 |  | Menneske, hør min bøn |
 |
|
|||||||||||||
|
Begrav mig ikke i jord Begrav mig ikke i sand Begrav mig ikke. Du skal ikke græde ved min grav Du skal ikke bringe mig blomster Jeg har aldrig elsket blomster Jeg har elsket vinden og træerne og græsset og vandet og varmen og kulden Så lad mig hvile dér Det ville jeg elske Død eller i live Lad mig hvile hvor jeg legede som barn Ikke blandt fremmede Ikke med Guds velsignelse Det ønsker jeg ikke Lad mig ånde et andet sted Dér hvor mit hjerte altid har været For jeg lover dig I min sidste stund vil jeg ikke tænke på en kirkegård Men på hvor jeg legede som barn Hvor der var vind Træer Græs Vand Varmt Koldt Der vil jeg hvile i fred Amen Jeg mener; Slut | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2016-01-14 00:06:47 |
Jeg elsker din tekst, specielt fordi tanken også har strejfet mig, gennem min leg med død og druk.... hvor fanden hele lortet skulle ende.
Jeg kan godt lide din endestation, den lyder fredfyldt, kun akkompagneret af lyden fra tusinde minder og fastlåst barnelatter.
OG jeg elsker din slutning.... den løsner ligesom teksten op og gør den mere fordøjelig, hiver en ud til virkeligheden igen. Så man ikke efterlades 9 fod under. :)
Hilsen
NatteRavnen
Jeg kan godt lide din endestation, den lyder fredfyldt, kun akkompagneret af lyden fra tusinde minder og fastlåst barnelatter.
OG jeg elsker din slutning.... den løsner ligesom teksten op og gør den mere fordøjelig, hiver en ud til virkeligheden igen. Så man ikke efterlades 9 fod under. :)
Hilsen
NatteRavnen
| haleløs | 2016-01-14 15:38:20 |
slutninger findes slet ikke! Kun nye begyndelser.
I mellemtiden må man så begrave sig i andre ting; 'hinanden' for eksempel ;)
venligst ...
I mellemtiden må man så begrave sig i andre ting; 'hinanden' for eksempel ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
