Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Elementernes Dansen
Elementernes Dansen


Forfattersiden.dk
Forfatter: Lantow
Skrevet: 2017-05-16 02:02:11
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Junglelyde
Grønt ocean
Omringet og omklamret
af lianer og skarantyder

Livet i junglen er overalt
En ursuppe levnet af æonerne
Balanceret drevet frem af små ubalancer
Evolutionen konstant i fald mod perfektion

Mine fødder søger stier
og jeg vandrer gennem katedraler
Hvælvinger skabt af urskoven omkring mig
Jeg glemmer hvad jeg leder efter
Hvorfor jeg trådte ind i junglen
Hvor længe har jeg vandret
hvileløst omkring

Jeg bliver mig bevidst
ved lyden af en dyreflok
ruskende træernes stammer
i deres bevægelse

De flygter fra noget
Jeg går grunden til deres frygt i møde
Og her finder jeg dig
omringet af ild
som var flammerne blot luft
barndommeligt undersøgende
et brændende blomsterblad
i midten af destruktionen

Jeg kalder på dig
med hænderne skærmende
for de blå flammer omkring dig
som spiser sig umættelig
på naturens frodighed

Du kigger op
dine hænder vinker til
at jeg skal følge med
inden du forsvinder
dybere ind i oceanet af flammer

Jeg forlader dig og stedet
med forbrændinger
og fordampede tårer

Jeg finder et leje ved floden
og slår rødder som træerne du brændte
Og inderst i mit indre
vil jeg stadig håbe
at du en dag vil drive langs floden
med hår af siv i stedet for ild
Klar til endnu en dans

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk