 |  | Min evindelige samvittighed |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg kan ikke falde til ro Skyggerne i min lejlighed danser rundt og blotter deres tænder De kommer faretruende tæt på og jeg tænder lyset De overfalder mig når jeg sænker paraderne. Jeg har brug for at bygge mit skjold op igen Det krakelerer hver gang minderne trænger sig på For mit indre blik tegner sig en skæv cirkel, indersiden plastret til med livsstilsmagasiner for at dække sprækkerne. Sociale tømmermænd er de sværeste at komme sig over Jeg rejser mig og åbner vinduet Håbet om at den friske natteluft kan jage samvittigheden væk forsvinder i det sekund natten rammer mit ansigt Han har forsøgt sig som champagnesocialist Men som alt andet i hans liv fejlede det. Opfordringen til at tilgive ham får mit sind til at ulme. Angsten sidder stadig lige under min hud Jeg stirrede djævelen lige i øjnene og hun blinkede først. Jeg er udmattet efter kampen og synker stille sammen i min seng igen. Jeg minder mig selv om at de største personligheder har mange ar og håber på jeg snart er ved at nå min kvote af naturlige tatoveringer. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
