 |  | Den sidste nat |
 |
|
|||||||||||||
|
Det føltes som om, de tog en kniv fra en blok De stak den ind ved mit bryst og hev mit hjerte op Så rev de det i to, mens blodet det fløj Herefter trampede de på det, åh hvilken støj Mine tårer de løb, og de løb, og de løb Jeg flygtede hen i hjørnet, hvor jeg sammenkrøb En mættet tomhed sank hen over min sjæl Alt hvad der hørtes var mine ustyrlige vræl Da kom da et øjeblik, hvor jeg så klart Men det var vist nok en tanke, jeg fik i en fart Der manglede et ansigt, et hjerte, en krop Jeg ønskede, at følelsen ville holde op Og der blev virkelig stille mellem os to Som om en uvæltelig jerndør mellem os stod At se dig igen var hårdt, det skar overalt Med det har jeg nok om mine følelser fortalt Men så kom der dog en pludselig klarhed Så jeg greb alt for hurtigt dens korte varighed Samlede til mig mit skikkelige mod Og pludselig jeg foran din guldbrunedør stod Randene ved dine øjne gjorde mig glad Hvordan du nedtrykt og forsigtig på stolen sad Du rejste dig op, og vi gik os en tur Vi var nu brudt ud af vores usynlige bur Det hele var fattet, virkede så ægte Den følelse, kan du vel heller ikke nægte Vi gik derfra meget gladere end før Det var lykkedes os at vælte vores jerndør At mærke dine arme, at føle dit kys Det var den manglende, varmende, tiltrængte trøst Mit hjerte var slet ikke helet endnu Men det var jeg dog sikker på nu, at det ku’ Dagen derpå var den allerbedste længe Kærligheden var nu ej længere min fjende Vi smilte, vi grinte, vi følte, vi lo Hele verden handlede atter kun om os to Men jeg kender dig efterhånden rigtig godt Og jeg kunne mærke denne lykke nok blev kort En ny stilhed opstod meget pludseligt Selvom jeg håbede det ikke var rigtigt At du siger, det ikke er mig du vil have Forfølger mig med sikkerhed hver eneste dag At se dig græde, dine tårer de løb Mens jeg hastigt under din varmeste dyne krøb Den beskyttede ej mod tomheden i mit hjerte Eller imod den følgende sydende smerte Du holdt om mig, sagde at du elsker mig Jeg tog mine arme og klemte dem ømt om dig Jeg vidste det var slut nu, ingen redning her Mit stakkels lille hjerte kan ikke klare mer’ Det gør ondt i kroppen, jeg har mistet min sjæl Og atter høres der kun mine højlydte vræl Jeg kan ikke tvinge dine følelser og ord Jeg ved det også rørte dig mere end jeg tror Under dynen bad jeg om en sidste nat Vi holdte om hinanden og uret var nu sat Vores tårer mødtes på din bløde pude Mens jeg ofte måtte tørre min våde snude Jeg tog ind hvert øjeblik, hvert blik, hver duft Og åndede langsomt ind vores allersidste luft Du kyssede mig blidt, men holdt mig dog så tæt Det var svært at forstå, at dette var sidste træk Kiggede på dine øjne som var lukket Vor brændende flamme var ved at blive slukket Jeg kan sige rigtig meget godt om os to Husker alle de mange øjeblikke vi lo Alle de øjeblikke vi sammen har delt Jeg håber mit lille hjerte atter bliver helt Jeg savner dit nærvær, dit omsorg, bare dig Jeg savner hvordan du altid lå dig ind til mig Jeg vil savne måden du sagde mit navn Jeg vil savne du ligger hovedet i min favn Jeg kan ikke hade, det er et ord for stærkt Du som har været mig tæt, mig så meget har lært Jeg forstår ikke, du ej skal være her mere Nu skal vi bare være passive seere En anden i dine arme, brænder mig op Føles som titusinder nåle spidder min krop Jeg får lyst til at græde, smide mig ned Sådan en smerte forårsager den kærlighed Gør det dig lykkelig skal jeg prøve og forstå Men jeg tænker, at der nok en håndfuld tid vil gå Inden jeg kan se dig i øjnene igen Endnu længere tid før du kan blive min ven Mit hjerte og jeg prøver på at glemme dig Det bliver svært, for du er en kæmpe del af mig Men jeg elsker dig, så jeg vil dig alt godt Vores respektive liv skal nok arte sig flot Tænker du en dag, det du gjorde var forkert Og længslen og savnet atter brænder meget stærkt Så fortvivl ikke, men kom da hen til mig For mig vil kærligheden altid være for dig Måske bliver det her vores sidste farvel Må du blive lykkelig, og dit liv være vel Der er bare en ting jeg må fortælle dig Ingen vil nogensinde elske dig højere end jeg | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-05-04 08:36:36 |
en go blanding af banaliteter og genistreger - spærret inde i en meningsløs, overflødig rim-struktur.
Digtet er alt, alt for langt - synes JEG - foreslår en slags opdeling, fx. dér, hvor der skiftes fra da-tid til nu-tid "Vor brændende flamme var ved at blive slukket / Jeg kan sige rigtig meget godt om os to"
Det nuancerede, flotte sprog vidner om at du har talent - osse til overmål!
BEMÆRK desuden forskellen i disse to udsagn:
"Ingen vil nogensinde elske dig højere end MIG"
.Ingen vil nogensinde elske dig højere end JEG.
venligst ...
Digtet er alt, alt for langt - synes JEG - foreslår en slags opdeling, fx. dér, hvor der skiftes fra da-tid til nu-tid "Vor brændende flamme var ved at blive slukket / Jeg kan sige rigtig meget godt om os to"
Det nuancerede, flotte sprog vidner om at du har talent - osse til overmål!
BEMÆRK desuden forskellen i disse to udsagn:
"Ingen vil nogensinde elske dig højere end MIG"
.Ingen vil nogensinde elske dig højere end JEG.
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
