Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
King James
King James


Forfattersiden.dk
Forfatter: ksorensen87
Skrevet: 2011-06-16 19:50:26
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


"Always do sober what you said you'd do drunk" sagde Hemmingway. Ordene sad fast i hovedet på mig, som Jesus gjorde på korset i sin tid.

  Det var nu efterhånden 1½ år siden hun skred. Jeg forstod stadig ingenting. Hun måtte da kunne forstå jeg havde forsøgt”¦ alt det pres, alle de timer, alle de falske og opblæste demagoger og alle de inkompetente får, der gjorde som hyrdehunden befalede dem.  Ingen stod ved sig selv. Ingen turde noget. Alle fulgte med.
Jeg savnede hende meget, men fortrød ingenting. At fortryde ville gøre mig til det samme som de andre, en forbandet og intetsigende ”follower”. ”Fandmer nej!” råbte jeg højt idet jeg tog en slurk af min, på det sidste, bedste ven ”King James”. James var trods hans billige udseende trofast og det eneste faste i mit liv i disse tider. Man kan sgu da heller ikke stole på nogen i dag. Lorte samfund.
  
James var væk nu, så jeg besluttede mig for at gå ned, at hente en ny i den lokale brugs. Mens jeg gik, fik jeg lyst til, at smutte forbi basen og få en enkelt eller to, inden jeg gik forbi brugsen. Det kunne jeg ligeså godt. ”Det værste der er, at have travlt” tænkte jeg for mig selv, mens jeg gik på gaden og så alle disse arbejdsmyrer tordne frem og tilbage. ”Hvad fanden løber I sådan for? Hvorfor har I så travlt? TAG JER SAMMEN!” råbte jeg højt til jakkesættene. De tænkte sgu nok bare, at jeg var endnu en dum bums. Det ragede mig ikke en skid. Jeg havde været ligeså tåbelig som dem engang. De var ikke en skid bedre end mig, tværtimod!
  
Da jeg nåede ned til basen, som vi alle, i daglig tale, kaldte ”Glemmeren” var jeg allerede så træt af det hele, at jeg gik direkte op i baren og bestilte 5 rastaputz til at glemme idioterne med. De forsvandt hurtigt. Keld, en gammel fisker, der pga. EU og krisen var blevet arbejdsløs tilbød mig en Classic. Jeg sagde ja tak og fik mig en sludder med ham. Han fortalte, at hans søn ikke havde været på besøg i flere uger. Keld mente, at han jo nok havde travlt med sit arbejde. Han var en dygtig sælger, sagde Keld. Jeg blev irriteret på ham. Sådan at sidde der og undskylde en af samfundets slaver. Han var fandmer bare ligeglad med Keld, sønnen altså. Men det kunne jeg alligevel ikke få over mine læber. Så jeg sagde bare: ”Man kan sgu ikke regne med folk Keld. Vi må håbe han får noget fritid til at besøge dig snart!” og skålede. Jeg sagde tak til Keld for skænken, og lovede at give en næste gang vi så hinanden. Så gik jeg videre.
  
Et par meter nede af gaden mod brugsen så jeg en fire unger stå i deres joggingtøj med køtere på og kæderyge cigaretter og drikke håndbajere, som de let havde købt i den lokale brugs. ”I tilhører alle en fortabt generation” huskede jeg, at der havde stået i forskriftet til ”Solen går sin gang” af Hemmingway. Jeg var lettere imponeret over mig selv, at jeg stadig kunne huske de bøger, jeg havde læst da jeg var på ungernes alder. Hemmingway havde været min mentor dengang. En mand der kunne skrive klassikere og drikke sig fuld i rom og whiskey, måtte man da have respekt for. Specielt som ung idealist.
Jeg opdagede, at jeg ikke havde flere smøger selv, og besluttede mig derfor at spørge ungerne, om jeg måtte få en enkelt af dem. Et desperat håb om nogen godhed i denne fortabte og korrupte verden. Da jeg spurgte ungerne, mistede jeg alt håb igen. ”Skrid, din gamle bums!” ”Få dig et liv taber!” ”Du er en fucking idiot!” var de svar jeg fik imens de skubbede til mig, som var jeg blot en boksesæk i deres øjne. Opgivende gik jeg videre uden at tage konfrontationen op, jeg orkede det ikke. Fandt trøst i mine 3 små Unterberg som var gemt i jakkelommen. ”Fremtidens stjerner, vi er i sandhed fortabte alle sammen!” var ordene i mit hovede, da jeg gik ind i brugsen.
  
Jeg fandt hurtigt frem til James, som stod der ligeså trofast og sikker som altid. Han skuffede aldrig. Gav aldrig fortabt. Men var der bare, også når jeg havde mest brug for det, eller mindst fortjente det. Han var en guttermand, den eneste tilbage i denne verden.
Jeg købte mig et par stykker af ham, og åbnede resolut den ene af dem, som jeg kom ud af brugsen. Det gav mig lidt glæde. Det gav mig styrken til at penetrere dette rådne inferno af en by på vej hjem til mit fristed.

  Hjemvendt fra lossepladsen satte jeg mig i stolen, arven fra min far og dennes far, og tog en samtale med den anden James. Det gode ved en ting som James er at: “What whiskey will not cure, there is no cure for.”, som jeg havde hørt til en koncert med et irsk folkeband, som jeg ikke længere huskede navnet på. Men ordene fra forsangeren sad stadig fast og ville nok gøre det længe endnu. ”Goodbye cruel world” kom frem på anlægget og jeg fortsatte min samtale med James til jeg faldte i søvn.

/Kristoffer Høyrup Sørensen, Juni 2011.

haleløs2011-06-16 21:06:22

Velskrevet ... så den var en sand fryd at læse! HILS go'e, gamle James - og Hemmingway - hjerteligt !
venligst ...
PS du skulle prøve at ta' på besøg ovre hos 'Ligeher' (søgefelt ø.th.) - som osse skriver aldeles fremragende!
ksorensen872011-06-16 22:30:54
Mange tak for det! Det er jeg glad for du synes - og jeg skal nok hilse dem ;)

Og tak for anbefalingen; det vil jeg da lige gøre :)

poeten2011-06-16 21:12:22

Endnu en vinklet historie. Tak for det. Som jeg har skrevet til andre, mangler jeg lidt mere luft mellem linjerne ( afsnit ) Jeg har svært ved at læse en tekst der er så tæt og det er jo ærgeligt.
Pøj Pøj venligst
ksorensen872011-06-16 22:31:58
Hej Poeten!

Ja, jeg er desværre ikke så rutineret herinde, så var ikke klar over det kom til at stå så tæt. Jeg skal nok huske det for eftertiden - ved ikke om jeg kan redigere den efter?

Men er da glad for du synes indholdet er okay :)

tak for feedbacken!

/Kristoffer

NannaLA2011-06-20 17:22:06

Hej Kristoffer,

Du skriver hjerteligt om denne James' ven, det er flydende og let at læse. Godt!
Dit plot er tilmed fint bygget op - du har begået en rigtig god fortælling :-)

Mvh Nanna
ksorensen872011-06-21 00:32:58
Hej Nanna!

Mange tak for din feedback! Og de fine ord :)

Venligst

Kristoffer

Forfatter in spe2011-06-20 19:09:13

Du har forfattet en tekst med aldeles velformulerede sætninger. Der er godt flow i din tekst, og den bliver kun enkelte gange lidt grumset.

Din tekst har nogle flotte passager med gode sproglige billeder. Jeg får straks opfattelsen af, at HP ser sig selv som hævet over pøblen. Han er ingen ”follower”. Din beskrivelse af mødet med de unge i joggingtøj virker troværdigt, så længe din HP ikke interagerer med dem. Turen på værtshuset og den typiske alvidenhed som en alkoholiker mener at eje, får du også fint frem: ”Jeg blev irriteret på ham. Sådan at sidde der og undskylde en af samfundets slaver. Han var fandmer bare ligeglad med Keld, sønnen alts唝. Ordet ”fandmer” kan du godt bruge i talesprog - men ikke i skriftsprog.

Den bitter, han bestiller fem af i baren, hedder Ratzeputz.

Sætningen her er ikke helt godt formuleret: ”.. nede af gaden mod brugsen så jeg en fire unger stå i deres joggingtøj med køtere på og kæderyge cigaretter og drikke håndbajere..”.

Som nævnt ovenfor virker det troværdigt i din tekst, at din HP ser disse unge menneske hænge på et lille torv i nærheden af et supermarked. Det er allerede blevet etableret, at HP er bedrevidende og hævet over masserne, og han giver også selv udtryk for, at han ikke bryder sig om disse drankere på gaden. Han er selv på vej ind i en butik for at købe whisky, og så stopper han op for at bede om en smøg? Det virker ikke troværdigt i den sammenhæng. Jeg mener, at din HP ville føle sig for ”god” til at blande sig med disse mennesker og i særdeleshed overhovedet at henvende sig til dem.

Du har skrevet en god tekst, som ender, hvor den startede - hjemme i sofaen med King James. Det er et fint lille indblik i HPs hverdag, der stort set ikke har noget indhold - men hvor HP selv fastholder sit eget syn på verden omkring sig. Fuldstændig som opgaven var stillet.

Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget!

Venligst fra Jesper

ksorensen872011-06-21 00:36:05
Hej Jesper!

Mange tak for feedbacken! Det er aldrig skidt at få feedback og også kritik! Så jeg tillader mig at tage dine ord til mig.. :)

Kritik af jo ikke kun negativ, man kan også få positiv kritik! Og jeg sige tak for den negative og også den gode i din tilbagemelding :)

Venligst Kristoffer

mille2011-06-21 09:30:38

Hej Kristoffer
- er lidt ked af at jeg ikke har læst dette her noget før - altså sikke en "morgengriner" - veloplagt og velformuleret - det er som at være der sammen med de unge og de gamle med deres liv på gaden.

- hvor jeg bor og færdes er der mange, og da jeg ofte går med hund kommer jeg mere eller mindre frivilligt i kontakt - sprog og adfærd er bare et "pletskud" i din tekst

- har med vilje ikke læst Jespers kommentar før jeg skrev til dig, velvidende at han som "dommer" jo skal tage kritiker-brillerne på

- jeg vil gerne læse mere fra din hånd
ksorensen872011-06-21 18:09:51
Hej Mille!

Jamen jeg er glad for du så fandt frem til min tekst nu, hehe.. Er glad for at den har givet et smil på læben fra dagens start! :)

Og mange tak for din feedback og de fine ord, det sætter jeg pris på! Specielt at du gerne vil læse mere fra min hånd, tak :)

Venligst Kristoffer

Nadia K 2011-06-30 10:36:16

Tillykke med sejren!
ksorensen872011-06-30 11:32:18
Tak for det :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk