 |  | Blodet på tronen - Kap 1 |
 |
|
|||||||||||||
|
En forsøgende roman som jeg lavede for et par år tilbage overvejer lidt at genoptage den.. hvad siger I? --------------------------------------------------------------------------------------------------- Drengen i spejlet - kapitel 1 Jeg svævede over en by, som jeg ikke kendte, men jeg havde set den før i mine tidligere drømme. Jeg mærkede vinden, solens varme og hørte mennesker snakke i byen. Byen var smuk, landsbyen, de små huse tæt op af hinanden, rundt om byen var muren, der beskyttede byen, med kun en indgang, porten. I den modsatte ende af porten lå et slot, et stort og meget smuk slot, rundt om var der en lille mur med en port. Jeg kiggede ned i landsbyen igen, jeg kunne se folket, men de så ikke mig. Jeg hørte en stemme kalde, jeg lyttede nærmere til den: ”Alex, Alex”, stemmen var rolig, nærmest hviskende. Jeg vendte mig væk fra lyden, jeg ville se mere af den mystiske by, jeg ville ikke vågne op, ikke endnu. En anden stemme trængte ind i mit hoved, den var hårdere, ”ALEXANDRIA”, stemmen havde skreget så højt, at det rungede i mit hoved, at det næsten gav mig hovedpine. Noget ramte min pande så hårdt, at jeg blev skubbet ud af mit syn ufrivilligt. Mit hovedet landede hårdt på gulvet, og jeg så stjerner. Hele klassen stirrede på mig, nogle af eleverne fniste, og min lærers sure stemme skar igennem den lette stilhed: ”Alexandria, sover du i min time igen?”, læreren stod over mig, samlede kridtet op fra gulvet, som hun sikkert havde kastet lige i panden på mig for at vække mig. Jeg rejste mig, satte mig på stolen igen og rystede på hovedet, ”undskyld, fru Melton”. Jeg så irriteret ned i bordet. Min lærer så surt på mig, vendte sig og gik hen til tavlen. ”Sover du stadig dårligt om natten Alex?” spurgte min sidekammerat hviskende, hun er også min bedste veninde, hun havde et bekymret udtryk i ansigtet. Jeg kiggede trist på hende og svarede ”Tja, har stadig de underlige drømme Tabina”. Tabina så bekymret på mig, jeg rystede på hovedet for at stoppe det Tabina ville sige. Tabina udtryk ændrede sig til et smil og spurgte hviskende:” Hey Alex, kommer Matthew og henter dig i dag?” ”Beklager Tabina, men broder Matti skal til sin tros-eksamen i dag.” svarede jeg og skar ansigt. Jeg vidste godt, at Tabina var vild med min storebror. Min familie bestod kun af min storebror Matthew, som jeg kalder Matti, min bedstefar Bryan og mig, og selvfølgelig vores hund Justy, men vi kalder ham for Just. Mine forældre døde i en bilulykke, da jeg var 3 år. Min bror, som var 8 år gammel dengang, og jeg var de eneste overlevende fra ulykken. Siden har min bedstefar taget sig af os, selvom han havde templet at tage sig af. Det er altid den første fødte dreng, som tager sig af templet, når den tidligere varetager dør. Men fordi vores far døde i bilulykken betød det så, at min bedstefar skulle oplære Matthew, meget tidligere end forventet, da han var en ældre mand. Vores tro er ikke kristen, hinduisme eller buddhisme. Vi tror på myterne - som historierne om De Nordiske Guder, Kong Arthur og Det Runde Bord, Robin Hood, De Græske Guder og andre myter. En specielt tro, som kun få mennesker tror på. Jeg kiggede ud af vinduet, jeg var så heldig at have pladsen på bageste række ved vinduet. Jeg hørte slet ikke efter, hvad læreren fortalte om - vi havde kristendom, og det fag var absolut ikke mit ynglings fag, da jeg har en tro, som selv min lærer ikke mente, er en tro. Jeg kan ikke lide fru Melton, og heldigvis er dette sidste time inden weekenden. Tabina så også ud til at kedede sig. Det ringede ud, Tabina rejste sig og strakte sig, så vendte hun sig mod mig med et stort smil, ”lad os gå i byen og shoppe” jeg kiggede på hende, smilte og nikkede, ”men jeg vil også ind i boghandleren”, hun sukkede, hun ved, at jeg elsker bøger, meget mere end at shoppe. Jeg rejste mig, tager min taske over skulderen og gik med hende ud af døren, vi var altid de sidste, der forlader klasselokalet. Da vi var nået et stykke fra skolen, hører jeg en stemme hviske ”hjælp, hjælp ham, jeg be'r dig, hjælp ham”. Jeg så mig forvirret rundt, jeg spurgte Tabina, om hun har sagt noget, men hun rystede på hovedet og så bekymret på mig. ”Sorry Tabina, jeg synes bare, at jeg hørte nogen.” Tabina rystede på hovedet, men sagde så, ”der sker altså noget underligt med dig, du er træt og svæver ind i drømmeland hele tiden og nu hører du også stemmer.. Er du sikker på, at du ikke vil snakke med din bedstefar om det?” Jeg sukkede, vi havde diskuteret det mange gange, om jeg skulle fortælle min bedstefar om mine drømme. Men jeg havde ikke lyst til det. Han var en ældre mand, og jeg ville ikke gøre ham bekymret. Jeg var allerede en outsider i skolen, Tabina er den eneste veninde, jeg har, og kort sagt den eneste, der accepterede min tro, plus at hun er forelsket i Matti, det havde hun været, siden hun så ham for første gang. Jeg havde aldrig rigtig fattet det med kærlighed ved første blik, som hun snakkede om hele tiden, men hun faldt for ham første skoledag. Men jeg ved ikke, hvad Matti føler for hende, det var det eneste, han ikke vil fortælle mig, jeg ved, at han har haft kærester på, men han havde aldrig snakket om kærlighed med mig. Vi når til byen, Tabina slæber mig ind i den ene tøjforretning efter den anden, hun prøvede løs, toppe, kjoler, nederdele, endda bh og trusser, mens jeg bare kiggede på hættetrøjer og ikke har den mindste interesse for tøj. Jeg var mest til lange bukser og hættetrøjer, men på en varm sommer dag kunne jeg godt hives ud i haven i bikinitop og shorts. Tabina brokkede sig altid over min manglende interesse. ”Kom nu Alex, hvad med denne top, den vil du se rigtig sød ud i” siger hun, jeg kigger på toppen hun holder op, og ryster på hovedet, toppen er ganske vist pæn, men jeg er ikke til den stil. Tabina bliver lidt mut og siger så, ”hvis du ikke prøver den, så går jeg ikke med over i boghandlen!” jeg sukker, ikke fordi jeg har noget imod, at hun ikke går med derover, men fordi jeg trænger til selskab. ”Okay jeg prøver den, men jeg lover ikke, at jeg køber den!” Tabina smiler bredt og hopper op af glæde. Jeg går ind i et prøverum og overvejer at lade som om, men det skader jo ikke at prøve en enkelt gang. Jeg skifter og stirrer på mig selv i spejlet, den top passer rigtig godt til mig. Jeg skifter tilbage til mit eget tøj igen, mens jeg overvejer, om jeg skal købe den eller ej. Men lige da jeg trækker hættetrøjen over hovedet, ser jeg en dreng stirrer på mig inde fra spejlet, jeg vender mig rundt for at se bag mig, men der var ingen, jeg vendte mig mod spejlet igen og stirrer på drengen. Han har lyst hår, og knald blå øjne, han ligner en på omkring 13 - 14 år, hans tøj er smurt ind i blod, han rækker ud mod spejlet, men da han opdager, at han ikke kan nå mig, siger han, ”hjælp ham, vil du ikke nok, hjælp ham, det er ikke hans skyld.” Jeg genkendte stemmen, det er den samme stemme, som hviskede til mig for omkring en halvtime siden. Jeg rækker ud mod ham, selvom jeg ved, at jeg ikke kan nå ham. Jeg stirrer stadig forvirret på ham, hvordan kan jeg hjælpe, jeg ved ikke, hvor han er, og jeg ved ikke hvem, jeg skal hjælpe. Han begynder at forsvinde fra spejlet, det lagde han åbenbart også mærke til, så han råber, ”HJÆLP HAM!” og så er han væk. Jeg er fyldt med spørgsmål, hjælpe hvem? Jeg synes, at det er ham som mest havde brug for hjælp, han havde jo blod over det hele. Forvirret træder jeg ud af prøverummet og kigger rundt i butikken, om nogen skulle have lagt mærke til det, men ingen har lagt mærke til noget, var det kun mig der kunne høre hans stemme? Men hvem skal jeg hjælpe og hvordan? Hvad er det han ikke er skyldig i? Forvirret går jeg hen til Tabina og fortæller, at jeg har det skidt. Jeg vil hjem så hurtigst som muligt. Tabina kigger bekymret på mig, men nikker så. Jeg vælger at købe toppen, for Tabinas skyld og for at formindske hendes bekymring. Justy hilser glad på mig, da jeg kommer hjem, men jeg kan ikke koncentrere mig, alle de spørgsmål fylder mit hoved. Jeg går op på mit værelse med det samme, ligger mig på sengen, lukker øjnene og tænker på den lille dreng. Hvem er det jeg skal hjælpe? Hvordan kan jeg hjælpe? Jeg begynder at tænke over andre ting som, hvornår jeg begyndte at se denne landsby, hører stemmen, hænger det sammen? Første gang jeg så landsbyen i mine drømme var på min 16 års fødselsdag det er en måned siden. Måske har det noget at gøre med, at jeg blev 16 år? Jeg kigger hen på det store spejl jeg har stående på mit værelse. Min 16 års fødselsdagsgave fra mine forældre. Jeg har arvet spejlet af dem, et meget flot spejl. Jeg er ikke helt overbevist om, at det er ægte guld i kanten, men bedstefar siger, det er ægte guld. Jeg tænker lidt på drengen. Hvad er der sket med ham? Er han død? Er han stadig i live? Jeg bliver helt træt af at tænke. Jeg tager mine høretelefoner på og skruer op for musikken. Da jeg vågner, er der gået timer siden jeg faldt i søvn. Jeg slukker musikken og tager høretelefonerne. Det er helt mørkt i værelset, jeg går hen til vinduet og kigger op på himlen. Himlen er grå og overskyet som den altid er om aften, jeg kan ikke huske hvornår der sidst var skyfri himmel. Jeg ved ikke hvordan stjernerne ser ud, heller ikke månen, min bror ved det heller ikke. Men min bedstefar har set det, han siger at månen er det smukkeste på jorden og stjernerne med. Det hele forsvandt da vi stadig var helt små. Jeg vil så gerne se stjernerne og månen. Jeg går hen til spejlet og kigger grundigt på det, men ser ikke noget usædvanligt. ”oh spejlet på væggen der, hvem er den smukkeste i landet her” leger jeg og smiler fjollet til mit spejl billede af min joke. Jeg kigger lidt på mig selv, brune øjne, efter min far. Rødbrunt hår, som jeg åbenbart ikke har arvet fra nogen, min far var sort håret og mor lyseblondt, min bror har arvet fars sorte hår. Jeg sukker og kigger på bag på spejlet. Bag spejlet fandt jeg en kuvert, men den sidder godt fast, men jeg kan lige tyde skriften på kuverten, Til Safiya. forsættelse Blodet på tronen - kap 2 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-07 09:50:20 |
hej; det er næsten u-overkommeligt at kommentere på SÅ stor en tekst; så vær sød at opdele den og så linke mellem div. kapitler? Læs nærmere under 'HJÆLP/INFO' og kig på 'SWEETS' vampyr-krimi 'Blod er bedre end vand' og 'NHUTH's roma i 50+ kapitler 'Esoteriske Slips' hvorden det KAN gøres ;)
Nu har jeg så sat et bogmærke; vil gerne vende tilbage og læse; men kommentatorsyst. virker nok bedst hvis man selv er en aktiv læser rundt omkring ;)
venligst ...
Nu har jeg så sat et bogmærke; vil gerne vende tilbage og læse; men kommentatorsyst. virker nok bedst hvis man selv er en aktiv læser rundt omkring ;)
venligst ...
| nhuth | 2012-09-07 12:45:06 |
Tak Bummie. Jeg tror din tekst er spændende.
Men jeg var ude i det problem, som haleløs omtaler. Øjnene bliver meget hurtigt trætte af den grafiske - tilsyneladende, "bog-lignende" opsætning - som imidlertid er dræbende på en pc-skærm.
Afsnit - afsnit - indrykninger - tegnsætning - afsnit - pause - temposkift - osv.
Det skal virkelig skæres til og ud i små "papstykker", så man tror det er løgn.
Men så virker det! (i hvert fal på mine trætte øjne).
Held og lykke. Glæder mig til måske at kunne læse videre.
Vh.Nhuth
Men jeg var ude i det problem, som haleløs omtaler. Øjnene bliver meget hurtigt trætte af den grafiske - tilsyneladende, "bog-lignende" opsætning - som imidlertid er dræbende på en pc-skærm.
Afsnit - afsnit - indrykninger - tegnsætning - afsnit - pause - temposkift - osv.
Det skal virkelig skæres til og ud i små "papstykker", så man tror det er løgn.
Men så virker det! (i hvert fal på mine trætte øjne).
Held og lykke. Glæder mig til måske at kunne læse videre.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2012-09-08 14:56:09 |
ganske velskrevet, fængende fantasy!
Dog får Alexandria nok næppe en 16-års fødselsdagsgave af forældrene, som døde da hun var 3 år ?
Og for en 16-årig pige er en 13-14 årig dreng da ikke 'lille'!
venligst ...
Dog får Alexandria nok næppe en 16-års fødselsdagsgave af forældrene, som døde da hun var 3 år ?
Og for en 16-årig pige er en 13-14 årig dreng da ikke 'lille'!
venligst ...
| Night Sky | 2012-09-08 20:23:21 |
det var´en gave der havde ligget på hendes loft, var det jeg havde forstillet mig, fik det nok bare ikke skrevet med, men det var en 16 årig gave fordi den ikke er fra, det land de bor i i starten af historien.. kan du følge mig ?
| Lau G.N. | 2012-11-05 11:17:52 |
oven på al denne mangel på fantasi til skrive en kommentar til en tekst, der er på mere en 60 linier, vil jeg nu gøre mit beste for at støtte en ganske udemærket tekst..
denne tekst er en rigtig god start til en roman, der er godt med fyld på og gode beskrivelser..
du fodre din læser med åbenlys info, men der ligger også ting under overfladen, om du selv er bevidst om det eller ej..
du bruger din HP godt til at fortælle historien og beskrivelserne i første person, er lige i skabet til denne type matriale.
hvis jeg må sætte finger på noget, så pas på med at dine opdelinger af teksten, ikke bliver små historier i sig selv, det jeg mener er, at du bare hopper ind i dem uden en indgang , eller præsentation.... du gør det ikke slemt her, men det kan blive meget forvirrende læsning, hvis ikke der er lidt om at hun tænker over dette, eller hvor dette nu kommer fra.
nåhh det var mit bud på en kommentar C);)
hvis der er mere kan du bare skrive til mig
Hilsen
Natteravnen
denne tekst er en rigtig god start til en roman, der er godt med fyld på og gode beskrivelser..
du fodre din læser med åbenlys info, men der ligger også ting under overfladen, om du selv er bevidst om det eller ej..
du bruger din HP godt til at fortælle historien og beskrivelserne i første person, er lige i skabet til denne type matriale.
hvis jeg må sætte finger på noget, så pas på med at dine opdelinger af teksten, ikke bliver små historier i sig selv, det jeg mener er, at du bare hopper ind i dem uden en indgang , eller præsentation.... du gør det ikke slemt her, men det kan blive meget forvirrende læsning, hvis ikke der er lidt om at hun tænker over dette, eller hvor dette nu kommer fra.
nåhh det var mit bud på en kommentar C);)
hvis der er mere kan du bare skrive til mig
Hilsen
Natteravnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
