morfar. Man fornemmer dog at det ikke er helt godt det hele "Jeg er meget dårlig til det at passe på ting" resonerer hun.
I 3. afsnit åbnes teksten så "Det er forkert at være her" og utrygheden sniger sig ind. Familien er splittet, sandet føles ikke rigtigt mellem tæerne. Et selvmord har sat en brat stopper for et liv og et talent.
Hun nyder udsigten, men tænker dog på, "hvordan det føles at drukne i det hav i den her forklædning"
Her skifter du så over til at filosoferer over tiden. Det er også spændende. Men jeg vælger dog at læse din tekst igen, uden de to sidste afsnit, for så står den meget stærkere i mine øjne.
Tak, og jeg glæder mig til at læse mere fra dig.
K.h. Robert
| haleløs | 2011-03-24 20:35:18 |
Med tiden ... mod tiden. Et melankolsk gensyn med ... noget - som VAR.
Hav, sand, molekyler, strømninger ... Et dumpt ekko af en deprimeret kunstmalers indtryk ...
Smuk, tankevækkende tidslomme. på trods af tanglopper ... og olie ;)
venligst ...
Hav, sand, molekyler, strømninger ... Et dumpt ekko af en deprimeret kunstmalers indtryk ...
Smuk, tankevækkende tidslomme. på trods af tanglopper ... og olie ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
