 |  | Kongens efterfølger (REDIGERET!) |
 |
|
|||||||||||||
|
- Dette er den redigerede version af min novelle "Kongens efterfølger" som har ladet vente længe på sig, det indrømmer jeg :) Jeg håber at I vil se på den og komme med jeres mening om den - fungerer den bedre nu? (Jeg kan forresten stadig ikke lave større afstand mellem linjerne, sorry!) ______________ De andre kunne godt lide at lege kongens efterfølger. Den første dag hilste de mig velkommen med store smil. De lovede mig en fantastisk tid, og gav mig her og der gode idéer til, hvordan jeg kunne have indflydelse på dette. Jeg var forvirret; jeg var usikker, og jeg var derfor glad for enhver vejledning, jeg kunne få fat i. Det lod til at alle de andre havde det ligesom jeg. De var en anelse forvirrede og vidste ikke rigtigt, hvordan tingene foregik. Men jeg forstod hurtigt, at de med sig havde bragt en forståelse af, hvordan denne usikkerhed kunne, hvis ikke udslettes, så fortrænges, eller gøres nemmere at bære. De begyndte at lege kongens efterfølger. De gjorde det ikke på bestemte tidspunkter, og det var ikke en aftalt begivenhed, når det skete. Hen ad vejen fik jeg indtrykket af, at de legede det hele tiden. Jeg sad eller stod dér og betragtede dag ud og dag ind, hvordan de legede. Under denne observation var det, der undrede mig mest, at de alle lod til at være enige om spillereglerne. Selvom kongens efterfølger vist ikke er den mest komplicerede leg, slog det mig, at jeg dog aldrig havde set så mange mennesker spille et spil, hvor der ikke var én der havde lært spillet på en anden måde, end alle de andre. Men det var åbenbart tilfældet her. Jeg betragtede dem, og jeg forstod reglerne. Jeg kunne dog ikke rigtig få overført disse regler til mig selv; jeg havde set folk lege kongens efterfølger før, men jeg havde aldrig været med. Det havde ligesom aldrig været forventet af mig at være med. De gav mig noget tid til at lære reglerne, det indrømmer jeg da. Jeg var en af de langsomme; en af dem, som ikke rigtig kunne få lært reglerne. Jeg tror, at de hen ad vejen mistede tålmodigheden. Det der ærgrede mig mest var min overbevisning om, at de troede, jeg ikke havde forstået reglerne. For ved Gud, jeg havde så sandelig forstået dem. Det tog mig noget tid at lære dem, ja. Og da jeg gjorde, indså jeg, at jeg ikke var enig i disse regler. De havde lært mig reglerne, men på en eller anden måde havde jeg samtidig udviklet mine egne, parallelle regler. Jeg hadede kongens efterfølger. Hen ad vejen kunne jeg ikke klare at overvære denne leg. For dette er vigtigt at bemærke: jeg var aldrig selv med i legen. Jeg gjorde nogle forsøg på at være med, men jeg tror, at disse forsøg forblev ubemærkede. Og i takt med dette holdt jeg op med at prøve, simpelthen fordi jeg ikke ville mere. Kongens efterfølger var en dum leg, og jeg hadede den. Det var her, at jeg prøvede at lære dem mine regler. Jeg tror, at nogle af dem gjorde et forsøg på at lære dem. Men det var halvhjertede forsøg, og snart var jeg den eneste, som ville lege denne nye leg. Når jeg fortalte dem om min leg, så smilede de. De lod til at være interesserede, men jeg lærte hurtigt at genkende et hånligt smil, når det lyste mig i møde. Det var her, at jeg holdt op med at prøve. Deres leg var kongens efterfølger, og jeg havde min egen leg. Jeg ville ikke længere forsøge at overbevise dem om en leg; om nogle regler, de alligevel aldrig ville kunne tage til sig. Når jeg nu tænker tilbage på det tror jeg egentlig ikke, at jeg ønskede, de skulle tage mine regler til sig. Jeg tror ikke, at jeg ønskede, de skulle være med i min leg. Jeg tror bare, at jeg ville have dem til at forstå, at jeg havde valgt at gøre det. Jeg tror, at det lykkedes - og samtidigt at det alligevel ikke gjorde. Men der er en sidste ting - en ting, jeg ikke har glemt, og sikkert aldrig vil glemme. Når jeg fortalte dem om min legs regler, var der noget andet bag de høflige nik og overlegne smil. Jeg tror at de var en smule bange for mig. Jeg tror at de ikke rigtigt vidste, hvordan de skulle håndtere mig. De havde alle sammen fundet en leg, som de - måske ikke elskede, men - havde lært at indrette sig efter. Når jeg så lige pludselig kom med min nye leg, og ikke ville være med i deres kongens efterfølger, så - Jeg kan godt se, at jeg måske ødelagde det for dem. Men de var mange om deres leg, og i øjeblikket havde de ingen grund til bekymring. Jeg vidste at denne ville komme senere, men lige da var jeg den, der var i undertal. Jeg var alene om min leg, og jeg kunne ikke tage hensyn til dem. Jeg var nødt til at prioritere mig og min leg højere, for ikke at gå i hundene. Og selv da ville der ikke være nogen garanti for, at dette ikke alligevel ville ske. De andre kunne godt lide at lege kongens efterfølger. | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2011-12-08 23:33:48 |
det er en ret filosofisk tekst, du der har skabt.
jeg er selv en der sætter en dyd i at være anderledes, mens andre høre pop er jeg til Rock og Metal, jeg går rundt med min elskede Bowler altid. ( det har kostet mig mange sjove blikke)
du har skabt en tekst der fortæller om det populære og det "Normale" set fra en enspænders synsvinkel, og det er en fantastisk neutral måde du har gjort det på klart noget af det bedste filosofi jeg har læst.
tak for en reminder om mit liv og den måde jeg har valgt at leve det på. C):)
jeg er selv en der sætter en dyd i at være anderledes, mens andre høre pop er jeg til Rock og Metal, jeg går rundt med min elskede Bowler altid. ( det har kostet mig mange sjove blikke)
du har skabt en tekst der fortæller om det populære og det "Normale" set fra en enspænders synsvinkel, og det er en fantastisk neutral måde du har gjort det på klart noget af det bedste filosofi jeg har læst.
tak for en reminder om mit liv og den måde jeg har valgt at leve det på. C):)
| mille | 2011-12-09 17:01:54 |
Nu er din historie helt anderledes læsbar, faktisk gør det ikke noget, at man ikke kender legens regler. Det husker jeg fra den første version var irriterende. Du får flettet dit paralelle univers fint ind og historien bliver som Lau også skriver meget filosofisk. Som den står nu er det en fin lille ting.
| Nadia K | 2011-12-09 17:57:11 |
Mange, mange tak. Jeg er glad for den her version fungerer bedre :)
| Lau G.N. | 2011-12-10 18:17:07 |
hmm. jeg har levet hele mit liv, mens jeg prøvede at passe ind. nu har jeg bare accepteret at jeg er som jeg er, og valgt at være den person som jeg er. (hvilket nogle af min digte handler meget om)
jeg har meget anderledes holdninger og det er først for nogle år siden jeg fandt ud af, det var lovligt at jeg havde det sådan. :)
det med tøjet og musikken er mere noget der fulgte med.
stadig tak for en reeminder og en nyopdaget enspænder at dele verden med. C):)
jeg har meget anderledes holdninger og det er først for nogle år siden jeg fandt ud af, det var lovligt at jeg havde det sådan. :)
det med tøjet og musikken er mere noget der fulgte med.
stadig tak for en reeminder og en nyopdaget enspænder at dele verden med. C):)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Det er dejligt at høre, at der er andre der har det på samme måde, som jeg'et i teksten ^^
For mig har 'anderledes' ikke betydet anderledes mht. musiksmag, tøjsmag eller smag generelt. Det har mere været noget med hvordan jeg har villet leve mit liv, og nogle principper som ikke rigtig passer sammen med andre på min alder.
Endnu engang tak, jeg er glad for du synes om teksten :)