Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Fuck dig far
Fuck dig far


Forfattersiden.dk
Forfatter: Robert Mørk
Skrevet: 2011-02-08 14:29:45
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Når jeg husker hvordan
jeg vågnede om natten
og skreg i smerte
i mørket
og kun knapt
kunne ane
glimtet
fra dit bæltespænde
hver gang
det kom susende

så hader jeg dig

Når jeg husker hvordan
du kom brasende hjem
i din brandert
og sparkede til døre
og møbler
og bankede mor
gennem stuen
uden at høre
os unger
som sad og græd
i hjørnerne

så hader jeg dig

Når jeg husker hvordan
du kunne lege med os
en søndag i parken
i solen
mens alle
de andre unger
misundeligt så på
uden deres
fortravlede fædre

så elsker jeg dig

Når jeg tænker på
hvordan
du elskede mig
og gang på gang
svigtede
min tillid
så er det måske
slet ikke så sært
at jeg altid
bliver bange
når andre siger
jeg skal tro dem

jeg glemmer dig aldrig far
hvor meget jeg så end ville

fuck dig

Forfatter in spe2011-02-08 23:20:17

Så blev det alvor!

Hvis man skal vægte dit brug af ord her, er der klart en overvægt af noget negativt, så jeg forstår godt, at digtet er navngivet, som det er.

Min mening er klart, at de svageste og ondeste mennesker i dette liv, er dem som får lov til at fylde mest i vores bevidsthed. Det burde ikke være sådan, men det onde overskygger bare alt for nemt det gode - og det er trist.

Nu satser jeg lige lidt her - ret mig endelig, hvis jeg skyder forbi

Du er ikke længere nogen grøn knægt, så du har gennem et langt liv slæbt rundt på minderne om stodderen, der beruset af alkohol og gennemsyret af mindreværd skulle forsøge at udvise en patetisk magt mod kvinder og børn. En sådan type vil aldrig finde nogen respekt hos et værdigt menneske - og han fortjener heller ingen kærlige ord nu, hvor du kigger i bakspejlet.

Det er så flot, at du (normalt) kan skrive så positivt og rose andre for deres ord, når du selv har haft alle muligheder for at lægge dig ned og være et offer. Du ville ikke være som faderen, du beder skride af h til - du ville være anderledes. Bedre!

Jeg forstår godt, at du aldrig glemmer ham - han har givetvis ødelagt en del af din barndom, hvor du kunne have haft så mange glæder i stedet. Men havde du muligheden for at spørge ham i morgen, ville han formentlig påstå, at han havde det svært - men at han selv mente, at han gav dig en god opdragelse.

Det er lige til at brække sig over. Du har ret!

Jeg melder mig i koret og siger til din far: fuck dig
Robert Mørk2011-02-09 12:40:08
Hej Jesper
Ja det er alvorligt dette her.
Og ja, du har ret, det var sådan nogenlunde han svarede når jeg konfronterede ham med det.

Men han var temlig syg i hovedet, og jeg var langt fra hans eneste offer.

I dag er han død, men ikke glemt. Jeg lider heldigvis ikke under det mere, men det gjorde jeg meget i mine yngre dage.

Jeg er for øvrigt ved at skrive en roman om ham, så en dag bliver der nok lagt et par kapitler ind her på siden.

/robert

kundennehelene2011-02-09 15:32:13

Wow.. Det er et vildt godt digt. Jeg vil godt tro at der ligger en masse følelser gemt bag digtet. Jeg blev egentlig en anelse rørt og trist til mode, da jeg læste det. Men jeg syntes det er super flot at du skriver om det, som jeg tror du selv har oplevet. Stor ros til dig, jeg elsker den måde du skriver på og det du skriver.

Knus Helene
Robert Mørk2011-02-10 10:13:15
Tak Helene
Dine ord varmer og rør mig.

kundennehelene2011-02-11 10:09:00

Det var så lidt Robert, jeg siger bare min mening. :)
Jeg ønsker dig alt held og lykke.

NannaLA2011-02-12 09:55:57

Kære Robert,

Jeg er dybt rørt og imponeret over dette.
Du har en evne til altid at røre din læser, den skal du ha'!

Og hvor er det dog fantastisk at 'vi kan skrive os ud' af de fleste ting...

/Nanna
Robert Mørk2011-02-12 11:20:41
Kære Nanna

Tak for den.

Ja vi skal være glade for at vi har vores "skrivetrang" den kan hjælpe os gennem mange ting.

/robert

Obscurum2011-02-13 00:36:15

Jeg er ordløs. Alt er sagt. Du gjorde det igen
Igen
Igen

Tak fordi du deler dine evner med os. Det er en stor fornøjelse, selv når temaerne er dystre.

/Jacob
- Obscurum
Robert Mørk2011-02-15 15:39:15
Tak Jacob

"ordløs" nej det blir du vist aldrig:)
Men tak for disse.

poeten2011-02-15 17:45:56

Jeg melder mig i koret. Godt skrevet. Kender følelsen af at komme hjem fra skole og se om livremmen var hængt frem på knagerækken, så skulle jeg nemlig ha` når far kom hjem.
På et tidspunkt blev også jeg nødt til at sige: At både far og mor ikke var onde mennesker og de gjorde deres bedste ud fra det de havde lært. Held og lykke nyder både dine kommentarer og dine digte. Poeten
Robert Mørk2011-02-16 06:03:30
Tak poet

Det er en stærk og smuk kommentar.

haleløs2011-03-27 10:45:26

En voldsomt forvirrende far. Sriv bogen, du!
venligst ...
PS Jan Guillou skrev 'Ondskan' (Ondskaben) om sin perverse far ...
Ingmar Bergman skrev 'Den Gode Vilje' som Bille August filmede (om B.s fader 'Henrik')

Finn Wilkens2011-12-13 13:29:20

Hej Robert!
Jeg tror, vi to har noget til fælles. Hvis du gider, kan du låne "Mandfolk" på biblioteket. Og havde jeg kendt til dit digt, havde jeg spurgt dig, om det måtte stå som forord i bogen ...
Robert Mørk2011-12-14 20:11:50
Hej Finn
Tak.
Og. Ja det har vi jo nok. Jeg vil rigtig gerne læse bogen. Kan man købe den som eBog?


Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk