 |  | Insomniaens dans |
 |
|
|||||||||||||
|
I nattens dybe, stille stund, En rastløs sjæl i sengens bund, Øjnene åbne, tankerne flyver, Søvnens evne, den forsvinder. Som en spøgelsesdans i månens skær, Tanker hvirvler, bekymringer svæver, Fortidens skygger, fremtidens uvished, I nattens mørke, de bringer urolighed. Tiden tikker, minut for minut, Søvnens flugt, en dyb frustration, Kroppen er træt, men sindet vågent og vagtsomt, Fanget i et evighedslangt øjeblik. Måneskinnet kaster flimrende skygger, På væggen de danser, mørke og tyngende, Stilheden brudt af et hjertes slag, I nattens ensomhed, en ensom sang. Længsel efter ro, en dyb og stille stund, Søvnens gave, en forsvunden stund, Men tankerne kværner, og drømmene flygter, Insomniaens dans, en ubarmhjertig tugter. Men måske i nattens dybe stund, Når tankerne stilner, og roen kommer rundt, Kan søvnen omsider finde vej, og bringe fred til min rastløse sjæl. Goy Wiblemo © 2023 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
