Blå kantsten. | ||
|
||||||||||||||
Hvor vandet ligner beton spaltes dit ansigt. Gaden er et inferno af cykellaviner og børnelarm. Lydene bliver til i dit nærvær. Potentielt hærværk. Fra mit vindue har du udsigt til skønhedens forfald. Eller var det forfaldets skønhed? Jeg drømmer om blå kantsten i mit yndlingskvarter. Du drømmer om dets alter ego. Gå på hug og se din skæbne i øjnene. Ordet er dit - tag det, ellers er det mit. |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!