Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Skriftemålet 2
Skriftemålet 2


Forfattersiden.dk
Forfatter: prefu
Skrevet: 2014-06-20 10:10:31
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


"Nej jeg bliver her hos Signe," svarer Nis medens han hjælper Signe med at få morgenmåltidet på plads.
Nis går over i døråbningen og følger den store mand med øjnene på hans vej op til kirken, noget er der i vente tænker han, idet han vender sig mod Signe.
"Jeg tror Skindmanden er oppe og fortælle hvad jeg har fortalt her til morgen. Jeg henter vand til truget, hvis vi skal herfra i dag".
Nis spejder hele tiden op i den retning, Skindmanden kommer tilbage fra. Først efter en rum tid kommer han sammen med en munk.
"Du skal med mig til skrifte," siger munken, så snart han er kommet hen til Nis.
Nis ser over mod Signe, og følger med munken op mod Sct. Catrinæ kloster kirke. Han er helt klar over, at skæbnestunden er kommet.
Nu kan de udspørge ham om alt, hvad han har at fortælle, og så kommer det hele frem.
I kirken kan han ikke lyve, han vil om nødvendig dø med en ren sjæl.
Inde i kirken får han besked på at sætte sig ind i et lille træhus.
På den ene væg er der et hul, hvor der hænger en smule sort hørlærred ned foran hullet.
Nis er klar over, at der sidder en skriftefader på den anden side.
"Du er kærkommen til at lette din tanke og rense din sjæl,  forkynder stemmen bag klædet.
Nis er spændt til det yderste.
Det er abbed  Arnfast, der sidder på den anden side, nu gælder det om at være forsigtig.
"Jeg vil gerne fortælle om en besked, jeg fik i Haderslev midt om natten. Den har fyldt mine tanker lige siden," begynder Nis.
"Fortæl du trygt alt hvad du har på hjerte," afbryder Arnfast og fortætter."Her er vi alene med Gud."
Nis beslutter at fortælle alt hvad han har gemt på, ordene trænger sig hele tiden på, og snart har han fået fortalt om ærkebispen og den nedladende måde han er blevet behandlet på, og om munken der ville dræbe dem.  Han sluttede med, at han er blevet velsignet med Signe af præsten I Oxenvad.
"Det skal jeg huske, siger abbeden.  
"Men hvordan kan jeg tro på, at du er udsendt af Ærkebispen."
Nu eller aldrig, tænker Nis, og finder ringen frem nede i Signes læderpose.
"Her," siger han. og fører hånden gennem hullet.
"Men jeg må have den tilbage."
Arnfast modtager ringen og hans kinder skifter farve, da han erfarer at hvert ord han har hørt er sandt.
Abbeden beder Nis om at komme frem med hånden, hvorefter han lægger ringen tilbage i den fremstukne hånd.
Nis trækker armen til sig, og lægger ringen ned, hvor den kom fra.
  Abbeden hæver stemmen. "Gud har hørt dit skriftemål og han har renset din sjæl for dine synder, Amen."
Herefter hører han abbeden rejse sig og gå.
Nis venter en stund inden han rejser sig og går ud i kirkerummet, et stykke nede på altergangen står munken fra før.
"Kan du selv finde ned til skindmanden"? spørger munken, da de er kommet uden for kirken.  
Nis nikker, og går hen mod huset ved åens knæk, lettet som har han fået syndsforladelse for resten af sit liv.
Tiden er fløjet af sted og Nis og Signe er efterhånden holdt op med at ligge vågen på skift om natten. Arbejdet hos skindmanden er interessant, og dagene flyver af sted.  En aftenstund ved måltidet, fortæller skindmanden hvordan han har fået de to rødlige ar ned over kinden.

Skriftemål 3.

haleløs2014-06-20 11:52:54

FANTASTISK velfortalt skriftemål! Mer' ? venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk