 |  | Til Xe |
 |
|
|||||||||||||
|
Regnen binder støvet på dine fødder, når du slendrer gennem mine anatomiske labyrinter og cigaretten bag dit øre brænder ned mens din fremtid brænder op så slående parallelt dine mønstre mønstrer altid at være dine egne så én af os er for ung til den anden og jeg får lyst til at ældes baglæns til vi kan flette vores navlestrenge til en toslået forbindelse mellem sommerfugle og elefanter. | ||||||||||||||
 | Robert Mørk | 2014-08-25 16:23:09 |
Det er et superLækkert digt
Sidste strofe er virkeligt syret, men også meget smuk.
Sidste strofe er virkeligt syret, men også meget smuk.
| JoseLarsen | 2014-09-15 13:11:02 |
Tak skal du have :)
| NannaLA | 2014-08-26 18:58:36 |
JEG ER VILD MED DETTE DIGT!
Godt skruet sammen; tilpas med lækkerier, absurde og flotte metaforer samt en fornem rytme.
Mvh Nanna
Godt skruet sammen; tilpas med lækkerier, absurde og flotte metaforer samt en fornem rytme.
Mvh Nanna
| JoseLarsen | 2014-09-15 13:12:00 |
Tak for de pæne ord. Jeg var faktisk selv lidt i tvivl om, om der var for stor ændring i rytmen til sidst.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
