 |  | Én aften der forandrede alt |
 |
|
|||||||||||||
|
Er så utrolig længe siden jeg har skrevet noget, så har lidt glemt hvordan man gør. Men følte, at det var nødvendigt. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Der skal så lidt til En enkelt aften og alting er Forandret Kigger mig i spejlet, Jeg ligner mig selv Men ingenting føles som skal Kan ikke længere gå Alene på gaden uden at Flygte En enkelt lyd, et blik, et smil Og jeg begynder at ryste Jeg tror de alle ved det Det er ikke mange der forstår De sir’ jeg nok skal komme Videre Jeg skal bare gøre som jeg plejer Ikke nævne at jeg er så bange For ”det' for sent at ændre noget nu” Men i tolv nætter Har jeg ikke Sovet At spise glemmer jeg så nemt Jeg kan ikke gå rundt og benægte - Tro det hele bare bliver glemt Jeg var sanseløs Men glad den Aften De tog over mig da jeg blev fuld De gjorde brug af mit da jeg var svækket Jeg ville ikke mere være med | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-03-29 11:27:50 |
Læst som en færdigskrevet knækprosatekst, står jeg som læser tilbage med det store spørgsmål: Hvad skete der?
Skal man selv gætte og forestille sig de talrige muligheder?
I så fald er forfatterens hensigt lykkedes.
Vh. Nhuth
Skal man selv gætte og forestille sig de talrige muligheder?
I så fald er forfatterens hensigt lykkedes.
Vh. Nhuth
| haleløs | 2015-06-16 14:45:00 |
ufff... jeg læser emotionelle efterdønninger af voldtægt / ufrivilligt seksuelt samkvem ud af teksten
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
