 |  | Finn Wilkens: Julen er hjerternes fest |
 |
|
|||||||||||||
|
Pigen lukkede det unge par ind i forstanderboligen. Forstander Ilse Pahlgaard gled ind i stuen til dem som en nyslået dronning i et champagnebrus af en rød nissekjole, så Peter blev helt fortumlet, hvilket også var hendes hensigt. Han rejste sig øjeblikkeligt og gav hånd. Det var lige før, han havde kysset den og bukket dybt. Hun havde et flot smykke om halsen, der strålede om kap med resten. Han så ganske overvældet ud. Det var hans kæreste åbenbart også. Ilse rullede sin charme og varme, nærmest elektriske øjenkontakt, ud, mest af hensyn til den unge, søde Peter, men så godt, at Aino stirrede, som hun tolkede det, næsten i trance på hende. Og som aftenen skred frem, skete der en forandring i hendes forhold til de to personer, der sad over for hende. Hun havde egentlig sat sig for at ville lære Peter bedre at kende, hvilket hun altid plejede med de nyansatte, men Aino tiltrak sig noget uventet hendes opmærksomhed med sit mørke hår, sin veldrejede krop og livfulde, smukke, varme, brune øjne. Hun var kvik, charmerende og meget mere spændende end Peter. Ilse kunne ikke lade være med konstant at kaste stjålne blikke over på hende. Peter så hele tiden på Ilse. - Jeg tror da aldrig, jeg har set så spændende og smuk en forstander før. I hvert fald ikke smuk, grinede han. - Alle de andre har været sådan nogle ældre, fedvommede og skallede herrer. - Skal vi hilse på hinanden? spurgte hun og hævede sit glas. -Fortæl lidt om dig selv, Peter, opfordrede hun ham, - hvor skal I holde jul? og han gik i gang, mens de fortærede forretten. Ilse kunne ikke lade være med at iagttage Aino under hans introduktion; hun mærkede en ukendt tiltrækning til denne fremmede kvinde, der pludselig stod der i hendes hjem, og hendes hjerte bankede. Hun blev voldsomt udfordret af denne nye følelse, hun ikke kendte til og ikke anede, hvad var eller hvor hen. De drak en flaske hvidvin, og hun skænkede op til Aino, der sagde tak og lagde sin smalle hånd på hendes, en berøring, der sendte elektriske stød op i hjernen på Ilse. Snakken gik livligt, og alkoholen hjalp selvfølgelig til. Hver gang Ilse skænkede op, lagde Aino sin hånd på hendes. Til desserten tilflød der selskabet en sød vin, og Aino tilbød at skænke rundt. Så var det Ilses tur til at lægge sin hånd umærkeligt på hendes, og uanset hvem der lagde hvis hånd hvor, knitrede det med strøm i luften, der godt med lidt held kunne have antændt juletræet, så de to var i højt humør, da irishcoffee´en skulle indtages. Peter var glad og følte sig dejligt småberuset i dette selskab med to så delikate kvinder. Han fortalte sjove historier fra den skole, han sidst havde været ansat på. En korpulent lærerinde var blevet ansat, og en ældre overlærer troede, hun var gravid og havde en af de første dage i det store frikvarter fornærmet hende grusomt ved at sige: -Og hvornår smider du den kalv? Aino kunne bidrage med en næsten tilsvarende historie fra dengang, hun gik i skole. Stemningen var røget yderligere i vejret efter dette noget mere saftige indlæg. Ilse syntes egentlig godt om Peter. Han så rar og tilforladelig ud, og lige pludselig kunne hun godt trænge til en mand. -Kunne du ikke låne ham Peter ud lidt, når det nu er jul, spurgte hun småsavlende, mens hun lo lidt for larmende. Hun mærkede, at det var svært helt at styre tingene nu. Aino knækkede helt sammen af grin og svarede: -Jo, jo, lån du ham bare. Han plejer ikke at kunne få den op at stå alligevel, når han er fuld! Da hun havde sagt det, kastede hun sig bagover af latter, så det smukke, lange hår bølgede ned ad stoleryggen. Mens Peter øjeblikkeligt var blevet tavs, morede de to næsten jævnaldrende kvinder sig over hans manglende mandighed, så man skulle tro, de aldrig havde snakket om andet og helt uden hensyntagen til hans eventuelle sårethed. Aino skænkede sig en ny whisky, hældte lidt kaffe i og supplerede med sukker og flødeskum. Da hun drak, var der lidt flødeskum tilbage på underlæben. Ilse tog en serviet, og under megen munterhed satte hun sig over til hende og tørrede læben ren for flødeskum. -Tak, skal du have, det har jeg aldrig prøvet før. Altså at blive tørret af en forstander! Klukkede hun, mens Peter blev mere og mere stille. -Og så en forstander, der ser så søøøød ud som dig! Smilede hun og tog pludselig Ilses ansigt mellem sine hænder og gav hende et smækkys lige på munden. -Nej Aino, nu synes jeg, mon ikke det er på tide, at vi skal til at tænke på at gå hjem..? Peter sad meget urolig på sin stol og trommede med fingrene på dugen. - Nej, det gider jeg altså ikke endnu. - Jeg synes da også, det er alt for tidligt for jer at gå nu. Det er kun jul en gang om året. - Jeg skal ud og tisse. Er det denne vej? Ilse rejste sig svajende. - Her. Følg mig! De fik sig bugseret grinende og skramlende ind på toilettet, Aino satte sig og bad Ilse om at blive, for hun kunne umuligt alene finde tilbage igen. De lo begge af den bemærkning, lo rigtig igennem, så maven gjorde ondt, og overkroppen knækkede sammen. Da Aino var færdig, rejste hun sig op og rystede sig lidt, mens hun holdt kjolen oppe og viste det hele frem og så sig om efter toiletpapiret. Ilse gik hen og tog et par stykker til hende, men Aino kiggede i sin fuldskab skælmsk på hende og spurgte: -Gider du ikke tørre mig, jeg kan ikke selv finde ud af det! Du er jo god til at tørre den af på folk. Og grinede igen højt og larmende. Ilse var lige så hønefuld og bøjede sig ned med toiletpapiret og tørrede Aino dernede. Morskaben var komplet. Da hun rejste sig op, omfavnede Aino hende og kyssede hende. -Jeg ku´ sku´ godt tænke mig at ligge med dig, din lækre forstandersteg! ævlede hun, mens hun klamrede sig til Ilse. De stavrede ud af toilettet, men i stedet for at gå ind i stuen, havnede de på forunderlig vis inde i Ilses soveværelse, hvor Aino smed sig på sengen og messede: -Kom her ned til mig, du dejlige dame! Ilse opdagede, at hun var i en overgangsfase fra virkelighed til drøm, at et eller andet sted i sengen lå en smuk kvinde og kælede med hende, og at hun syntes godt om det. Hun lagde sin hånd på hendes skulder og hviskede stakåndet: -Nu kan jeg snart ikke mere! -Der gror en blomst, en tusindfryd, i din forhave, lad mig vande den, lad mig passe den”¦ Aino hviskede halvberuset med kælen stemme. Det var bælgravende mørkt udenfor, Ilse kiggede på uret. 02.34. Havde hun sovet lidt? Hun tog fat i Ainos mørke hår og nulrede det. Ainos mørke øjne funklede i nattelyset. -Jeg er rundt på gulvet, Aino. Jeg har aldrig før haft det så skønt med nogen, men ærlig talt kommer det lidt bag på mig, at det skulle være med en person af samme køn! -Det er kun første gang, man er overrasket. Derefter er det helt naturligt. Ilse, du er så smuk og dejlig..! -Tror du, ham Peter er gået hjem? Ilse kom pludselig i tanker om ham, det hele egentlig burde handle om. Hun rejste sig ud af sengen og stavrede ind i stuen. Den var selvfølgelig tom. Hun slukkede lyset derinde og gik tilbage: -Han er væk! Din kæreste er væk! Igen latter fra dem begge. Det forekom Ilse, at det var meget længe siden, at hun havde haft sådan en vidunderlig fornemmelse. - Ad helvede til med ham. Ilse rakte ud efter Aino og trak hende ind til sig. - Nu er det os to. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-12 18:47:18 |
Velskrevet og -fortalt; sjov, realistisk (ansættelses?)samtale, om ... en anden slags 'første gang'!
venligst ...
PS ... og midt i al skønskriften mangler da vist et haft 'Det forekom Ilse, at det var meget længe siden, at hun havde ? sådan en vidunderlig fornemmelse.'
venligst ...
PS ... og midt i al skønskriften mangler da vist et haft 'Det forekom Ilse, at det var meget længe siden, at hun havde ? sådan en vidunderlig fornemmelse.'
| Finn Wilkens | 2012-02-12 22:53:31 |
Tak for din kommentar. Jeg er enig med haft. Jeg vil rette! Straks!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
