 |  | Løver i forklædning |
 |
|
|||||||||||||
|
Vi har åbnet lågen og står nu nøgne foran blæsevejrs orkestre og ubevæbnede stjernekastere. Vi er alene om at bevæge os over tærsklen, snefnug lander i vores opsatte hår; glider ind i sjælen som olie og chokolade. Vi bliver kastet for løverne i forklædning; røde hjerter med vinger, vikler os ind i dragehaler med sløjfer. Vi vil måske ikke væk og her bliver spillet på akustisk guitar imens vi står som totempæle; rette og maleriske uden nogle udveje. Vi hører lyde af skud i tåge og dis og mariehøns tæller melodiske perler, fordi himlen er malet i akryl. Vi er frivilligt forsvundne med intet ønske om at huske andre steder og binder lædersnore om vores håndled; registrerer lågens klik som vores evigheds kys. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-10-14 12:55:56 |
gad nok vide hvad der gav dig inspiration til dette meget smukke digt om UKUELIGHED ?
Jeg har læst det et antal gange ... og føler mig hver gang hensat til Mindelunden i Hellerup, Kbh. hvor jeg har været rigtig mange gange.
Kender du mon dét sted?
venligst ...
Jeg har læst det et antal gange ... og føler mig hver gang hensat til Mindelunden i Hellerup, Kbh. hvor jeg har været rigtig mange gange.
Kender du mon dét sted?
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
