 |  | Det nærmeste. |
 |
|
|||||||||||||
|
”Det nærmeste” Fortvivlelse, fortrydelse og omsorg Er hvad jeg føler for dig Jeg syntes godt om dig, fra begyndelsen Hvad ellers kunne jeg gøre? Du fik mig til at græde, du vækkede mit sind Tiden stod stille Og nu ved jeg hvorfor tiden stod stille Måske er du det næstbedste som ville ske Alt det jeg drømte om det kunne blive til En ven bliver til et blafrende lys som brænder i mit hjerte Og som slottet i sandet måtte det falde sammen Du fik mig til at le, du gav mig tiltro Det er slut nu Vores venskab gik op i røg Det er slut nu Måske var du det nærmeste jeg kom © Stigmata. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
