 |  | (tittel mangler) |
 |
|
|||||||||||||
|
Jimmi Drømme kan blive til håb, håb kan blive til længsel, længsel kan blive til et pinefuldt mareridt. Og man ved ikke hvornår, hvordan eller om man vågner. Sådan skrev forfatter Jimmi Holm. Som dog ikke havde udgivet noget endnu, han sad på sit lille værelse og tænkte på alle de ting han gerne vil skrive tankerne fløj så hurtig rundt at han knap nåede tænke dem til ende før de var væk igen. Jimmi boede alene, drak ofte en flaske rødvin, sov sjældent, han kunne end imellem godt li at sove når han var fuldstændig bedøvet af alkohol og smertestillende piller. som real var det et mareridt at være vågen, men endnu være at sove, når han endelig sov, vågnede han tit forpustet og badet i sved og meget sjældent der hvor han havde lagt sig til at sove. når han var vågen kom samvittigheden skyldende ind over ham det som at få en lussing af en usynlig hånd, der konstant minde ham om alt det forkerte han havde sagt eller gjort. Det forudsagde at han havde buret sig inde på de 20 m2 han boede på. Det var ikke tit mobilen ringede, faktisk var der aldrig rigtig nogen der ringede. Men han foretrak vel enlig også at være alene eller også ville han ønske det var sådan. Om sommeren var der jo altid mennesker omkring ham, men aldrig nogen der var tilstedet i det tomrum han befandt sig i, Men han kunne ikke bare lukke op og sige det som det er. Jimmi var en pæn dreng at udsende, 5 cm langt brunt stridt hår tiltrækkende mandelformede grønne øjne, middelhøj og muskuløs. Ikke en fyr pigerne glemte helt, der var noget over Jimmi som aldrig slap, alligevel var der aldrig nogen der sendte sms eller ringede til ham. men hvem brød sig om at blive ringet op og bedt om at komme til fest eller bare en øl i parken når det var vinter og koldt. En dag da Jimmi til en forandring gik en tur på strøget, blev han standset brat op da to hænder på hans skuldre stoppede ham. Han så op en pige stirrede ham lige ind i øjnene, han kunne ikke beskrive hendes ansigt hun var der bare, stod der og så ham lige ind i hans mest sårbare, han kunne ikke helt høre hvad hun sagde og alligevel var den flossede lyd af hendes stemme klar og tydelig. - lad alt være som det er, og du bliver hvor du er. Så vente hun sig og gik uden at se sig tilbage, forsvandt ud i mængden af mennesker eller bare ud i den blå luft, han var ikke helt sikker men han kunne i hvert fald ikke se hende mere, han stod let og så ud i luften. Han var vred, sur og forvirret over at hun bare var gået, det kan man da ikke tillade sig, tænkte han mens han gik hen til en af de bænke der var stillet op i parken ikke så langt der fra, han tog en næsten tom og meget krøllet pakke Cecil op af lommen tænde en cigaret, jeg ryger for meget tænkte han, men ville ikke stoppe det gav en ro så han ikke blev så hidsig når han ikke lige havde noget at skrive om. Han sad og så sig om efter nogen han kende, pludselig slog det ned i ham, tilbage kald af erindringer der fortæller at han har gjort noget uhensigtsmæssigt. ”her havde han siddet sidste år og røget en joint med nogle af sine venner, han havde siddet med den let for længe så den var blevet skæv og ødelagt, det var de andre ikke tilfreds med og det havde i øvrigt heller ikke været hans hash.” Jimmi virrede med hovedet rejste sig for at gå hjem. Da han låste sig ind på det lille værelse kunne han næsten ikke komme ind af døren det gjorde ham rasende der flød med tøj, reklamer og andet rod. Han begyndte hidsigt at rydde det op det var en lang sej kamp og der blev røget mange smøger imens, kæmpeopvasken der stod ude i køkkenet, godt skjult under et tykt tæppe af grøn mug, fik han også slået ihjel. Da alt var pænt igen tog han sin store rygsæk pakkede det mest nødvendige tøj, sovepose og telt de sidste ting han pakkede vare hans skriveredskaber og papir. Han var rasende, irriteret og vred men viste ikke rigtig hvorfor, måske fordi folk havde forladt ham, så var der pigen der bare havde vendt sig og gået sin vej. Raseriet brusede op i ham og han begynde at slå ind i skabet, samtidig med han brølede sin fortvivlelse ud. det resulterede i et kæmpe huld og han havde sikkert brækket hånden igen, men det var også lige meget nu han ville væk, væk, væk fra det hele smerten, ensomheden, kedsomheden og den absolut minimum af inspiration dette sted forsynede ham med. Det skulle ikke bare blive ved med at være som det altid havde været. Han tog sin telefon og skrev til alle han havde et nr. på, at han ikke kunne kontaktes, selv om han godt viste at der alligevel ikke var nogen der ville forsøge, han fik dog en masse svar tilbage hvor der stod nå, ja ja, hvorfor? Men den sidste besked han læste, var fra et hemmeligt nr. SÅ REJSER DU ALLIGEVEL, JEG VAR BANGE FOR DU IKKE FORSTOD. Det var den eneste besked som han ikke slettede rasten kunne være lige meget, men der var en der åbenbart havde set ham i øjnene, set ham og ikke øjnene, en der havde set hans sind, det var hendes skyld det her, han var frustreret viste ikke om han skulle grine eller græde så han gjorde begge dele både sur på hende og glad for at nogen havde fortalt ham at han bare kunne gøre det, havde hun overvåget og udspioneret ham? hans tilbøjelig hed til at være paranoid trådte i karakter han så sig om for at se om nogen stod og lurede men der var kun ham, det kunne også være noget han havde tænkt for at der skule ske et eller andet nej det virkede for virkeligt han havde jo fået en sms. Han lage sig til at sove da klokken var 5:30. han sov hele dagen, hen under aftenen bankede det på, mange gange næsten en time blev det ved før han vågnede, fortumlet og forvirret væltede han ud af køjen hvor han sov han havde ikke sovet så godt længe, han fik åbnede døren. Der stod pigen som enlig ikke havde noget ansigt eller form man kunne beskrive hun skiftede udsende hele tiden, men det var hende hun gik ind uden et ord og stod bare der midt i det hele, sagde ikke noget. Jimmi skyndte sig befippet at tage lange underbukser og et par beige cargo-bukser på, der efter trak han i en skiundertrøje, bomulds skjorte og en tyk militærsweaters. tog en cigaret fra den derefter tomme pakke. tog så rasten af den kartonen cigaretter han havde i skabet, lage den i tasken og satte sig i lænestolen, de havde endnu ikke mælet et ord, værgen til hinanden eller om hinanden tavshed, tavshed og atter tavshed det var lige før det blev pinlig tavshed det irriterede Jimmi, skoddede sin cigaret rejste sig fra stolen tog sin lighter og sagde. - Undskyld men hvem fanden er du ? Der kom intet svar. - Du kommer forgæves jeg forlader det her huld, men det ved du vel. Stadig intet svar. - Så hvis der er noget du vil sige så gør det nu. Hun sagde ingenting, forsvandt bare ud ad døren. Nå hun blev nok sur men det er der ikke noget at gøre ved, så gik han ud af døren, det var en underlig spændt fornemmelse da han låse døren for sidste gang i lang tid, nu havde han allerede taget det første skridt til at forandre alting, gøre det han skulle have gjort for længe siden. Men da han vente sig om så han ind gennem en åben dør der ikke plejede at være der, pige stod på den anden side og viftede med armen som tegn til han skulle følge feter hende, ledt efter stod han på den anden side af dørtærsklen, en sugende, varm, rar fornemmelse brede sig inden i som en eksplosion af lykke og glæde. Foran ham var nu en stejl trappe den gik uendelig langt ned han blev helt svimmel, et øjeblik efter opdagede han at hun stod og stirrede ham lige ind i øjne, de virkede tiltrækkende, han mærkede den stejle trappe for sine fødder, det begynde at stikke under dem, så han blev nød til at gå ned af trin for trin for trin for trin. Han gled ind i en form for trance, det var så let at gå næsten vægtløs på de kolde sten trin, og den varme beskydende kuppel af lettelse og glæde var rar, det skulle blive ved med at føles sådan, tiden var gået i stå og alligevel gik den alt for hurtigt for straks efter hørte han lyden af grus under sine fødder, han stod på en grusvej forenden af trappen, han så sig over skulderen men kikkede ind i en stor lukket egetræs dør. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-03-25 15:31:43 |
jeg har nu sat bogmærke, og indenfor de næste par dage læser jeg teksten grundigt og afluser for diverse stavefejl / formuleringer.
Du skal blot huske kun at tage mine kommentarer 'vejledende'; altså 'ovenfra og ned' - selektivt; jeg er ikke noget orakel, og har aldrig udgivet spor selv ;)
Du skal blot huske kun at tage mine kommentarer 'vejledende'; altså 'ovenfra og ned' - selektivt; jeg er ikke noget orakel, og har aldrig udgivet spor selv ;)
| haleløs | 2017-03-25 15:41:39 |
"... han kunne end imellem ..." ind
".. somreal var det et mareridt ..." regel
"... endnu vær+r+e at sove ..." værre
"... samvittigheden skyldende ind ..." du skylDer mig 1.000,- kroner! Dem har jeg da skyllet ud i toilettet ;)
ikke læst færdigt ;)
".. som
"... endnu vær+r+e at sove ..." værre
"... samvittigheden skyldende ind ..." du skylDer mig 1.000,- kroner! Dem har jeg da skyllet ud i toilettet ;)
ikke læst færdigt ;)
| haleløs | 2017-03-25 17:04:04 |
"... en usynlig hånd, der konstant minde+de ham om ..."
".. foretrak vel +gentnlig også ..." eGENTLig
;)
".. foretrak vel +gent
;)
| haleløs | 2017-03-25 19:15:46 |
"... han havde siddet med den let for længe ..." lidt (?)
"... de sidste ting han pakkede vare hans skriveredskaber ..."
"... irriteret og vred men vi+d+ste ikke rigtig hvorfor, ..." ('hvis du vidste hvad jeg ved')
"... det resulterede i et kæmpe huld ..."
"... de sidste ting han pakkede var
"... irriteret og vred men vi+d+ste ikke rigtig hvorfor, ..." ('hvis du vidste hvad jeg ved')
"... det resulterede i et kæmpe hul
| haleløs | 2017-03-26 07:49:24 |
"... og han begynde at slå ind i skabet, ..." hellere 'han slog nogle slag ... så der kom mærker / huller
"... et kæmpe huld"
"... alle han havde et nr. på, at ..." i prosatekster bruger man hverken forkortelser eller tal! ;)
"... besked som han ikke slettede rasten kunne ..." rEsten / forresten
"... et kæmpe hul
"... alle han havde et nr. på, at ..." i prosatekster bruger man hverken forkortelser eller tal! ;)
"... besked som han ikke slettede rasten kunne ..." rEsten / forresten
| haleløs | 2017-03-26 09:15:29 |
"... han havde ikke sovet så godt længe, han fik åbnede døren. ..."
"... Der stod pigen som eGENT+nlig ikke havde noget ansigt ..." egentlig
"... Der stod pigen som eGENT+
| haleløs | 2017-03-26 09:58:01 |
"... hans tilbøjelig hed til at være paranoid trådtei karakter ..." hans paranoIA slog til (?)
"... skyndte sig befippet at tage lange underbukser og ..." jeg er nok ca en generation ældre end forfatteren og ville sige 'trække i tøjet / bukser mv.' evt. 'hoppe i skjorte, sweater ...'
Men du skal naturligvis blive i dit eget sprog og sprogtone ;)
"... ikke mælet et ord,værgen til hinanden eller om hinanden tavshed, ..." HVERKEN
;)
"... skyndte sig befippet at tage lange underbukser og ..." jeg er nok ca en generation ældre end forfatteren og ville sige 'trække i tøjet / bukser mv.' evt. 'hoppe i skjorte, sweater ...'
Men du skal naturligvis blive i dit eget sprog og sprogtone ;)
"... ikke mælet et ord,
;)
| haleløs | 2017-03-26 12:13:17 |
".. jeg forlader det her huld ..." hul / hulD (?) det er to vidt forskellige ting; begge passer i sammenhængen
Så fik jeg læst færdigt. Starten på en fantasy, måske?
Vær sød at skrive historien i flere, selvstændige afsnit med link imellem, kig under 'HJÆLP/INFO' [ storyid ]
ellers blir det hurtigt for uoverskueligt at læse og kommentere ;)
Forfatteren må tage og beslutte sig for en titel - evt. kun en arbejdstitel; fx 'Jimmis forvandling' el. andet ;)
venligst ...
Så fik jeg læst færdigt. Starten på en fantasy, måske?
Vær sød at skrive historien i flere, selvstændige afsnit med link imellem, kig under 'HJÆLP/INFO' [ storyid ]
ellers blir det hurtigt for uoverskueligt at læse og kommentere ;)
Forfatteren må tage og beslutte sig for en titel - evt. kun en arbejdstitel; fx 'Jimmis forvandling' el. andet ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
ja det er starten på en fantasy.
Vh: jenkins