 |  | Fortabt I tid |
 |
|
|||||||||||||
|
Der var en gang... for længe siden... Da hver solopgang medbragte... en solfyldt dag... Mens det kærtegnede... Din smukke bløde hud... Men nu... da morgen lyset skinner ind... forstyrre det kun... Mens dagen fyldtes... med mørke grædende skyer... Jeg plejede altid at takke den almægtige... hver gang jeg vågnede... For livet, kærligheden og latter... Og dit vindende smil som overrisler mig... Som en gylden fjer... Nu beder jeg til alle stjernerne... Om at skinne i din retning... Da jeg ikke kan være hos dig... For du har andre... til at tælle de faldne stjerner... Det vil aldrig blive mig igen... Må din daglige pause... Blive en glædelig pause... Lyttende til syngende fugle... Jeg er i et land langt langt herfra... Håbløst jeg holder mit vejr... Vil vi hører nogen musikalsk harmoni... ? Med denne afstand mellem os...? Vil ønske morgenstunden aldrig kom... Og vækkede mig, mens jeg er fortabt I tid... Mens dit smil er alt jeg har i mine drømme... Håber jeg jeg aldrig vågner... Håber uglen våger over dig mens du sover... Under varme vinger fra englene... Kunne jeg bare blive i drømmeland... I det mindste forestille mig det... I de tusinde nætter... Hvor du tænker på mig... Nattetiden er min lykkeligste tid... Da vi er sammen i mine drømme... Jeg håber stadig, at en dag... Vækkes jeg af den gyldne fjer... Liggende med dig ved min side... Vil jeg undre, om morgengry virkelig kommer... Du ser på mig, og pludselig er jeg i live... Det er måske kun en drøm, men den føles ægte... Vil kun ønske jeg forblev i drømmen... Med mange gyldende fjer omkring mig... Dit vindende smil ser mig sove... Jeg ved jeg møder dig, i mine drømme... Og solopgangen vil bringe... En lysfuld dag igen... Hvor syngende fugle velkommer morgenen... Da ved jeg... Jeg elsker dig ikke kun i drømmende... Jeg elsker hvert sekund af dagen... Og vil gøre det for evigt... Til jeg er fortabt i tid som i min drøm... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
