Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Bogen
Bogen


Forfattersiden.dk
Forfatter: Liva´s
Skrevet: 2010-12-02 18:50:33
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Langsomt fik den gennemtrængende taktfaste lyd fat i hans bevidsthed.
Med lukkede øjne prøvede han, at genkalde aftenens begivenheder.
Den dunkende hovedpine og ru tunge, fortalte ham, at tingene ikke var gået helt efter bogen.

Med besvær åbnedes øjnene og det skarpe lys strømmede direkte ind i hjernekassen og skar hans hovedpine ud i pap. En hvid uigenkendelig væg stirrede bebrejdende tilbage.

En pibende lyd afbrød det miskmask af tanker øjeblikkeligt. Han var klar over, at en andens puls slog ligeså rytmisk, mod de nyvaskede lagner, som hans egen. Men hvem tilhørte disse hjerteslag?

I slowmotion drejede han sin ømme krop og så til sin forfærdelse, lige ind i et sæt behårede næsebor.  
En spættet kødfuld hals, var det eneste synlige. Den voluminøse krop var dækket af en dyne, der kæmpede en ulige kamp for, at udfører sit arbejde med perfektionisme.
Resten af den fremmedes ansigtet var dækket af bogen. En fedladen fremmed lå med hans livsnødvendige eje!
Tankerne stod i kø for, at hjælpe med en forklaring. Aldrig var han trådt udenfor. Aldrig havde han svigtet sin tro følgesvend.

Skulle han blive liggende og vente på, at den fremmede selv gjorde antræk til noget?

Nej! Han havde læst, at beslutsomme mennesker var dem der nåede længst i livet.

Med stor koncentration rejste han sig op og så, at tøjet var lagt sirligt sammen på en stol for enden af dobbeltsengen.
De slidte Cliff boksershorts lå øverst. Først da han var fuldt påklædt, opdagede han, at resten af rækkefølgen havde passet ham perfekt. Bukser, bælte, T-shirt, trøje og allernederst strømperne.

Lydløst listede han sig hen ved siden af den store krop og hævede, med begge hænder, bogen. Én langsom bevægelse, var i afgørende situationer bedst, havde han læst.

De opslåede sider, klistrede en anelse til de blodsprængte kinder.

Bogen var fri og den fremmedes ansigt kom til syne. Buskede øjenbryn og en dyb panderynke var det eneste han lagde mærke til, før han greb ud efter noget på natbordet. Lukkede forsigtigt bogen sammen om det og listede ud på gangen. Fandt elevatoren, trykkede på knappen.
Den klaustrofobiske kasse bevægede sig nedad og hans maveindhold opad.

Med rystende hænder slog han op i bogen. Han stod med visitkortet, der havde adskilt siderne:
”Herr Hoffmann, Käse Trades, Berlin”

“”¦Redaktionen bag ”A Perfect Life Guide, Do´s and Don´ts” gør opmærksom på, at det er op til den enkelte læser, hvad der er Do´s and Don´ts for denne. Redaktionen fralægger sig derfor et hvert ansvar for eventuelle prekære situationer...”

Endelig brækkede han sig. Foran en italiensk restaurant fyldt med måbende frokostgæster. Han var ligeglad. Brugte bagsiden af hånden til, at tage det værste i mundvigene, kylede bogen i skraldespanden og sjoskede ubeslutsomt af sted på strømpefødder.





Liva´s2010-12-02 18:52:37

Denne tekst har været brugt i anden sammenhæng, så måske nogen af jer synes i kender den.
Ville alligevel se om der kom reaktioner herinde....

/Liva :o)

NannaLA2010-12-17 14:33:11

Hej Liva,

Jeg genkender ikke tekster - men opgaven fra SAXO's forfatterskole om brugen af rekvisitter, i dit tilfælde bogen.
Du er sluppet rigtig godt fra det! Godt gået.
Din tekst er sjov og godt fundet på - du har nogle smukke ord, der rammer en harmonisk rytme rigtig godt. F.eks. 'voluminøse'.

Dette synes jeg er en glimrende beskrivelse og ikke mindst smuk; "En pibende lyd afbrød det miskmask af tanker øjeblikkeligt. Han var klar over, at en andens puls slog ligeså rytmisk, mod de nyvaskede lagner, som hans egen. Men hvem tilhørte disse hjerteslag?"

En lille slåfejl: "den fremmedes ansigt til kom til syne" - der er et til for meget :-)

Tak for fin læsning,
Mvh Nanna

haleløs2011-08-03 16:19:22

Tømmermænd, eengangsknald, klaustrofobi og bræk(fornemmelser) ... under forsøg på at 'finde sig selv'.
Teksten her er ren fornøjelseslæsning og en udmærket turguide rundt i modersmålets væld af nuancer f.eks. 'gjorde antræk' + 'kylede' + 'sjoskede' ...
Super påfund; teksten er liiige til et ugeblad eller evt. indledningen til en roman?
I øvrigt enig i Nannas kommentar!

venligst ...
PS super proifilbillede; er det mon Sverige - fosterlandet hinsidan - i horisonten?

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk