Blod er bedre end vand del 11. | ||
|
||||||||||||||
Dette er 11. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb. På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien: http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l __________________________________________________________________ _______ Hendes forkølelse holdt hende i sengen i lang tid og hendes tørst var værre end hun før havde oplevet. Hun tillod sig at øge sit blodindtag, men selvom det var det dobbelte af hvad hun havde lovet sig selv, blev den stadig værre. Hun rystede og havde både ondt i maven og hovedet og halvdelen af tiden havde hun hugtænder og smerteligt skarpe sanser, der tvang hende til at gemme sig under dynen. Hun var for syg til at kunne rejse sig og hendes mareridt blev erstattet af søvnløse nætter hvor hver en bil på gaden føltes som hammerslag mod hovedet. Efter to ugers sygdom bukkede hun under for blodtørsten og begyndte igen at drikke fra sig selv. Effekten var begrænset men langsomt blev hun rask igen og blev derefter sendt tilbage til skolebænken af sine forældre. Det var ved at være ud på eftermiddagen og næsten alle sad og kiggede længselsfuldt ud af vinduerne. Inez derimod sat og stirrede stift ned i sin bog og forsøgte at lukke lyden af de andre ude. Deres højrøstede stemmer, lærerens ustandselige skriveri på tavlen, lyden af sider der blev vendt i bøgerne, hendes sidekammerarts vejrtrækning og hjerteslag. Igen og igen tog hun sig selv i at skæve til det vinterblege håndled, og igen og igen tvang hun sit blik tilbage på de små ord og sætninger hun burde læse. Kom nu”¦ du vil jo gerne”¦ Inez stivnede. Det smager bedre når man selv tager det”¦ De lange hugtænder begyndte at vise sig og hun vidste de ville blive efterfulgt at øjnene, som hun ikke ville kunne skjule eller bortforklare. Hun virrede med hovedet som om det ville få hendes blodtørst til at dæmpe sig. Hun lukkede øjnene fast i og forsøgte at skubbe det hele væk og i stedet tænke tilbage til før det hele begyndte, men i stedet blev hun mødt af flere billeder af frosne hundelig. Hun rejste sig med en brat bevægelse, smed sine ting i tasken og marcherede ud af lokalet uden så meget som at lukke rygsækken eller skænke sin lærer et blik. Bag sig hørte hun sine klassekammerarter mumle forvirret og hun hørte sin lærer komme løbende bag sig, men hun satte farten op og lod som ingenting. Hun kunne ikke gå i skole når hun ikke kunne styre sin tørst. Inez var løbet hele vejen hjem og havde nu låst sig inde på sit værelse. Heldigvis var hendes forældre ikke hjemme så hun slap for at lyve om hvorfor hun var kommet så tidligt, men hendes blodtørst var ved at tage livet af hende. Hun slukkede lyset og gemte sig igen under sin dyne og kort efter sov hun. *** Det var sidst på eftermiddagen og folk begyndte at få fri. Gaden var fyldt med biler og børn der var på vej hjem og ingen to notits af mig. Langsomt gik jeg mod underskolens fritidsordning og stillede mig med udsyn til hovedindgangen hvor børn begyndte at komme ud enten alene eller i par. Mit blik blev fanget af en rødhåret dreng i tiårsalderen der gik sammen med en mindre pige, sikkert hans lillesøster. De gik af hovedvejen et langt stykke og jeg kunne ubemærket følge efter dem, selv da de drejede ned af en tom sidegade kunne jeg følge efter dem som om jeg var usynlig. Drengen stoppede for at binde sit snørebånd og fortalte sin søster, at hun bare kunne fortsætte og han ville indhente hende, men hvad han ikke vidste, var at han end ikke ville få bundet sin sko før jeg var over ham. Søsteren fortsatte som hun fik besked på og straks var jeg over drengen og holdt ham for munden så han ikke kunne skrige. Jeg holdt ham i et jerngreb og trak ham ind i skyggerne og ned i en indkørsel til et tomt hus. Drengens frygt skyllede ind over mig og i et kort øjeblik følte jeg hans frygt som min egen, men tørsten overskyggede alt. Barnet skreg lydløst da mine hugtænder brød gennem hans hud og lod blodet løbe. Den metalliske smag fyldte min mund og en euforisk fornemmelse strømmede gennem min krop og fyldte alt. Der var intet andet end den berusende følelse, intet andet end smagen af det varme blod og knægtens lavmælte klynken der snart standsede sammen med lyden af hans hjerte. Jeg lod drengen ligge i indkørslen som han faldt og konstaterede at tørsten ikke var væk; han havde ikke været nok. __________________________________________________________________ _______ Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01. Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 10. Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 12. |
haleløs | 2013-02-18 16:20:51 | |
velbeskrevne abstinenser! Fik kun læst halvdelen; tar resten senere ;)
venligst ...
PS højrØst ;)
venligst ...
PS højrØst ;)
Dragonfly | 2013-02-18 19:31:03 |
tak :)
haleløs | 2013-02-19 03:06:15 | |
Uff ... du' en superb plotmager!
Både abstinens-situationen i skolen og beskrivelsen af offer-udvælgelsen med det efterfølgende barnemord er temmelig ... overbevisende ;)
venligst ...
PS ' ... og LOD en euforisk fornemmelse strømmeDE gennem min ...: brug enten strømmede ELLER lod strømme
Både abstinens-situationen i skolen og beskrivelsen af offer-udvælgelsen med det efterfølgende barnemord er temmelig ... overbevisende ;)
venligst ...
PS ' ... og LOD en euforisk fornemmelse strømmeDE gennem min ...: brug enten strømmede ELLER lod strømme
Dragonfly | 2013-02-19 11:33:57 |
tak :)
er rettet
er rettet
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!