 |  | Krøllet Papir |
 |
|
|||||||||||||
|
Sidder i vinduets karm og kigger ud gennem dets rude, jeg håbede på at se mere, men det var forkert, det jeg troede, et par træer, et stykke klippe og skyer, der kommer og forsvinder, hvorfor er det, at når jeg søger er det der, jeg ikke finder, når jeg kigger indad, føler jeg at verden spæner forbi, og når jeg kigger ud, bliver jeg helt tom indeni, sådan siden gud døde og med ham, moralens pragt, men Nietzsche tog fejl, der er ingen glæde i viljen til magt, tilbage sidder jeg med ønsket om at bygge egne værdier, men de eneste materialer jeg har, er tørre kviste og krøllet papir, og da disse bryder sammen under den letteste brise, må jeg holde fast for at min forstand ikke skal gå i krise, så jeg tager en blyant og skriver på de krøllede lapper, lader dem der vil læse, og ved at de både buher og klapper. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-10-18 08:17:00 |
.,.. og nikker anerkendende - og genkendende - til denne naturfilosofiske 'rap"! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
