 |  | Hun tog hjem til den nye |
 |
|
|||||||||||||
|
Og vi ler og jeg ser at vi aldrig vil blive til dem som vi troede vi Var tingene virk'ligt så simpelt fortalt og er spillet vi leger alligevel Alt dit mørke på vægen bag dig det former en skygge og skyggen den "Græder du aldrig" Du spør' mig men smilet du gir' mig det ligner som altid sig Selv nu alene blir' tårene borte Blidt lænt' op af væggen er skyggen og jeg den samme Igen | ||||||||||||||
 | haleløs | 2016-12-06 12:29:55 |
digtet gi'r indtryk af 'forladt / forladthed + erindring'.
Sjovt met de første verselinier som både er afslutning og begyndelse ;)
venligst ...
Sjovt met de første verselinier som både er afslutning og begyndelse ;)
venligst ...
| NVWVN | 2017-09-15 21:21:15 |
Ligesom Haleløs fandt jeg det overraskende underholdende at læse overgangene mellem stroferne som layout mæssigt afslutter, men indholdsmæssigt ikke gør. Noget andet jeg godt kan lide, er brugen af store begynderbogstaver. Digtet efterlader mig i melankoli.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
