 |  | Radioen var tændt. |
 |
|
|||||||||||||
|
Radioen er tændt. Tonerne svæver let rundt i rummet og former sig til en melodi af meningsløse ord. Sangen er tom og indeholder ingen følelser, ingen glæde eller sorg. Den bliver ved, og bassen bliver højere. Et blødt lys fra en pink lampe farver møblerne røde. En stor seng står i midten af rummet. Den har store sorte stolper, og sengetøjet er hvidt, men dækket af små røde dråber. På væggen over sengen er et lille hul. På gulvet, ved siden af, ligger to små grå patronhylstre. Et lille, rundt bord og en matchende stol står gemt af vejen i hjørnet. Bordet var engang ibenholtfarvet, men malingen er skaldet af, og brune kaffecirkler pryder overfladen, der hvor tomme chinabokse og gamle pizzabakker ikke dækker pladen. Lejligheden er dunkel. Alle vinduerne er dækket af sorte affaldsposer. En enkelt solstråle slipper ind i lejligheden. Der er klippet et sirligt, lille hul i en af poserne. Man kan lige skimte en grå gade og en lygtepæl. En mand fra gaden kigger op mod lejligheden. Han smiler og vipper hovedet bagover, så han må holde på sin sorte hat. Det lyserøde lys slipper ud af hullet. Så slukker lyset, og lejligheden bliver mørk. Der er stille på gaden. Manden sukker, trækker sin hat ned over hovedet og lusker videre. Da han er væk, bliver lyset tændt igen. En herre står henne ved kontakten. Hans ansigt var skjult af skyggen fra en hætte, men nu er det tydeligt i lyset. Han er pæn. Hans øjne er runde og sorte, og hans mørke hår hviler mod kindbenene. Han banker taktfuldt en stok ned mod gulvet. Stokken er af træ, og en sort handske hviler mod guldskaftet. Det giver en dump lyd fra sig. Han smiler. Et uhyggeligt smil, der står i en skærende kontrast til hans bløde øjne. Så kaster han et sidste blik på sengen. Smilet bliver bredere. På sengen ligger en kvinde. Hun har en hvid natrobe på, hendes lange røde hår ligger spredt ud over hovedpuden. Hendes øjne står vidåbne. Hun bevæger sig ikke. Huden er bleg som et lig. Musikken strømmer stadig rundt i rummet, meningsløst og trist. Han slukker for den. Så vender han sig om og går. Hans fodtrin efterlader blodrøde mærker på gulvet. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-02-05 17:58:33 |
velskrevet, psykoloisk krimi. Fin detalje med 'røde DRÅBER'
venligst ...
PS det er nok snarere (brugte) patronHYLSTRE på gulvet ??
venligst ...
PS det er nok snarere (brugte) patronHYLSTRE på gulvet ??
| Anglicismo | 2013-02-05 21:14:08 |
Meget velskrevet, og yderst lækkert detaljeret. Kan godt lide det umiddelbare udtryk i teksten, der bær en fin smag af noir-genren i sig. Der er vitterligt intet jeg ville ændre eller gøre bedre, det er helstøbt i sin form.
Tusind tak for læsningen!
M
Tusind tak for læsningen!
M
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg tror, at du har ret :) Mente nok, at det hed noget mere. Retter det lige.