 |  | Liv, mit barnebarn... |
 |
|
|||||||||||||
|
LIV....... Liv, en ny tid”¦ Du lå i mine arme Jeg tænkte, hvor forunderligt. Endnu et lille barn kom til denne verden Mit barnebarn, Liv En del af mig. En lille solstråle med et bankende hjerte. Intet anende om hvad tiden må bringe Af glæder, sorger og bekymringer men liggende der helt uden tanke, for livets hårde realiteter. Kærligheden Har Du givet til alle midt i sorgen til dem der var omkring dig Imedens andre var utrøstelige har Du bragt lys i vor stue. Intet anende om hvad der skete. Du mistede kærligheden I en alt for tidlig alder Til en Du med garanti ville elske Men som Du aldrig fik lov til helt at lære at kende. Din morfar og min mand. En tak til dig fra din mormor. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-09 14:22:53 |
Smukt, tankevækkende, kærligt, sørgmodigt.
Nogenlunde det samme skete for Piet Hein; hans mor døde samme dag, han blev far. Han har digtet om det (i Digte Fra Alle Årene, Borgen, 1994) i 'En Hvid Vild Blomst Og En Bjælde'
"
Døden og livet drog ind i vort hus
i sommer paa samme dag.
Én bar vi ud og én bar vi ind
tæt som to bølgeslag.
Mange formørkede sorgens aar
græd ned gennem husets grund
og morgenskæret af nyfødt liv
stod der i samme stund.
Livet selv løste døden af
som tog paa det samme spor.
Timer hvor glæde og sorg blev eet
søgte forgæves ord.
Og én som vidste hvad ord er værd
i stunder af virkelig vælde
sendte vort hus i et ordløst brev
en hvid vild blomst og en bjælde.
Piet Hein
"
Tænkte, det kunne være interessant for dig at se dette digt; så googlede.
Slet bare min kommentar, når du har læst den ...
venligst ...
Nogenlunde det samme skete for Piet Hein; hans mor døde samme dag, han blev far. Han har digtet om det (i Digte Fra Alle Årene, Borgen, 1994) i 'En Hvid Vild Blomst Og En Bjælde'
"
Døden og livet drog ind i vort hus
i sommer paa samme dag.
Én bar vi ud og én bar vi ind
tæt som to bølgeslag.
Mange formørkede sorgens aar
græd ned gennem husets grund
og morgenskæret af nyfødt liv
stod der i samme stund.
Livet selv løste døden af
som tog paa det samme spor.
Timer hvor glæde og sorg blev eet
søgte forgæves ord.
Og én som vidste hvad ord er værd
i stunder af virkelig vælde
sendte vort hus i et ordløst brev
en hvid vild blomst og en bjælde.
Piet Hein
"
Tænkte, det kunne være interessant for dig at se dette digt; så googlede.
Slet bare min kommentar, når du har læst den ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
