Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Brev til en kvinde
Brev til en kvinde


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2012-03-21 14:24:06
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


AN; Jeg er pt i gang med et lille projekt, som jeg har valgt at kalde "Kvindelige kommunikationer - breve og noter til og fra", hvilket dette er et produkt af.
_


Klokkerne ringer, kære kvinde.

Og det er ikke for sent. Du skal huske på at foden af et vinglas, er det smukkeste når der drikkes. Lad dine fingre kysse den. Husk også at himlen ikke er lyseblå fordi, der er en som ønsker sig sommer. For ønsker er ikke længere noget jeg kender til, men det gør du, siger du. Himlen er bare blå fordi.. sådan er det! Jeg skriver til dig fordi.. det er den eneste måde jeg kan fortælle dig, hvordan tingene er. Og derved kan du ikke se når jeg gemmer mit ansigt i mine hænder.

Du har gravet dig ind under hud med en usleben skalpel, det er et faktum. Det ved du godt. Der er spor på dine bukser og jeg kan ikke forstå hvordan du stadig, efter al den tid, kan smile. Og le og slet ikke føle ubehag. Hvis jeg dog bare besad evnen til at smide alt tilbage, indvendigt tilsmudse mit baghoved med grå erindringer. Klokkerne ringer igen og fantomsmerten i mit bryst vrider sig, fordi du ikke husker hvordan det føltes første gang vi kyssede. De dybe huller hvor mine øjne før var placeret, huser spøgelser af en sjæl, der blev holdt for nar. Som var du et fotografi af et ønske. Dét ønske der skubbede mig ud, hvor jeg ikke længere svømmede med søheste men med hammerhajer. Og det gør stadig ondt (men ikke i hovedet).

Husk at trekløvere blot er firkløvere, der for evigt leder efter deres sidste brik. Lidt ligesom mennesket. At du skulle lede efter hele billedet på én gang, er der hvor vi ikke kunne følges ad længere. Det ser jeg nu. Jeg forstår det ikke, men jeg ser det. Selvom du aldrig rigtig gik ved siden af mig. Jeg faldt for din illuminerende skygge, din forførende nakkes vippen. Og dit mørke hår, omkring dine delikate skuldre, der gav mig lyst til voldsomt at gribe lokkerne og vende dig rundt. Du ved det sikker godt eller også gør du ikke. For mig var du alt det en kvinde skulle være. Du lagde neglelak så selvsikkert og sensuelt, skar brød uden at skiverne blev skæve og du bar et håndklæde bedre end nogen anden; så knuden var tilpas løs. Klokkerne ringer.

Er det for sent? Det tror jeg ikke. Hvor længe flyver fugle sydpå og hvor store bliver egetræer i modvind? Jeg løber altid fem gange rundt om mine længsler, efter dig.. måske ønsker du lige pludselig, at gå ved min side for første gang? Slut med gemmelege og stiletter i rister. Måske bare flyve over trækroner sammen.
På trods af den konstante hovedpine i min krop, så er kærlighed ikke for poesielskende menneskebørn. Verden er fyldt med hjerteskærende digte og jeg er ret sikker på, at jeg har skrevet alle sammen, med en migræne i kølvandet. Forankret til mindet om det kys, du siger du ikke husker følelsen af. Det sex du ved, er det bedste i verden, selvom du var bange. Jeg vil glemme det hele hvis du tager min hånd i stormen”¦

Klokkerne ringer.
- N.

haleløs2012-03-21 16:34:19

heej; er i færd med at indtage mesterværket her - for hvad? ... fjerde gang (mindst) tror jeg - faldt i staver; blir ved med at snuble og STUDSE over "at foden af et vinglas, er det smukkeste når der drikkes ..."; ville nok selv nøjes med 'smukkest' (men indser selvf. godt nuanceforskellen)
SÅ ... med fare fo at virke ... ikke så lidt tåbelig ?
venligst ...
NannaLA2012-03-22 00:06:31
Mesterværk er et stort ord; MEN jeg tager det gerne med på vejen!

Jeg ser tydeligt din snublen og dit forbedrings forslag, vil dog ikke endnu bruge det. Jeg vil kigge på en anden ordstilling hvor SMUKKESTE stadig vil indgå. Men tak for vinket.

Mvh Nanna

haleløs2012-03-22 08:53:15

spekulerer stadig over nogle detaljer; Nanna; hvad med at lifte dine saxo-tekster herover?
Feks. din meget roste 'Op Igen'(indbrud) og 'Nogen har stjålet dit glimt i øjet' ... mange af dine fans er vist ikke på Saxo f-skole ... endnu!
NannaLA2012-03-22 12:41:58
Og så spørger jeg sikkert ret så uintelligent; men hvorfor skulle folk være interesseret i at læse mine gamle saxo-tekster?
Og fans ligefrem? Det lyder surealistisk ;-)
Men tak for at booste mit ego!

Hønemor2012-03-22 10:39:50

Altså Nanna!
Det er noget tid siden jeg gav mig selv tid til at læse her på siden. den periode der er gået har været lidt fortravlet. God men travl.

Så sidder jeg her, torsdag formiddag - og lader mig forfører ind i dit univers af ord og billeder - jeg kunne tænke: "Hvor filen får hun det fra"?
...det gør jeg ikke. Det er DEN måde du skriver på !!
Jeg smager ord og nyder helheden!
TAK
/Anita
NannaLA2012-03-22 12:43:41
Kære Anita,
Du er altid så sød og rar når du kommenterer mine tekster!

Jeg er så glad for du finder min skrivestil velformuleret og interessant; så kan jeg jo ikke rigtig ønske mere, kan jeg? :-)
Igen, tak.

Mvh Nanna

Frk. Jeff2012-03-22 18:05:56

Fantastisk skrevet - læser det igen og igen, og bliver ved med at finde nye ting at imponeres over. Du har virkelig talent! Jeg kan kun give haleløs ret - du har i alt fald én kæmpe fan lige her!
NannaLA2012-03-22 18:11:24
Hvor er I altså rare mennesker!
Tak for din tilkendegivelse af at være min 'fan' - er ret fascineret over dette fænomen ;-)

haleløs2012-03-28 15:50:01

læste igen; usammenhængende billedspring viderefomidler HPs frustration over en afbrudt/afsluttet affære! Faldt dog over nogle sproglige detaljer ... så vender tilbage ;)
venligst ...

haleløs2012-03-29 17:47:23

... har små forbedringsforslag:
"fordi du siger du ikke længere husker hvordan det føltes første gang vi kyssede."
"Det indser jeg nu."
"Og det mørke hår, "
"der gav mig (lyst til) voldsom(t) lyst til at gribe lokkerne"
"og stiletter i rister." Een rist, to ristE se: http://sproget.dk/lookup?SearchableText=rist
"poesielskende" ??? hmmm ... poetiske? reciterende?
"Verden er (fyldt med) hjerteskærende ..." fuld af
"mindet om det kys, du (siger du) ikke (husker) følelsen af." påstår ikke at huske ...

Spændt på, hvad du så si'r ... ;)
venligst ...

haleløs2012-03-30 19:29:36

heeej, igen; spekulerede faktisk også en del over "Husk at trekløvere blot er firkløvere, der for evigt leder efter deres sidste brik." ??? Nanna; faktisk er alle 3+ kløvere (kun)mutationer: se selv http://illvid.dk/spoerg-os/hvorfor-bringer-firkloevere-lykke; så - hmmm ...
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk