 |  | Den tyske officer |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg vågner op badet i sved.Tankerne tumler rundt, hvor er jeg, hvem er jeg. Kigger forskrækket rundt. Min mand ligger ved siden af kigger på mig. "Du har drømt igen, og jeg var nødt til at vække dig, du skreg". Vi lægger os til at sove igen, men jeg er alt for oprørt til at sove igen. Hvorfor bliver jeg ved med at drømme om den tyske officer. Jeg hører støvletramp, soldater der marcherer. Tiden er 2. verdenskrig, alt kører i sort/hvid/brune farver. Befinder mig ved en jernbane, tog ruller langsomt ind. En masse mennesker stuvet sammen, angste og febrilske. Børn der skriger, kvinder og mænd græder. Jeg blive skubbet ned på et sæde i en åben togvogn og jeg får et barn placeret på mit skød. Barnet græder hjerteskærende, det er ikke mit barn. Tumult og larm, toget sætter igang og kører - jeg vågner. Har et glimt af en situation hvor jeg står bøjet over en kvinde, hun stirrer mig i øjnene inden jeg skyder hende. Jeg har dræbt et menneske og jeg er koldblodig - jeg vågner. I vågen tilstand gør kroppen tit honnør, hælene smækkes sammen og jeg står stift. Hvorfor ved jeg så meget om livet i 1930- og 40´erne, selv om jeg ikke har læst så meget om det. Hvorfor er der visse dufte og lyde der skræmmer livet af mig. Hvorfor opfører jeg mig som en mand, selvom jeg er en kvinde? Drømmene fortsætter og jeg kontakter en clairvoyant. Jeg er meget skræmt. Hvor kommer det fra? Clairvoyanten fortæller mig følgende historie: Min mor er 12 år og på vej hjem fra skole. Året er 1942. Hun passses op af en gruppe soldater der kommer marcherende. De omringer hende og driller hende. "Vi skyter dig" råber de og puffer til hende med deres rifler. En officer ser ligeglad til. Efter et stykke tid kommanderer han gruppen videre og min mor løber hjem til sin far. Min morfar bliver rasende, men han kan intet gøre. Han er smed og er nødsaget til at sko tyskernes heste, der skal mad på bordet til 12 børn. Min mor bliver meget syg i 1985. Jeg besøger hende på intensiv afdelingen. Hun svæver mellem liv og død. Da jeg forlader afdelingen og kører ned med elevatorer bliver jeg rigtig dårlig og jeg besvimer næsten. Heldigvis er min mand og far med mig. De bliver enige om at oplevelsen har været for rystende for mig. Clairvoyanten har en anden forklaring. Den tyske officer har altid haft dårlig samvittighed over hvad han tillod soldaterne at gøre ved min mor. Han er derfor ikke kommet over på den anden side efter hans død. Derfor er han omkring min mor, da hun er syg. Da jeg er på besøg hos mor, tager han plads i min krop. Det skulle forklare alle mine drømme og mærkelige tendenser. Clairvoyanten har en dialog med officeren, om at hvis jeg kan tilgive ham at han har taget plads i min krop så kan han blive hjulpet over på den anden side. Jeg har ingen betænkningstid og siger "Fred være med dig". Der bliver sagt nogle rituelle sætninger og clairvoyanten vender tilbage til mig. "Nu er han væk". Jeg var taknemmelig og meget træt. Ville drømmene nu høre op. Der er nu gået 8 år siden jeg blev "renset" og jeg har ikke drømt om den tyske officer siden. Jeg kan stadig huske drømmene, men jeg omtaler dem aldrig for andre undtagen min mand. Ville man mon tro mig? | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-04 19:45:48 |
JA! JEG tror dig 100% u-forbeholdent! Du burde skrive en roman! Du skriver og fortæller VIDUNDERLIGT!
venligst ...
venligst ...
| Forfatter in spe | 2012-09-05 19:14:29 |
Huhej hvor det går! Teksten indeholder trods sin meget korte og komprimerede form nogle spændende elementer. Den kunne udmærket strækkes ud til en novelle, hvor der bliver lagt noget fylde ind i den hastige fortælling.
Det med den besatte krop bringer mine tanker tilbage til romaner af Dean R. Koontz - altid med et islæt af noget overnaturligt. Men resten virker troværdigt og spændende - og jeg kan som læser godt købe præmissen for din historie.
Jeg ville gerne læse den, hvis den nogensinde blev skrevet om ;-)
PS - eller naturligvis andet fra din hånd.
/Jesper
Det med den besatte krop bringer mine tanker tilbage til romaner af Dean R. Koontz - altid med et islæt af noget overnaturligt. Men resten virker troværdigt og spændende - og jeg kan som læser godt købe præmissen for din historie.
Jeg ville gerne læse den, hvis den nogensinde blev skrevet om ;-)
PS - eller naturligvis andet fra din hånd.
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
/Tanten