 |  | Et helt liv på fjorten år... (Jeg ved godt det ikke er perfekt skrevet, men jeg arbejder på det) |
 |
|
|||||||||||||
|
Et helt liv på fjorten år Af Lars J. Serny @mermelman “Det er mærkeligt at tænke på, når det kun er 71 dage siden” fjorten af de vigtigeste dage i en mands liv. Det var en fredag formiddag og jeg var på biblioteket for at undersøge nogle ting til et projekt og det er så nu du tænker, hvorfor ikke bare bruge internettet. Det kunne jeg også havde gjort, men nogle gange kan der være flere fordele i at havde en bog i hænderne. Klokken var ikke meget over ti da de to veninder kom op på første sal for at bruge de computere der var til rådig for offentligheden. Den ene af dem havde problemer med at logge på systemet og der var ikke lige nogle i nærheden der kunne hjælpe, så jeg tilbød min hjælp og viste hvordan hun skulle gøre. Hun takket mange gange og til min overraskelse ville hun give mig hånden da hun takket og spurte hvad jeg hed. Så jeg gav hende mit navn og trykket hendes hånd men hun fortalte at hun hed Freja. Jeg spurte om hun viste at det var navnet på en gudinde og hun nikket og fortalte mens hun søgte efter noget på computeren. “Freja var en af de vigtig gudinde i den nordiske mytologi. Hun var frugtbarhedsgudinde, men blev primært opfattet som kærlighedsgudinden og var i vikingetiden den vigtigste kvindelige guddom, Udover elskov og frugtbarhed blev hun associeret med død, krig, magi, profeti og rigdom ligesom der er uklare forbindelser til valkyrierne. Og hun er søster til frugtbarhedsguden Frej og barn af Njord. Efter den store krig mellem aser og vaner blev hun, sammen med Njord og Frej, udvekslet som gidsel og kom til at bo blandt aserne. Hvor hun lærte dem sejdkunsten” Freja skulle til at forsætte men blev afbrudt af sin veninde der sagde at hun var en nørd. Hvor til jeg sagde “At være en nørd er der ikke noget i galt med at være, det betyder kun at man lide det emne man nørder omkring. Jeg er imponeret over din viden omkring nordiske mytologi” “Det er også en af mine interesser” sagde hun og tastet noget nyt ind på computeren. “Nå men i må havde en forsat god dag” sagde jeg og lod dem til deres søgninger på nettet og gik tilbage og fandt den bog jeg var igang med at kigge i og da de kort efter begge to gik vinket de og Freja sagde igen tak for hjælpen og jeg hilste og nikke tilbage til dem. Dagen efter på en højt hellig lørdag sad jeg udenfor biblioteket og læste i selv samme bog som jeg havde fundet dagen før. Da der pludseligt blev spurt hvad jeg ellers viste om nordiske mytologi. Jeg så til siden og der sad Freja et stykke væk og havde lagt en bog på bænken og åbnet den da jeg så på hende. “Øh der er en del vil jeg tro” hun fandt en blyant frem og gjorde tegn som skulle jeg gå igang med at holde foredrag om nordiske mytologi nu og her. “Hvad er det du søger?” spurte jeg, men hendes blik ændret sig fra ivrig til nyskerig. “Jeg vil bare gerne vide mere?” svaret hun og så kort ned på de to hvide sider i bogen. “Du kan jo bare gå ind og låne bøgerne” sagde jeg en smule afvisende, men hun blev bare ved med at stirre på mig, før hun sagde. “Jeg gætter på du kan fortælle det bedre ind de bøger” jeg lukket den bog jeg sad med og så lige frem for mig, i håb om at hun måske gav op. “Men hvis du ikke ved noget, bliver jeg jo nød til at læse det i bøgerne” sagde hun smart ass agtigt og smilte grinende da jeg så på hende. “Sig mig en gang burde du ikke være i skole” hun rystet på hovede og sagde kort. “Sommerferie” jeg så på datoen på mobilen og nikket. “Burde du så ikke være sammen med dine venne og ikke sidde her og genere en gammel tosse” ikke to sekunder efter jeg havde sagt det skød hun igen. “Så gammel er du da vist heller ikke og tosset det tror jeg ikke at du er” jeg så på hende med hovede på skrå. “Og hvad ved du så om det” sagde jeg lidt studst og rettet hovede op da en ældre dame satte sig på den anden side af mig med sin lille hund. “Hvad er du?” begynde hun og skrev et tal i toppen af den ene side og vende den imod mig. Der stod starten af 30´erne, jeg så mistroisk på hende og skulle til at sige noget men hun kom mig i forkøbet. “Det var nemt, min fars lillebror er lige blevet 30 og i ligner lidt hinanden” jeg så på damen bag mid der lo og så på Freja. “Okay” sagde jeg og forsatte. “Du tror ikke at folk ser mærkeligt på det. At en vildfremmet mand sidder og snakker med en teenager” hun rystet på hovede og sagde. “Der er da ingen her i nærheden der kan vide om vi allerede kender hinanden” hun stoppet kort og så rundt. “Folk kunne da lige så godt tro at du var min far?” sagde hun og så på mig igen. “Hvad?” hun trak på skulderne og rejste sig op og med bogen i hånden gik hun over til damen der sad på bænken med sin lille hund ved siden af sig og sagde hej, før hun spurte. “Hvis du skulle gætte, hvad ville du så tro hvis du så os” hun peget på mig også på sig selv. “Sidde her og snakke sammen” hun så på mig også på Freja før hun sagde. “Jeg tror jeg ville tro at i allerede kendt hinanden” hun så på mig og sagde triumferne. “Der kan du bare se, jeg har ret” hun takkede damen og satte sig over og lagde bogen fra sig og så op imod den klare blå himmel hvor solen bagte ned på os. “Er du sikker på, du er folkeskole elev?” spurte jeg og nikket til damen og så på hende igen. “Så sandt som min navn er Freja” hun så på mig igen og smilet over hele fem øren som om hun lige havde vundet en pokal af en art. “Okay, du vinder”¦ Hvad vil du gerne vide?” hun visket det ud hun havde skrevet i toppen af siden mens jeg lagde bogen i rygsækken. “Hvorfor er du så trist?” jeg så på hende mens jeg lynet lynlåsen igen. “Hvad er det for et spørgsmål og hvad har det med nordiske mytologi at gøre?” hun trak på skulderne. “Hvor vil du starte henne” hun så på spidsen af blyanten og så på mig. “Hvor en du har lyst til at starte. I løbet af den næste time snakket vi om Odin, mens hun skrev ned i bogen og efter fire sider var fyldt ud, sagde hun at hun var nød til at tage hjem. “Okay” sagde jeg. “Jeg håber du kan bruge det til noget” hun samlet bogen op og stillede sig foran mig og sagde. “Kan vi forsætte imorgen?” jeg rystet let på hovede. “Har du tænkt dig at vi skal gennemgå alt hvad jeg ved?” hun nikket ivrigt og rakte hånden frem igen og vinket da hun småløb hen over pladsen og forsvandt rund om hjørnet på biblioteket. “Sød pige” sagde den ældre dame, da hun rejste sig for at gå og jeg gav hende ret da jeg selv rejste mig og begav mig hjem. Solen skindet igen da jeg gik ned af hovedegaden og så at Freja allerede sad og ventet på at jeg skulle komme. “Hej” sagde hun glad som var jeg en gammel ven som hun ikke havde set i flere år. Jeg satte mig på bænken cirka samme sted som dagen før og hun satte sig igen ved sin bog som allerede var slået op på to blanke sider. Efter noget tid spurte hun om jeg var okay og jeg så på hende og nikket hvor på hun sagde. “Er du sikker, du ser ikke så godt ud” jeg så længe på hende før jeg fandt en flaske vand frem fra rygsækken og skruet låget af og tog en tår. “Du sagde igår at vi kunne tage Odins sønner Thor og Loki idag” jeg nikket tavst mens jeg så på jorden foran mine føder. “Men kan du ikke fortælle hvorfor du er så trist først?” jeg så kort på hende før blikket fandt skosnuderne igen. “Hvem siger at jeg er trist?” hun lagde blyanten fra sig på bogen og krydset armen foran brystkassen. “Fordi du er trist” sagde hun og knep det ene øje halvt i da jeg så på hende. For at undgå flere spørgsmål så begynde jeg at tale om Thor og Loki, hvilket fik hende til at skrive i bogen istedet for at stille spørgsmål omkring mig selv. Denne gang gik der næste to timer før hun lagde blyanten fra sig og sagde. “Jeg bliver snart nød til at gå hjem af” jeg nikket som svar og skulle til at rejse mig da hun sagde. “Hvad laver du endeligt?” jeg så på hende og svaret. “Jeg rejser mig op” hun lukket bogen og rejste op. “Du ved godt hvad jeg mener” sagde hun studst og stillede sig ved siden af mig. “Jeg laver ikke noget fornuftigt” hun så kort op på mig da hun hurtigt svaret. “Så du ved det godt” hun små løb igen hen mod hjørnet og så kort tilbage og sagde “Vi ses imorgen” jeg kunne ikke andet ind og nikke og akavet vinke farvel. “Hvad er det der sker” tænkte jeg og begav mig hjem af igen. Sådan forsatte det dag for dag i 12 dage og på 13 dag kom vi til at snakke om hvor vi boede og vi snakke om vores familier, Freja fortalte ivrigt om sine to yngre tvilling brødre der lige var blevet fem år gamle for seks uger siden. Men det var først kort før at hun skulle til at tag afsked at hun spurte om det var en vigtig ting at drikke alkohol hver dag. Det var ikke vrede eller noget i den dur der fik mig til at sige at det ikke var noget hun ville kunne forstå. Men hun sagde. “Tror du ikke at tingene ville være mindre ensomme” jeg så på hende og svaret ved at sige det er ikke noget du skal bekymre dig om og at hun bare skulle holde sig til at vi snakket om nordiske mytologi. Selv om jeg var sur var det ikke på hende, det ved jeg godt i dag, men den dag gik det ud over hende, men på trods af det sagde hun vi ses imorgen og efterlod mig foran biblioteket. Da jeg kom hjem sener den dag, satte jeg mig i læne stolen og tænkte længe og hårdt over det hun havde sagt og kom til den slutning at Freja havde ret, det var blevet et problem eller rette det havde altid været et problem, jeg viste det bare ikke selv. Den fjortene havde jeg taget gifler og en af hendes ynglings sodavand som undskyldning for min opførrelse dagen før. Det overasket mig at hun ikke sad der som den første som hun havde gjort alle de andre dage, men jeg holde modet oppe og satte mig ned og ventet. Da den første time var gået, begynde jeg at tænke at hun måske var blevet mere stødt over det ind først troede, men den tanke rystet jeg hurtigt af mig, det var ikke det værste jeg havde sagt. Jeg forsatte med at vende og da samme ældre dame som før havde været forbi et par gange før satte sig og forsvandt igen rejste jeg mig og gik mens jeg prøvet at huske hvor det var hun sagde at hun boede. Men åbenbart kunne jeg huske det et eller andet sted for da jeg stoppet igen stod jeg udenforan adressen og så imod ruderne på rækkehuset. En kvinde i slutningen af 30´erne kom pludseligt ud af hovede døren og så på mig og da jeg opfanget at hun så på mig vende jeg mig for at gå, men så sagde hun mit navn og jeg stoppet også tilbage på hende. “Freja har talt om dig den sener tid” jeg nikket og registreret en del andre mennesker bag ruden der så ud på mig. Efter noget tid så jeg ned i jorden og gjorde mine til at gå men spurte istedet. “I er okay med at hun snakket med mig?” hun nikket svagt og tilføjet. “Ja det var vi” jeg så op på hende også på dem bag ved hende. Der kom en mand ud og rakte hende bogen Freja havde skrevet i den sidste tid mens de havde snakket sammen. “Jeg tror gerne at hun ville havde, at du skulle havde den” jeg så fre den ene til den anden af dem og sagde. “Hvorfor det, vi er jo ikke færdig i nu?” hun kom hen til hegnet mellem den lille går og fortovet på den anden side. “Du er hendes mor ikke” spurte jeg og så fra bogen til hende og hun nikket. “Freja blev slået ihjel igår eftermiddags” jeg så mistroisk på hende og undret mig over hendes rolige måde at være på. “Hvad mener du?” hun tog et næste usynligt støtte skridt og fortalte hvad der var sket og rakte bogen frem med tårer i øjenene. Jeg stod stift og så på hende før jeg takket nej til bogen og sagde at den burde hun selv havde før jeg vende mig og gik. Når der er nogle som hjælper, så er man nød til at tage hjælpen til sig også selv om det er svært, så må jeg tag det en dag af gangen og hver gang det virker umuligt så tænker jeg på hvad Freja sagde til mig, den sidste dag jeg så hende. “Er det så vigtigt” og det får mig altid tilbage på rette spor. At så meget visdom kunne komme fra en pige på blot fjorten år er ikke til at forstå, men som flere langt klogere mennesker ind mig har sagt så er det ikke alderen der gør vis der er måden som man vælger at se verden på der gør det. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2019-04-06 15:14:20 |
jeg har langt fra læst hele teksten; men nok til at danne mig et indtryk af din fortællestil:
stavefejl osv er totalt ligegyldige i denne fase, men du, som går på biblioteket vil jeg foreslå at opstøve krimikongen Stephen Kings "on writing, a Memoir of the craft" (ved ikke, hvad den hedder på dansk).
Samtalerne mellem de to på biblioteket virket snarere belærende end underholdende; prøv at krydre med mimik og gensidig observationer af hinanden ;)
venligst ...
stavefejl osv er totalt ligegyldige i denne fase, men du, som går på biblioteket vil jeg foreslå at opstøve krimikongen Stephen Kings "on writing, a Memoir of the craft" (ved ikke, hvad den hedder på dansk).
Samtalerne mellem de to på biblioteket virket snarere belærende end underholdende; prøv at krydre med mimik og gensidig observationer af hinanden ;)
venligst ...
| haleløs | 2019-04-07 14:37:38 |
om lørdagen må JHp'enp'en da have gennemskuet, at pigens motiv til venskabet ikke skyldes nordisk mytolog?
Så længe de blot sludrer sammen på biblioteket går det nok ;)i
Så længe de blot sludrer sammen på biblioteket går det nok ;)i
| haleløs | 2019-04-07 16:21:36 |
hvis dit formål med de to's dialog er at formidle en basisviden om mytologi til læseren (?) kunne den måske krydres op med moderne, dagligdags betragtninger, filosofi, undren og skepsis, osv? Jeg tænkte på, om du mon har læst Ebbe Kløvedal Reichs og Palle Laurings skildringer af livet i gamle dage, overtro mv?
Fortsæt endelig med at skrive og udvikle historien her ... ;)
Fortsæt endelig med at skrive og udvikle historien her ... ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
