 |  | Et varmt besøg. Kap 8. |
 |
|
|||||||||||||
|
Støberiet er noget større end Svend havde forestillet sig, og det første han bemærker er varmen fra den store esse. Alle der går rundt nede på støberi gulvet har bar overkrop, og en stor klud hængende ned fra bæltet, der holder de knækorte bukser oppe. Inde i det bagvedliggende rum, er varmen til at holde ud, og her sidder der to og arbejder, med forskellige slags værktøj foran sig på bordet. Værktøjet bruges til at stemme de tegnede mønstre ud med, så der bliver plads til metal i de grønne sten. ”Jeg har de samme sten stående hjemme i smedjen, de er halvt så store som dem der ligger her.” Siger svend, til den første der sidder ved bordet. ”Det, der er kunsten” svarer den siddende. Er, at vide hvilke værktøjer der skal bruges og hvornår, det er en indlæring som kræver håndelag. Når vi har nogen på prøve, er det et bestemt optegnet kors man starter på, og det er kun ganske få der er så dygtige, at der hældes metal i prøvearbejdet. Det lyder som en udfordring i Svends ører, og svaret kommer da også omgående. ”Jeg vil gerne starte her i morgen, og hvad er det for en slags sten du arbejder med.” ”Det er en fedtsten, og den kan tåle varme samtidig med at den er blød til at gravere i. Jeg laver en plads klar til i morgen, du skal være velkommen.” Han gør et nik med hovedet og fortsætter med at sætte værktøjet til stenen. Inde i essen midt i støberiet står der en spand med en flap og en tud der begge går ud fra spandens kant. Svend står i passende afstand fra varmen og tænker på hvordan de får det flydende Bronze i spanden væk fra essen. Med et langt læderstykke ned foran benene, nærmer to mænd sig den glødende spand med en lang stang på hver side af en jernring som er afskåret på et lille stykke, og med halvmåne formede gafler i hver sin ende. Med stor forsigtighed sætter de Jernringen ned over spanden præcis med det manglende stykke hvor tuden sidder og ved at dreje ringen fra hver side af essen kan de løfte spanden op i flap og tud. Med vanlig rutine, kan de nu gå over til de fire forme. Ved at tippe samme vej, fra hver ende er spandens glødende indhold hurtigt, fordelt ned, i de fire indløbsgange. Svend er endnu engang målløs, over den opfindsomhed der er udviklet, da man er nød til, at holde afstand til det varme metal. En Munk i en Sort dragt, magen til den Jens havde på, har i nogen tid stået et lille stykke fra Svend og munken. Nu rykker han nærmere og siger. ”Om et øjeblik, går jeg over og slår et slag på den klokke i kan se her fra,” Han peger i retning mod klokken, ”så ophører arbejdet, og formene er blevet kolde når vi kommer tilbage, tidligt i morgen.” Kort tid efter, lyder der et slag på klokken og alle i støberiet får travlt med at komme ud i den friske luft. Munken tager over og siger. ”Om lidt er det mørkt, det er nok bedst at gå hen til klostret, og ind i klostergården. Måske kan vi nå at se maden blive båret over i spisesalen, det sker i nogle store mad junger. Jeg skal over i salen og spise, men kommer ned til dig i køkkenet, når jeg har spist” Maden er den samme som da Svend ankom tidligere på dagen, og der bliver taget noget mindre i tallerkenen denne gang. Oplevelsen på støberiet med den trykkende varme, er først nu ved at sætte sig fast som en udfordring der skal lykkes. Allerede inde ved arbejdsbordet udregnede han en plan, hvis han fik en mulighed. Munken er kommet tilbage fra spisning og sidder nu over for svend, der kun mangler at drikke sit øl færdigt. Hvis du vil se domkirken med de mange tændte lys. Begynder han, kan vi gå der over inden aften messen, og tænde et lys. Munken fortsætter medens Svend drikke færdig. Du skal hente din kappe, og jeg henter korset, så mødes vi her uden for om lidt. Da svend kort tid efter, kommer ud i klostergården, er munken på vej ind gennem den hvælvede indgang, med korset i hånden. Og det føles helt rart da det mørke kors igen hænger, som et symbol uden på kappen. ”Nu kan man se, at du er udsendt fra et kloster. Det er vigtigt når man vil ind i kirken uden for den almene kirkegang. Munken ser helt stolt ud ved sine egne ord. Uden for Domkirken står der en del gejstlige og taler sammen. Afstanden er for stor til at se hvem det er og først ved mødet med det store kirkerum gøres der et korsets tegn efter fingrespidserne er dyppet i det lille vievands kar. Herovre til venstre har vi en tavle med givere til domkirken. Svend kan godt se at der står noget på den ophængte plade. Men læse det" kan han ikke og føler, at munkens rundvisning i domkirken, langtfra er lige så god, som turen rundt i støberiet. På vej tilbage siger munken, Jeg vækker dig i morgen ved at banke på døren, så har du god tid, til at komme i tøjet. Efter en lang dag er det en træt ung mand der lægger sig til ro omgærdet af klostrets tykke mure. Efter Svend er kommet op og har spist er det tid til at komme over til prøve arbejdet, inde i rummet bagved støberiet. Stenen er lagt til rette med det tegnede kors. Og gravøren står og venter da svend sætter sig ved bordet. ”Først laver du en grav ned langs ydersiden af korset sådan her” siger han og viser rillens dybde på et lille stykke. ”Det gør du hele vejen langs korset, og når du er færdig med kanten, kommer jeg med et nyt stykke værktøj,” Han peger på et redskab med en bredere skarp slebet kant, til at gnave i fladen på korset inderste stykke, der skal ned under stenens overflade. Svend er allerede gået i gang, og forbavsende hurtigt har han fået fornemmelse for, hvor meget det skarpe stykke værktøj gnaver i rillen. Han er meget påpasselig med at få den ydre kant, til at stå helt skarp og, inden middag har han fået kanten, og det halve kors gnavet ned i stenen. Det ser ud til at du har evner, siger Gravøren. ”hvis det manglende stykke bliver lige så godt, får du lov til at lave en kant mere, som du selv må tegne og ridse op.” Svend er godt tilfreds med arbejdet men kan mærke i fingrene at det er uvant at gnave. Da han ud på eftermiddagen får skænket øl i et krus, er korset i stenen færdigt med den fineste tynde slyngning, rundt langs kanten af korset Nærmest som små buer. ”Du skal altid tænke omvendt når du gnaver, det der er fordybninger, bliver buler når vi støber.” Gravøren står med sit krus i hånden og betragter Svends arbejde med en hvis tilfredshed, Nu mangler vi lige en indløbsgang ned til korset, og når du har lavet den pensler jeg, dine slyngninger med flydende voks iblandet bronzestøv, det giver buerne en mørkere overflade end selve korset.” Inden der bliver ringet tre slag med klokken, er stenene sat sammen og stillet hen til påfyldning, af det flydende metal. Munken der er kommet for at hente Svend, er trådt ind i støberiet, og Svend går ham i møde. ”Den yderste sten er min.” Når han lige at sige, inden der er kommet glødende metal ned i det formede hulrum, han har arbejdet med. ”I morgen får du resultatet, med en bedømmelse af alle de andre.” Munken smiler. ”Hvis det er godt,? får du lov til at lave dit eget motiv.” Det er lige de ord svend har håbet på, måske kan han få opklaret, hvad det er for en lille sølvplade, Smeden har båret om sin hals. Forrædere kap. 9. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-03-29 14:56:33 |
er ikke kommet særlig langt i teksten - endnu:
"... Med et langt læder tykke ned foran benene, ..." l+Ø+kke
husk, at jo mere' detaljeret, teksten blir, des mer' nøjagtig og vidende må forfatteren være!
Så jeg går ud fra at du har grundigt researchet støberiforholdende på den tid? Og husk at man PRÆGER mønter, typisk vistnok med våbenskjold eller kontrafej ;)
venligst ...
"... Med et langt læder t
husk, at jo mere' detaljeret, teksten blir, des mer' nøjagtig og vidende må forfatteren være!
Så jeg går ud fra at du har grundigt researchet støberiforholdende på den tid? Og husk at man PRÆGER mønter, typisk vistnok med våbenskjold eller kontrafej ;)
venligst ...
| haleløs | 2017-03-29 22:19:37 |
skal nok afholde mig fra indblanding i selve fortællingen; ville dog tro, at det enkleste ville være møntfremstilling se https://www.danskmoent.dk/noe_brak.htm
;)
;)
| prefu | 2017-03-30 10:17:51 |
Jeps, det er altid godt læsestof at skrive om penge... men, der er den omstændighed at i perioden, er Danmark pantsat.... jeg har taget en kopi.
* I stedet for de danske udmøntninger benyttedes en række udenlandske mønttyper, engelske sterlinge, franske turnoser, nordtyske hulpenninge og witten, hvilke de mange skattefund og enkeltfund fra perioden er tydelige beviser på.* fra 1332 til 1340 var Danmark uden konge, og dermed uden styring til at garantere en dansk, mønt værdi.
PF.
* I stedet for de danske udmøntninger benyttedes en række udenlandske mønttyper, engelske sterlinge, franske turnoser, nordtyske hulpenninge og witten, hvilke de mange skattefund og enkeltfund fra perioden er tydelige beviser på.* fra 1332 til 1340 var Danmark uden konge, og dermed uden styring til at garantere en dansk, mønt værdi.
PF.
| haleløs | 2017-03-30 13:05:19 |
så fik jeg læst færdigt!
Jeg har slet intet kendskab til religion / klostre og støberiarbejde; men kan sagtens følge historien og 'se det hele for mig'
venligst ...
PS jeg mener, klostrene tidligt slog sig på biavl?
Jeg har slet intet kendskab til religion / klostre og støberiarbejde; men kan sagtens følge historien og 'se det hele for mig'
venligst ...
PS jeg mener, klostrene tidligt slog sig på biavl?
| prefu | 2017-03-30 15:04:29 |
Der gået lidt koks i min computer kan ikke sætte det ind i word jeg har skrevet WORDPAD,
men prøver at sætte ind her, som kap 9. og så holder jeg en lang pause er kun ca 1000 ord foran så jeg skriver udenfor, når det bliver varmere.
og helt rigtigt honning blev brugt til fremstilling af øl.
venligst PF.
men prøver at sætte ind her, som kap 9. og så holder jeg en lang pause er kun ca 1000 ord foran så jeg skriver udenfor, når det bliver varmere.
og helt rigtigt honning blev brugt til fremstilling af øl.
venligst PF.
| haleløs | 2017-03-30 18:16:17 |
man kan ikke sakse fra Word, idet tekstruden her inde på Forfattersiden.dk ikke 'forstår' Words formatering. Brug et ascii-program som fx det i Windows medfødte Notepad ;)
| prefu | 2017-03-30 18:58:04 |
ok tak.
| haleløs | 2017-12-03 11:20:34 |
Jeg tvivler på "... en skov af forskellige slags værktøj ..." De har næppe haft mange forskellige redskaber;)
| prefu | 2017-12-03 11:59:40 |
med en skov. strøget
venligst.
venligst.
| haleløs | 2017-12-03 21:11:24 |
Jeg gør igen opmærksom på, at jo mere detaljeret, historien bliver, jo grundigere skal forfatterens kendskab til fx tidsperioden være.
Jeg har for længst opgivet at google dine detaljer; og kommenterer fremover udelukkende som en nysgerrigt kritisk læser ;)
Jeg har for længst opgivet at google dine detaljer; og kommenterer fremover udelukkende som en nysgerrigt kritisk læser ;)
| haleløs | 2017-12-03 21:53:23 |
Jeg er agnostiker; men har selv stået inde i en katolsk kirke i Frankrig og observeret en præst ankomme således; han dyppede sin hånd / finger i vandfontænen før han slog korsets tegn for sig selv samtidig med at han ganske kortvarigt gik i knæ (ikke 'knælede'). Han mælede ingen hørlig lyd ;)
| prefu | 2017-12-04 09:55:32 |
Har rettet, og har også til skrevet den korrekte indgang i kirken, længere fremme i forløbet,
venligst.
venligst.
| haleløs | 2017-12-03 22:00:46 |
færdig med dette kap, læser videre ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mønter tør jeg ikke at gå i gang med det er helt specielt område. Men ringe, amuletter, og Kors i
bronze, er ok.
tusinde tak PF.