 |  | Tryg? |
 |
|
|||||||||||||
|
Naturvidenskabens kølige fingre holder om mine hofter. puster mig inderligt i nakken "Du er så enkel. Så alene, du er en af milliarder." Informationer putter mig kærligt i fosterstilling. "Sådan er virkeligheden" kysses min kind. Metoder, kasser, systemer pakker mig pænt ind i min lejlighed. "Her er du sikker." i ´kassen - ved siden af de andre. Men Jeg ser på dig mit lille mirakel - min potteplante i vinduet. På dig som er skyld i at jeg kan trække vejret i mine lunger. På dig som får mine lunger til at sprænges så mit hjerte slipper fri og tordner, Jeg vil leve. Udenom rammerne lade sommerfuglene bestemme hvor skal jeg skal være. Jeg vil spire med dig. Uden dårlig samvittighed vil jeg mærke livets musik. Verden er overdådig! Lad mig have lov at udleve et liv med naturens magt. Informationer, muligheder, ansvar - indtryk - OVERStimulation! LARM! STOP Jeg er jo bare mig - ligesom dig. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
