 |  | Kære mor. |
 |
|
|||||||||||||
|
”Kære mor” Det er underfundigt på den måde Man kan blive vandt til tårerne og smerten Hvem ville tro? Du elskede mig aldrig Du kan ikke såre mig nu Jeg kom væk fra dig, det troede jeg aldrig jeg ville gøre Du kan ikke få mig til at græde længere Du havde engang magten Jeg følte mig så ensom Det føles som i går Jeg lagde mig ned ved siden af dine sko og bad Kære mor: Jeg har syndet Du kan ikke såre mig nu Jeg kom væk fra dig, det troede jeg aldrig jeg ville gøre Kære mor Du ville aldrig leve på denne måde Du ville aldrig såre mig Hvorfor løber jeg væk? Måske en dag når jeg ser tilbage Vil jeg kunne sige til mig selv Du ville ikke være ond Nogen sårede dig også Du kan ikke få mig til at græde Du havde engang magten Jeg følte mig så ensom Kære mor: Jeg tilgiver dig aldrig. © Stigmata. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
