 |  | Anerkendelse. |
 |
|
|||||||||||||
|
Kan du ikke se hvad du gør? Du håner alle andre, end dem som ligner dig. Du trækker et slør ned over hovedet, og lukker øjnene for hvad du ser. Så længe du kan få smidt dine behov ud af kroppen, så kan vi andre undertrykke vore drømme. Du siger at det er fordi du kender virkeligheden, men inderst inde er jeg sikker på det bar' er en grim facade'. Du tør ik' at vise dig følelsesmæssigt, eller engagere dig med os som falder ud af din fine "bås". Men alligevel, er det os som har et problem. Du står foran spejlet fler' timer i træk, og når din ven er der, står du og praler med, hvor vidunderlig du er skabt. Men når du er alene, ved vi andre jo godt, at du forbander dig selv, og den virkelighed du lever i. Men du er alene, om den kamp du kæmper, i mod dig selv. Du har svært ved at tilfredsstille dig selv, og føler du har behov for at være mere end andre. Du bruger alle dine penge først på måned, på dyrt tøj, og lingeri, selvom du inderst inde godt ved, at det ikke gør' dig lykkeligere. Men andre tror du er stærk, og andre tror du er populær, men det er din yderside. De ting du gør', og sir' - du er ik' svær at gennemskue. Du har 560 venner på facebook, men i virkeligheden er der ingen som stiller sig op, hvis du bliver udsat for en livstruende situation. Også siger du til dig selv, at det er dem, som er forkerte. Men i virkeligheden, er det dig, og dine nedreladende holdninger til livet, som gør at du tiltrækker mennesker, som præcist "elsker sig selv" ligeså meget som du "elsker dig selv". Du tænker aldrig på hvordan andre har det, for du er midtpunktet, og dine problemer kommer først. Når du siger noget, må vi andre bare makke ret, ellers bliver vi tumlet ned, af dine 600 rocker venner. Som forøvrigt har en ligeså grim facade'. For de er der kun så læng' situationen drejer sig om vold. Du lever i mange år sådan her, og du finder dig måske også en sød kæreste, men du begynder at slå. Slå på din kæreste, fordi du ikke kan udtrykke din vrede følelsesmæssigt. Du begynder at føle dig magteløs. Og endnu engang har du sat en spiral i gang. For din kæreste er sikkert', meget følelsesmæssigt tiltrukket af din yderside', og hun begynder at undertrykke hendes behov, for at du kan få det godt. Du' tror du ejer verden', og alt liv som befinder sig på jorden, derfor tror du at du har retten til forurene hvert evige eneste lille gadehjørne du kommer til. Du har sikkert et kæledyr, den slags' som ser farlig ud, ud af til, og du kan ik' kontrollere den', derfor blir' den ond, ligesom dig. Du brokker dig' over vi andre, intet liv har, men i sidste ende, er det dig som mangler indhold i dit. Du griner af os andre', men inderst' inde er det jo dig, som er til grin. Dine handlinger, og dine holdninger. Du aner' ik' hvad en konsekvens er', men alligevel, ser du vore andres fejl. Bagefter, kan du sidde nede på det lokale værtshus og prale med, hvor meget du har kneppet' uden om. Men de andre, og ja, selv alkoholikeren ryster på hovedet af dig. Du befinder dig i en lille perfekt verden, hvor der kun er plads til dig. Når vi andre prøver at sparke den mur' ned du har påsat omkring dig, så får vi tæsk'. Du vil ikke erkende du er på lige fod med os andre, og du har et desperat ønske om at blive leder'. Men det blir' du aldrig. Typer som dig, ender hjemme på sofaen og lever enten af bistand, eller i nogen tilfælde engagere sig med pusherlivet. Du forpester vore samfund med dine grimme bemærkninger' og sir' at vi er sociale taber. Men i sidste ende, er det dig som er taberen i dette spil. Det er ikke din person, vi ikke bryder os om, men den person du tror du er. Den overfladisk lille dreng, som er forstoppet med problemer, men er for stolt til at erkende dem. Og du tror vi andre ikke kender sandheden. Men det gør vi. For typer som dig, - de er ik' svære at gennemskue. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
