 |  | 4. Tråd i 'En amatørforfatterskole' |
 |
|
|||||||||||||
|
Her interesserer jeg mig for at drøfte tekstens tilblivelses indflydelse på dens forfatter! Jeg tager udgangspunkt i følgende citat fra H.C. Davidsens interwiev med Bjarne Reuter (fundet på www. Litteratursiden), hvor Reuters roman "Mordet på Leon Culman" drøftes: "- Min ambition var at skrive en bog om et menneske, der ved, at hans sidste dag er kommet. Vi andre står i den lykkelige situation, at vi ikke ved, hvornår vores sidste dag kommer. Formen thriller kom først i anden række. Den betyder, at man laver en overenskomst med sin læser. En af hovedreglerne i en sådan overenskomst er et plot. Og hvad er et plot? Ja, det er blot et omdrejningspunkt, som læseren ikke må kunne gætte sig til på forhånd. Jeg forsøger at binde begyndelsen og slutningen sammen i en cirkel. Der markeres hvert enkelt kapitel også med et klokkeslæt fra otte om morgenen til midnat, siger Bjarne Reuter. - Jeg havde det efterhånden som Leon Culman. Det begyndte med, at jeg blev kold om fødderne, følte min røv hang som en kaffepose. Alle de dårligdomme, som min 78-årige roman-person var udstyret med. Jeg fik dem, fortæller Bjarne Reuter smilende om sig selv og sin thriller. - Jeg blev mere og mere elendig, efterhånden som jeg skrev på bogen. Jeg fik hans angstfornemmelser. Leon Culman krøb bogstavelig taget ind under huden på mig, så jeg følte mig så sløj, at jeg måtte til lægen. Det var frygteligt. Jeg er ikke en hypokonder, men han trængte sig sådan på - fysisk og psykisk. Det er ikke løgn, at jeg følte mig elendig som en 78-årig. Og det er jo mindst 20 år for tidligt. Lægen kunne berolige mig, og jeg har fået varmen tilbage i fødderne, fortæller Bjarne Reuter". 5. Tråd i 'En amatørforfatterskole' | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-03-05 17:33:40 |
INDLEVELSE ... er vel forudsætningen for al fortællekunst? Forfatteren skulle jo gerne være loyal overfor sin Hp - om nok så U-sympatisk (voldsmand el a.)
venligst ...
venligst ...
| haleløs | 2013-03-08 09:08:20 |
man skal i det mindste FORSTÅ sin 'figur'; IKKE nødvendigvis FORSVARE! venligst ...
| nhuth | 2013-03-16 16:29:41 |
Så bliver vi alligevel enige. Måske også om at kunne forstå en psykopats uforudsigelige ondskab?
I hvert fald forsøge.
Vh.Nhuth
I hvert fald forsøge.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2013-03-08 10:07:15 |
'man jager et bæst men fanger ... et menneske!; oftest et ynkeligt individ; hvis man graver tilstrækkeligt ;)
| mille | 2013-04-09 09:48:29 |
- at leve sig ind i sin hovedperson uanset om det er en sindssyg psykopat eller en selvopofrende smuk og givende person - tror jeg er en forudsætning for at kunne skrive en person ud i ord
- det betyder selvfølgelig ikke, at man overtager sin hovedpersons meninger og holdninger, men ligesom en skuespiller er nødt til at leve sig ind i sin rolle, så er skribenten også nødt til at leve sig ind i og forstå sine personer
- det betyder selvfølgelig ikke, at man overtager sin hovedpersons meninger og holdninger, men ligesom en skuespiller er nødt til at leve sig ind i sin rolle, så er skribenten også nødt til at leve sig ind i og forstå sine personer
| nhuth | 2013-04-09 13:43:06 |
Til mille. Tak for dit gode svar. Jeg er enig med dig - og stadigvæk undrende over nogle af de "værste" passager i de nyere (især svenske) krimier.
Vh. Nhuth
Vh. Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Loyalitet over for sin hovedperson, har jeg det sværere med. Hvis du mener at påtage sig en "skurks" eller voldsmands holdninger, opfattelser og synspunkter, så klart nej. Her ville loyalitet stemple forfatteren som ligesindet. Accept af vold? Nej.
Forståelse måske. Sympati for de positive træk, der måtte findes, også i en voldsmand? Muligvis.
Nu vil der jo ofte være tale om den helteagtige protagonist og den frastødende antagonist i mange romaner. Det kan oven i købet lade sig gøre at lade dem bytte karakter i handlingens forløb, men så skifter forfatterens sympati samtidig side.
Vh.Nhuth