|
| sammenflikkede fremtidsdrømme |
|
|
Forfatter: | smaaord |
Skrevet: | 2015-03-01 22:02:27 |
Version: | 1.1 |
Anbefal: | Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning |
| |
|
|
Jeg ved ikke altid, hvis liv jeg lever, jeg tænker tit, hvis ord taler jeg med nu. Min rystende krop under mig, da jeg så, hvad jeg havde skrevet. Blot to år før. med det anarkistiske hjerte i benlås havde jeg formet ordene “du har fået mig til at tro. på noget større. på en gud”. Dramatiske leveringer, brevet som en scene; jeg spiller alle roller. hit me. En simplere eksistens, et liv, der ville passe til situationen. tilpasset liv mellem linjerne, jeg troede jo på det dengang, jeg troede ikke på det dengang. hvem ved hvad jeg tror. jeg ville ønske, du var den første jeg skulle have sex med. Hvorfor fuck skrev jeg det? og jeg gav ham aldrig brevet, den smukke, kristne dreng, det var ikke til ham. det er det, der skræmmer mig mest. jeg er kun det du vil eje, konstrueret gennem dit forhold til verden, hvad vil du ha’? Here you are og “du har lært mig en dyb verden at kende”. skriften er sirlig, skrå og skrevet i hånden, sort kuglepen i snoede linjer. som kunne korpus’ bevægelser over arket fremmane en sandhed, gøre noget ægte. møjsommeligt sammenflikkede fremtidsdrømme. ingen rettelser, ingen skrivefejl, ingen pile, ingen streger - renskrevet subjektivitet båret på stålvilje. Endeløse forsikringer; virkelig, virkelig og med hånden på hjertet. jeg er din muldjord. |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!